Den frivole mælkekusk

Mikkelborg, i dag nedrevet.

Mikkelborg, i dag nedrevet.

I den nordligste del af sognet på Røjkjærs jorde lå i gammel tid gården Mikkelborg. Midlerne var små, folkene fattige og gården i så ringe en fatning -taget inklusivt- at det i en samtidig kilde hedder, at “man behøver ikke at gaa udenfor for at kikke Stjerner…”

I følge overleveringen mødte Jens Jensen ‘Mikkelborg’ (1868-1942) en dag mælkekusken – hvis navn og identitet desværre er gået tabt i glemslens tåger- uden for den nærliggende gård Ulstrup. Her blev de mødt af Ulstrups ejer, Jens Pedersen, der bød de to indenfor.

Pedersens kone lå syg. Hun led af eksem på benene, og det skulle de to gæster se, så hun skørtede op. Da kjolen var nået tilpas langt op, mente Jens Jensen ‘Mikkelborg’, “te no war’ed for hyw, ja, no war’ed for hyw”. Mælkekusken, derimod, udbrød “a ska’ tættere å, hwis a ska’ ku’ sier nøj!”