Månedens billede

Maj 2019

Vi skriver maj, konfirmationsmåned i Vind, og som tidligere år benytter vi anledningen til at kaste et blik på dette års 25 års-, 50 års- og 75 års-jubilarer. Med andre ord, vi skruer tiden tilbage til 1994, 1969 og 1944.

Fra sognemenigheden konfirmeres i år Karoline Koustrup, Kristian Lind Bojesen, Rasmus Byskov Damgaard, Sebastian Hedegaard Frederiksen, Aage Einar Gammelvind, Simon Thusgaard Jensen og Lasse Kjærgaard. Også valgmenigheden afholder konfirmation -i år dog uden konfirmander fra Vind.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1994. Siddende fra venstre ses Lea Bjerg Mogensen, Winnie Trankjær, Christina Sebbelin Pedersen og Sanne Christensen. Stående fra venstre ses Mona Bendtsen, Maibrit Jensen, Rasmus Brun, Brian Nørgaard Poulsen, Rune Bødker, Louise Svenstrup, pastor Morten Mouritzen og Marianne Hansen.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1994. Siddende fra venstre ses Lea Bjerg Mogensen, Winnie Trankjær, Christina Sebbelin Pedersen og Sanne Christensen. Stående fra venstre ses Mona Bendtsen, Maibrit Jensen, Rasmus Brun, Brian Nørgaard Poulsen, Rune Bødker, Louise Svenstrup, pastor Morten Mouritzen og Marianne Hansen.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1969. Siddende fra venstre ses Aase Domdal, Leila Egebjerg Mathiasen, pastor Frederik Olesen Sigh, Else Jonna Vingtoft og Joan Christensen. Stående fra venstre ses Egon Andersen, Bjarne Fiilsø Poulsen, Karl Johan Meldgaard Poulsen, Samuel Bækdahl, Jan Bo Lyster Blæsbjerg, Henning Jeppesen og Erik Bendtsen.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1969. Siddende fra venstre ses Aase Domdal, Leila Egebjerg Mathiasen, pastor Frederik Olesen Sigh, Else Jonna Vingtoft og Joan Christensen. Stående fra venstre ses Egon Andersen, Bjarne Fiilsø Poulsen, Karl Johan Meldgaard Poulsen, Samuel Bækdahl, Jan Bo Lyster Blæsbjerg, Henning Jeppesen og Erik Bendtsen.

Elever fra Vind og Vinding, fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1944. I alfabetisk rækkefølge, først piger, dernæst drenge: Ellen Marie Christensen, Vinding, Sidsel Krista Ernst Fischer, Vinding, Else Haunstrup, Vinding, Else Hornshøj, Vinding, Bodil Kirstine Jensen, Vinding, Gerda Jensen, Vind (5), Anna Marie Jeppesen, Vind (13), Lydia Jensine Jespersen, Vinding, Magda Marie Sofie Jørgensen, Vinding, Maren Johanne Kæseler, Vinding, Kristine Larsen, Vinding, Gudrun Johanne Mikkelsen, Vind (8), Anna Kirstine Nielsen, Vinding, Inger Kirstine Nielsen, Vinding, Inger Marie Pedersen, Vinding og Krista Horslund Pedersen, Vinding, samt Aage Vandborg Fuursted, Vinding, Knud Erik Halkjær, Vind (22), Jens Ravnmose Jensen, Vinding, Karl Kristian Lystbæk Jespersen, Vind (24), Henrik Ejvind Kristensen, Vinding, Oluf Bjerg Mogensen, Vind (27), Vagn Mogensen, Vinding, Lars Peder Meldgaard Nielsen, Vinding, Tage Brunsborg Nielsen, Vind (20), Hans Peter Schultz Poulsen, Vinding og Jens Poulsen, Vind (25). Desuden sognepræst Kristian Larsen (28) og hans hustru Anne (29).

