Mette Kirstine Jacobsen (1849-1942)

Mette Kirstine Jacobsen (1849-1942), i sin samtid bedre kendt som 'Stine Vinge'. Årstal ukendt.

Mette Kirstine Jacobsen (1849-1942), i sin samtid bedre kendt som ‘Stine Vinge’. Årstal ukendt.

Mette Kirstine Jacobsen (f. Pedersen)
Født 26. marts 1849 i Ferring, Trans sogn
Død 28. januar 1942 i Viborg
Gift med husmand i Sofiedal, Niels Marinus Jacobsen (1836-1920).

Nedenstående samtale med lærer og lokalhistoriker Esbern Jespersen gengives, sådan som den første gang kunne læses i 1939 i forbindelse med Mette Kirstine Jacobsens 90 års-fødselsdag.

‘Stine Vinge i Krathuset.

Langt fra Alfarvej ligger Straasø og Troldtoft, oprindeligt to Enestegaarde med et samlet Jordtilliggende paa 15-16 Kvadratkilometer eller en Fjerdedel af det kvadratmilstore Vind Sogn. De to Gaardes Historie lader sig følge helt tilbage til 1425, hvilket ikke er helt almindeligt for et Par Bøndergaarde. Anledningen var skeltrætte, ikke mellem Gaardenes Fæstebønder, men mellem højadelige Personer, som havde optegnet de to Gaarde i deres Jordebøger. 1824 var Straasø begæret til Tvangsauktion og solgtes, efter hvad jeg har hørt, for 2 Potter Brændevin. 1892 købte Staten den for at bruge det vældige Areal til Plantage; et Par mindre Landbrug var dog da fraskilt. Og fra Troldtoft er der fraskilt 6 Landbrug. Udparcelleringen paabegyndtes snart efter Krigen i 1864.

Endnu skal blot siges, at de gæve Adelsmænd, som i Middelalderen stredes om Skel mellem de vilde Sandflugtsbjerge, der omgav de to Gaarde, slet ikke fandt Stedet saa afsides. En Vejforbindelse mellem Holstebro og Ringkøbing gik gennem Vind Sogn og Straasø-Troldtoft-Romben. Og Vejen kaldte man ‘æ Adelvej’; det var da meget fint. Et Hus ved Vejen kaldtes ‘æ Alvejhus’, en græsgrøn Plet ‘æ Adelgrønn’ og et Krat ‘Alfarris’, alt sammen refererende til den fornemme Vej, som dog naturligvis kun var parallelt løbende Hjulspor i Lyngheden. Et Sted, hvor den lille Hedegaard Fuglsang laa, skulle man over Fuglkjær Aa. Stedet kaldtes ‘æ Fæld’, et Navn, der er beslægtet med Felding, som betyder Vadested. Ved ‘æ Fæld’ ligger Stolbjerg, som muligvis betyder stalle ‘Alter’ Og det var og er virkelig et meget passende Sted at gøre Rast for at paakalde Himlens Hjælp til fortsat Vandring paa Livets farlige Veje.

Den 17. januar 1876 fæstede et nygift Par Bo i denne Hedeegn; det var Niels Marinus Jakobsen og Hustru Mette Kirstine Pedersen. Og lad det straks være sagt, at Mette Kiistine, som næppe nogen Vindbo kender, er identisk med Stine Vinge, som den 26. Marts fyldte 90 Aar.

‘Æ Hjemmen’, de fik, var Parcel fra Straasø og oprettet en halv Snes Aar tidligere af et Menneske, som i Kirkebogen kaldes ‘cand.phil. Hans Nikolaj Nødskou til Sofiendal’. Det lyder jo ikke af saa lidt, men Sofiendal var alligevel kun et Hjem til et Par Køer. Det fortjente dog efter Kandidatens Mening et smukt Navn, hvorfor han opkaldte det efter sin Hustru, der hed Jacobine Sophie Schjoldann.

I dette Hjem boede nu Marinus Jakobsen og Stine i mange Aar og fik en stor Flok Børn. Af disse fik Sønnen, Jakob Vinge, Ejendommen efter Forældrene, men har for et Par Aar siden afhændet den til en Søn. En Broder til Jakob er Tømrer Andreas Jakobsen i Nr. Omme. Og Moust Troldtofts Hustru Maren og Petrine Damgaard i Krathus er Døtre af Marinus Jakobsen og Stine. Stine er Bedstemor og Oldemor til en Mængde Mennesker.

Hun bor i Krathus, der ligesom Sofiendal for længst er drevet op til en smuk lille Hedegaard. Og i Krathus aflægger jeg hende et Besøg en smuk Søndag.

Hun er aandsfrisk, rask og rørig, ser og hører godt, saa det er en Fornøjelse at snakke med hende. Hun fortæller, at hun er født i Trans 1849, kom i Skole til ‘en gal jen’, der altid var fuld og ville slaa; siden kom hun i Skole i Ferring ’til jen, der hverken vill’ drik’ eller slaa’. Hun gik til Præst hos Pastor Bjerrum i Vandborg og blev konfirmeret i Ferring Kirke; blev i øvrigt opdraget hos et Par gamle Folk, til hun efter Konfirmationen kom i Skræderlære hos en Kaarl’skræder i Flynder ved Navn Niels Faare; hos ham var hun i tre Aar, var siden med en Dameskræder og kunne derefter baade sy Kaarl- og Kvindklæjjer. Saa gik hun om og syede, især i Møborg, men ogsaa mange andre Steder, indtil hun 1876 blev gift og kom til ‘æ Hjemmen’ i Vind.

