I flere år har man i lokalarkiver landet over indtastet oplysninger til en fælles landsdækkende database, således det på sigt skal blive muligt at søge i samtlige arkivers samlinger på én gang. Projektet er endnu ikke fuldendt, men allerede nu er det muligt at søge data fra mere end 500 danske arkiver.
Søgning kan ske på www.arkiv.dk
Man kan vælge at foretage en bred søgning i samtlige arkivsamlinger ved at indtaste eksempelvis et navn eller en lokation i søgefeltet foroven til venstre. Ønsker man at se alle registrerede arkivalier fra et bestemt arkiv, eksempelvis Vind, lades søgefeltet stå tomt. I stedet vælges foroven til højre først funktionen ‘Udvidet søgning’ og dernæst -i feltet ‘Arkiv’- Vind Lokalarkiv.
Vær opmærksom på, at det for Vinds vedkommende endnu primært er dokumentmateriale, der vil kunne findes i databasen. Arkivets store billedsamling er således endnu ikke registreret.
Finder du ikke umiddelbart dét, du søger, er du meget velkommen til i stedet at kontakte os.