Elever fra Vind og Vinding, fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1944. I alfabetisk rækkefølge, først piger, dernæst drenge: Ellen Marie Christensen, Vinding, Sidsel Krista Ernst Fischer, Vinding, Else Haunstrup, Vinding, Else Hornshøj, Vinding, Bodil Kirstine Jensen, Vinding, Gerda Jensen, Vind (5), Anna Marie Jeppesen, Vind (13), Lydia Jensine Jespersen, Vinding, Magda Marie Sofie Jørgensen, Vinding, Maren Johanne Kæseler, Vinding, Kristine Larsen, Vinding, Gudrun Johanne Mikkelsen, Vind (8), Anna Kirstine Nielsen, Vinding, Inger Kirstine Nielsen, Vinding, Inger Marie Pedersen, Vinding og Krista Horslund Pedersen, Vinding, samt Aage Vandborg Fuursted, Vinding, Knud Erik Halkjær, Vind (22), Jens Ravnmose Jensen, Vinding, Karl Kristian Lystbæk Jespersen, Vind (24), Henrik Ejvind Kristensen, Vinding, Oluf Bjerg Mogensen, Vind (27), Vagn Mogensen, Vinding, Lars Peder Meldgaard Nielsen, Vinding, Tage Brunsborg Nielsen, Vind (20), Hans Peter Schultz Poulsen, Vinding og Jens Poulsen, Vind (25). Desuden sognepræst Kristian Larsen (28) og hans hustru Anne (29).

Såfremt nogen kan være behjælpelig med at identificere konfirmanderne fra Vinding, hører vi meget gerne nærmere.

Vore ‘kolleger’ på lokalarkivet i Sørvad er i øjeblikket i gang med at scanne valgmenighedens konfirmationsbilleder, hvorfor vi håber inden længe også at kunne præsentere valgmenighedens konfirmander.

– – –

April 2019

Lokalarkivet har længere nede på denne side i december 2015 og februar 2017 indlagt luftbilleder fra hhv. 1949 og 1962. Denne gang har vi samlet en lignende billedserie fra 1991.

Vær opmærksom på, at ikke alle ejendomme synes fotograferet, således stort set ingen i Vind by, lige som tilsyneladende hverken Trækrisvej eller Ølgrydevej er overfløjet.

Billederne er sorteret i alfabetisk og numerisk rækkefølge efter nuværende vejnavn. Skulle nogen blive opmærksom på fejl og mangler, vil vi meget gerne vide besked -angiv i så fald venligst billednummer. 

Kilde: Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

– – –

Marts 2019

Poul Gammelvind (1911-1987) fotograferet mange år efter krigens afslutning. Årstal ukendt.

Poul Gammelvind (1911-1987) fotograferet mange år efter krigens afslutning. Årstal ukendt.

‘Hvad en Vindbo har oplevet i tyske Koncentrationslejre’.

Under dén overskrift kunne man den 14. juni 1945 i Holstebro Dagblad læse Poul Gammelvinds beretning om sin tid som krigsfange i de sidste måneder af Anden Verdenskrig.

Poul Gammelvind (1911-1987) var født og opvokset i Lundbæk i Vind -i dag Ørnhøjvej 13- som søn af Jens Peter Gammelvind (f. Jensen, 1882-1975) og Karen Gammelvind (f. Frydendal, 1881-1962), men levede størstedelen af sit voksenliv nær Grindsted, gift med Anna Jørgine Gammelvind (f. Pedersen, 1917-2012). 

Beretningen gengives herunder, som den oprindeligt stod at læse:

‘Gdr. Poul Gammelvind, Grindsted (Søn af Gdr. Peter Gammelvind, Vind), blev sidste Efteraar sammen med en Del andre fra Grindsted Sogn sendt til tyske Koncentrationslejre, fordi de havde opbevaret Sprængstoffer. Og da det endelig lykkedes ham at komme hjem lige før Pinse, var han saa udmattet, at han i den første Tid knapt nok kunde gaa. Ved Begravelsen for nylig af Broderen og Frihedskæmperen Ricardt Gammelvind var Poul imidlertid kommet hjem. Og for en lyttende Skare berettede han i jævne Ord lidt af sine Oplevelser:

Jeg blev taget den 8. Oktober sidste Efteraar, idet 22 bevæbnede Tyskere pludselig omringede Gaarden ved Nattetid, saa der var ingen Mulighed for Flugt. Jeg blev ført til Kolding, hvor jeg fik Enearrest. Dér sad jeg i 6 Uger og blev saa ført til Frøslevlejren i Sønderjylland. Med dér havde vi det forholdsvis godt.