Hvorfor hun bor i Krathus? Jo, dér var Datteren Petrine blevet Husmoder 1904. Og dér var saa Forældrene flyttet hen efter at have afstaaet Sofiendal. 1920 døde Niels Marinus Jakobsen, Aaret før havde Petrine mistet sin Mand; men hun er den lykkelige Moder til fem raske, kvikke Børn, alle voksne, to Døtre gifte. De klarede sig godt i Krathus, der er 60 Tdr. Land i Drift, og der holdes 7-8 Malkekøer og tilsvarende opdræt.

Mens vi sidder og snakker, bliver der Uenighed om Kronologien. Men Stine Vinge har skam Dokumenterne i Orden og farer af sted til sin Aftægtsstue for at hente Beviserne. Jeg sætter naturligvis efter hende, og vi kommer ikke tilbage lige med det samme. Stuen er rummelig, møbleret med Bord, Sofa, Lænestol, Dragkiste og en gammel Kones største materielle Gode -en god Seng. I Stuen er en daanende Varme, og vi faar en lang Passiar. Hver Del i Stuen, de mange Familiebilleder, den gamle Dragkiste med dens Indhold er talende Minder fra hendes lange Liv. I øverste Dragkisteskuffe finder hun sine Arkivalier, to gulnede Skudsmaalsbøger, der giver præstelige Oplysninger om hendes og hendes afdøde Mands indgang i Verden, og hvori hun selv har noteret senere vigtige Begivenheder, Børnenes Fødselsdage og Aar m.m.

-Du lever nok til du er 100 Aar, siger jeg til hende.

Det ønsker hun dog ikke, hvis man da ellers skal tro hende i det Stykke.

Saa gaar vi ind igen til de andre. Petrine har dækket Kaffebord. Jeg ser nok, der er en smuk Kaffedug paa Bordet, velsagtens fordi det er Søndag, maaske ogsaa fordi æ Degn skal ha’ Kaffe. Saa bankes der paa Døren. Stine kigger mod de kommende og udbryder: Der kommer mi Dæ’ter! Og ganske rigtigt: Moust Troldtoft og Hustru har gaaet sig en Søndagstur, den halve Mil fra Troldtoft til Krahus, for at besøge gamle Bedstemor. Vi bliver mange til Bords, for ogsaa Petrines tre raske Sønner er hjemme.

Saa langt fra Alfarvej ligger Krathus, som dog er opkaldt efter Alfarris, Moust Troldtofts ca. 10 Tdr. Land store Egeskov med 10 Meter høje Træer. Det er et smukt Hjem, beliggende højt til vejrs med frit Udsyn over Slunder og Siig, lyngklædte Indsander og spredte Hjem ved grønne Enge. Spørger man om Husets ældste Historie, faar man at vide, at Stedets første Beboer var en gammel Mand, kaldet Wolle Krat, som listede rundt ved to Kæppe; hans hele Besætning var en Ged, som et Skarnsmenneske plaffede ned med et Vaadeskud. Gamle Stine Vinge kan glæde sig over god Udvikling og Fremgang baade her og der siden hendes uvelkomne Indgang i Verden for 90 Aar siden, da de national-liberale lavede Grundlov i København, og Danskhed og Tyskhed tog Livtag med hinanden i Grænselandet mod syd.

Muligvis vil en og anden Læser spørge, hvorfor den gamle Kone kaldes Stine Vinge, hvad hun jo aldeles ikke hedder. Jo, dét Navn har hun arvet efter sin Mand, som rigtig nok heller ikke hed Vinge, og denne havde det efter sin Far, Jakob Vinge, der lige saa lidt hed Vinge som de andre.

Lærer Larsen-Straasø, som for mange Aar siden gjorde Optegnelser til Vind Sogns Historie, har faaet oplyst, at Jakob Vinge havde Navnet fra Stadil; det er et hyppigt forekommende Marknavn, som naar den paagældende Parcel bliver bebygget, let overføres paa det ny Hjem. Jakob Vinge sammenkøbte 1814-20 otte Hedeparceller i Torsted Sogn og betalte dem med en Kvie. Af den sammenkøbte Jord oprettede han Hedegaarden Rødsten, hvor han 1860 døde som 89-aarig Aftægtsmand. Saa vidt forgrenet er Skæbnens sammenspundne Nornetraade. Og følgesvangre for Fremtid og Efterslægte er vore Handlinger, saavel de planlagte som dem, vi foretager i blinde.

Paa gamle Stine Vinges Bord laa to Bøger, en opslidt Salmebog og et Nytestamente med stor og klar Skrift.’

Læs også beretningen om Sofiedal og Niels Marinus Jacobsen -se menupunktet ‘Vind i billeder’ -> ‘Månedens billede, oktober 2017’.