Vind kirkes historie kan føres helt tilbage til middelalderen. Kirken nævnes første gang i gamle håndskrifter omkring 1325, og kirkeklokken -mere end 800 år gammel- hører til de ældste i landet. Efter i en årrække at have ligget øde og ubenyttet hen, blev kirken genopført i begyndelsen af 1500-tallet forud for Reformationen i 1536. Men Vind var et sogn præget af stor fattigdom, og kirken, der i mange år var privatejet, har i perioder båret tydeligt præg af ikke at være holdt i forsvarlig stand. Et af de tidligst kendte fotografier fra Vind, trykt som postkort omkring år 1900, viser kirken set fra nordøst. Som det bemærkes, står på kirkegården blot nogle enkelte jern- og trækors. Det var de færreste, der på dén tid overhovedet havde råd til at sætte gravminder.
Med undtagelse af en periode på knap 50 år midt i 1500-tallet, hvor Vind var et selvstændigt sogn med egen præstegård, var Vind både forinden da samt efterfølgende en del af Vinding pastorat med fælles præst, hjemmehørende i Vinding.
Omkring kirken voksede kirkebyen, bestående af et forsamlingshus, senere et missionshus, en købmand, en tømrer, en smedje, en skomager foruden nogle få husmandssteder og områdets gårde.
Vind Stationsby betragtes -som jubilæumsstenen, der i dag står ved busholdepladsen midt i byen, vidner om- at være grundlagt i 1923. To år senere indviedes jernbanen, hvorefter udviklingen hurtigt tog fart. Snart havde stationsbyen egne købmænd, mejeri, tømrer, murer, smed, slagter, vognmænd, cykel- og træskohandler.
Nedenfor ses en samling af billeder fra Vind Kirkeby og Vind Stationsby.