Flere Gange blev jeg taget som Gidsel og puttet i en Kreaturvogn foran et tysk Troppe- eller Transporttog. Vi blev da lænket sammen to og to og fik Lov at ligge i en Dynge Halm. Dyrlæge Andersen, Aulum, og jeg var med flere Gange sammen. Paa Spørgsmaalet, om det ikke var uhyggeligt, svarede Poul: Nej, det var det egentlig ikke, for vi regnede saa sikkert med, at der ikke blev forøvet Attentat mod Toget, naar danske Gidsler var med. Og desuden var Folk saa gode imod os undervejs. Der blev smidt mange gode Madpakker ind til os paa disse Rejser.

Efter 6 Ugers Forløb i Frøslev blev jeg sammen med et Hold paa ca. 200 sendt til Neuengamme i Tyskland. Det var svært at sige Farvel til vore Kammerater, og mange græd ved Afskeden. Efter 3 Døgns Kørsel i Jernbanevogn, hvor vi saa at sige hverken fik Mad eller Drikke, naaede vi endelig vort næste Maal. Og her i Neuengamme gik det strengt til: Haardt Arbejde, elendig Mad og Mishandlinger næsten hele Tiden. Og dog var det for intet at regne mod det, vi senere oplevede, da vi blev sendt ind til selve Hamborg. Vore Navne blev slettede paa Listen over internerede, og det vil paa godt Dansk sige, at vi hemmeligt var dømt til Døden. Her var der ogsaa haardt Arbejde og Mishandlinger i en Uendelighed. Vi skulde rydde op i Gaderne efter Bombardementerne. Hver Mand skulde bære 5 Mursten ad Gangen, ellers fik han af Gummikniplen. Men til sidst var vi saa udmattede, at vi kun kunde bære 2 –to– Sten. Vi skulde nemlig op hver Morgen Kl. 4, saa møde til Appel og ‘staa ret’ i 2-3 Timer. Derefter fik vi vor Ration Mad (300 g. bart Rugbrød). Saa strengt Arbejde hele Dagen uden Mad og Drikke til Kl. 18. Og fandt vi lidt Kartoffelskrælling, en Stump Roe eller andet spiseligt, saa kan I stole paa, det gik ned med Appetit. Efter Arbejdstiden skulde vi hjem igen og ‘staa ret’ et Par Timer, men da segnede gerne enkelte af Træthed. Det var der for Resten ingen Sjov ved, for de blev sparket op. Først endelig ved 8-9 Tiden fik vi vor Aftensmad: 1 l. Suppe (d.v.s. 1 l. kogt Vand med Hvidkaalsblade i og ikke andet). Efter Spisetid skulde vi gerne i ‘Beskyttelsesrum’ til Kl. 1-2; saa først kunde vi gaa rigtig til Ro og hvile ud til Kl. 4 igen. Til Beskyttelsesrummet skulde vi ned ad 4 Trapper, og ved hver Trappeafsats stod en SS-Mand og gav os en af Gummikniplen, naar det ikke gik rask nok, saa vi tit mere trimlede end gik ned ad Trappen.

Den største Forskrækkelse havde jeg for øvrigt engang, vi skulde til Aflusning i en Bunkers, og det trængte vi saa sandelig ogsaa til. Men da der efterhaanden samledes flere Tusinde Mand, blev vi noget betænkelige. Det ene Tusinde skred ned efter det andet, Ingen sagde noget, men alle tænkte det samme: At vi skulde ned og ‘gasses’. Heldigvis blev det ikke til noget, og vi fik Ordre til at gaa tilbage uden at have været dernede.

Da en spurgte Poul, om der aldrig var noget fornøjeligt eller oplivende ved Livet i Lejren, svarede han med et stort Smil: Jo, jo, det var der rigtignok. Saaledes husker jeg en Aften i Frøslev, at en af mine Kammerater efter endt Arbejdstid gik hen til en Blokmand og spurgte nok saa pænt, om vi skulde stille til Appel den Aften. Men det eneste Svar, han fik, var, at Blokmanden med den flade Haand langede ham en Kindhest, saa det vaskede. Den levede vi paa længe. Ja, saa mindes jeg ogsaa Juleaften dernede. Men det var jo ikke en Juleaften som herhjemme, og dog oplevede jeg den skønneste og herligste Jul som aldrig før i Guds umiddelbare Nærhed. I Frøslev var der baade Smil og Løjer, i Hamborg smilede ingen.

