Da flagalléen i Vind indviedes i juni 1986, var den en gave fra byens gamle post, Bertel Bertelsen (1894-1995).
I mere end 40 år gik Bertelsen post i Vind. Og her skal ‘gik’ tages helt bogstaveligt: Da han fik sin første rute i 1919, var den på hele 21 kilometer, som han tilbagelagde til fods! Først da jernbanen kom til Vind i 1925, og ruten blev udvidet til 39 kilometer, blev han bevilget en cykel. Siden blev det endda til en motorcykel.
Bertel Bertelsen var med til at stifte valgmenigheden i Vind i 1922 og tillige Socialdemokratiets partiforening i Vinding-Vind i 1936. Men at være ‘rød’ var ingen let sag på en egn, der ellers var domineret af Venstre-folk. Efter sigende hændte det ved et folketingsvalg, at socialdemokraterne kun fik to stemmer i Vind! Den ene må vi antage var Bertelsens egen…
I et interview i forbindelse med sin 100-års fødselsdag i 1994 fortalte Bertel Bertelsen om en episode, da han uforvarende var kommet ind et sted, hvor fruen i huset lige var gået i bad -i en zinkbalje i køkkenet. Da Bertelsen åbnede døren og trådte ind i køkkenet, skreg hun op:
‘Så gik a hen te hende, mærke’ å æ wand å sår så te hende: Det’ da æ nøj å skrig’ op øwer! Æ wand er da æ for warm…!”
Bertel Bertelsen døde i 1995 i en alder af 101 år og ligger begravet på Vind kirkegård med sin hustru.