Af de mange Spørgsmaal, der blev stillet til Poul, var bl.a. ogsaa det, hvorfor de blev mishandlet. Og dertil svarede han, at bare det, at man stod med Hænderne i Lommen uden for Barakken, var nok til, at man uden videre fik en Knytnæve lige i Ansigtet eller et Slag af Gummikniplen paa Halssiden. Det sidste gjorde virkelig ondt; men nogle Russere lærte os at bøje Hoved og Hals godt om, saa Slaget ramte Kindbenet; thi saa gjorde det ikke saa meget. Naa, men alle Mishandlinger var for intet at regne mod den nagende Sult og de faa Timers Søvn og Hvile. Ikke saa nær alles Nerver kunde taale det, og mange bukkede ogsaa under, navnlig af Hollænderne. Af en Flok Hollændere paa 45 døde i Løbet af 3 Uger de 43. Af danske døde der gennemsnitlig 1 hver Dag af et Hold paa 248. Men vi Danske havde det nu alligevel bedst af alle de 42 Nationer, som var repræsenteret i Lejren. Værst var det for Jøder og Polakker. De skulde jo dø.

Dysenterien tog en Del, og jeg var ogsaa selv angrebet af den engang. Men vi fik ingen Lægehjælp. Vi kunde bare ligge og klare os selv, som vi bedst kunde. Det værste var, at vi ingen Drikkevand kunde faa. Var svensk Røde Kors ikke traadt til, havde jeg sikkert ogsaa bukket under dernede.

Da Grev Bernadotte var i Neuengamme for at ordne de Danskes Overførsel til Sverige, undlod man dér at nævne det Hold, der var i Hamborg, og vilde heller ikke indrømme det bagefter, da nogle i Lejren havde gjort Bernadotte opmærksom derpaa. Saa rejste han uden videre til Berlin og talte med Himmler saa længe om Sagen, at denne til sidst indrømmede, at der ganske rigtig var et lille Hold Danskere i Hamborg. Og saa blev ogsaa vor Hjemrejse ordnet.

Ja, svensk Røde Kors og Grev Bernadotte glemmer vi aldrig, saadan som der blev sørget for os baade i Tyskland og ovre i Sverige. Jeg glemmer heller aldrig Tyskerne, men det er paa en anden Maade.’

Om Poul Gammelvinds søskende Karl, Thue og Tinne Gammelvind kan der læses længere nede på denne side, se ’Månedens billede’, september 2015

– – –

Februar 2019

Gårdmand i Gammel Skold, Laurits Jacobsen med sønnen Ejner, fotograferet på Storebro i Holstebro i slutningen af 1940'erne.

Gårdmand i Gammel Skold, Laurits Jacobsen med sønnen Ejner, fotograferet på Storebro i Holstebro i slutningen af 1940’erne.

Månedens motiv er denne gang undtagelsesvist ikke hentet i Vind, men i Holstebro -personerne på billedet havde dog begge livslang tilknytning til Vind!

Billedet er taget i slutningen af 1940’erne ved Storebro i Holstebro, set fra Sønderland i retning mod Brotorvet og Enghaven. I baggrunden, til højre for Esso-servicestationen, anes den ene af byens daværende to rutebilstationer (den anden lå omtrent, hvor den endnu ligger i dag). På tur til Holstebro ses gårdmand fra Gammel Skold i Vind, Laurits Jacobsen (1896-1983) med sin yngste søn Ejner Jacobsen (1936-2009). I familien fortælles det, at far og søn -trods det stive antræk- var cyklet fra Vind til Holstebro! 

Laurits Jacobsen havde allerede som ung mand i forbindelse med sin fars død i 1923 overtaget sin fødegård, Gammel Skold, hvis tidligste historie kan føres helt tilbage til 1600-tallet, og som han selv drev gennem en hel menneskealder med hjælp fra sin hustru, Karen Jensen Jacobsen (f. Rosleff, 1906-2001). Sammen havde de fire børn, Jens Erik Jacobsen (1930-2008), Verner Roslev Jacobsen, Anna Maria Jacobsen (g. Jeppesen, 1934-2016) og Ejner Jacobsen (1936-2009).

Sønnerne Jens og Ejner overtog i fællesskab og som fjerde generation på stedet Gammel Skold efter deres forældre i 1970. Verner og hans hustru Anna (f. Mikkelsen) drev i mange år det nærtliggende Virkelyst, mens Anna og hendes mand Henry Jeppesen boede i Højbo, også i umiddelbar nærhed.

Se flere billeder af familien Jacobsen under menupunktet ‘Vind i billeder’ -> ‘Folk og fæ…’.

Gammel Skold, i dag Trækrisvej 4, fotograferet i slutningen af 1940'erne. Kilde: Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling.

Gammel Skold, i dag Trækrisvej 4, fotograferet i slutningen af 1940’erne. Kilde: Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling.

– – –

Januar 2019

Stråsø, vinteren 1915.

Stråsø, vinteren 1915.

‘Parti af Straasø i Snedragt’ -således beskriver lærer Larsen ovenstående billede, der ses taget i januar 1915. Billedet stammer fra Larsens private fotoalbum.

Niels Peter Larsen (1873-1947), der fungerede som lærer ved Stråsø skole i årene 1906-1925, og som ved en navneændring føjede ‘Straasø’ til sit efternavn, efterlod sig en større samling billeder af skolen og dens elever, foruden billeder af både sin egen og flere af Stråsøs øvrige familier.

I billedets baggrund ses Stråsø skoles lærerbolig -eleverne kan desværre ikke identificeres.

– – –

December 2018

Karen 'Hedegaard' og Maren Troldtoft demonstrerer gammelt håndarbejde.

Karen ‘Hedegaard’ og Maren Troldtoft demonstrerer gammelt håndarbejde.

To af Vinds længstlevende og vel nok mest navnkundige kvinder!

Til venstre Karen ‘Hedegaard’ Poulsen (f. Madsen, 1888-1982), der demonstrerer, hvorledes man før i tiden kartede uld, og ved rokken til højre Maren Margrethe Troldtoft (f. Jacobsen, 1877-1973).

Billedet er taget i slutningen af 1960’erne i forbindelse med en håndværks- og husflidsudstilling i den gamle sogne- og hjemmeværnsgård.

Læs mere om Karen ‘Hedegaard’ Poulsen længere nede på denne side, ‘Månedens billede, oktober 2015’ og om Maren Margrethe Troldtoft under menupunktet ‘Jeg husker dengang, da…’ -> ‘Maren Troldtoft (1877-1973)’.

– – –

November 2018

Plantør Tang fotograferet ved Stråsøgård i 1909.

Plantør Tang fotograferet ved Stråsøgård i 1909.

Månedens motiv viser -som noteret er på billedet- Stråsøgård set fra syd i 1909. Stråsøgård fungerede på den tid og i en lang årrække frem som embedsbolig for Jørgen Vilhelm Hansen Tang (1869-1936), der i perioden fra 1906 til 1934 var plantør og således ansvarlig for beplantningen af Stråsø statsplantage, og siden for efterfølgende skovfogeder. Plantør Tang ses her sammen med sønnerne Hans Ejvind Tang og Niels Hermod Tang på plænen foran Stråsøgård, omgivet af såkaldte såbedsrammer, hvis primære formål var at beskytte nye såninger dels mod fugle, dels mod vind og vejr. Såbedsrammerne blev slået ned, når nye frø var sået, og som her igen stillet på højkant, når de ikke var i brug.

Flere oplysninger om plantør Tang finder vi i hans nekrolog, som nedenfor gengives, som den sås indrykket i  Holstebro Dagblad ved hans død i april 1936:

‘Fhv. Plantør ved Straasø Statsplantage i Vind, J. V. H. Tang, er i Gaar død, 67 Aar gl.

Plantør Tang, der stammede fra Vejleegnen, kom i sine unge Aar ind ved Skovvæsenet og ansattes som Opsynsmand ved Borbjerg Plantage. Her var han i 13 Aar og ansattes derefter, for ca. 30 Aar siden, som Plantør ved Straasø Statsplantage. Plantør Tang var en overordentlig dygtig og interesseret Forstmand, og paa Straasø-Arealet, der for største Delen bestod af Flyvesand, fremelskede han en smuk og kraftig Granskov. Svagelighed hæmmede i nogen Grad gennem de senere Aar hans Arbejdskraft. Han tog sin Afsked for halvandet Aar siden. Det var Hjertet, der gennem længere Tid havde været svagt, og hertil stødte for nogle Dage siden en stærk Influenza, som han ikke havde Kræfter til at staa igennem. For 5-6 Aar siden blev Plantør Tang udnævnt til Dannebrogsmand.

Plantør Tang var en Mand, der var stærkt interesseret i Samfundsforhold. Han var en solid og overbevisningstro Venstremand og var sikker Deltager ved politiske Møder paa Egnen. Hans Udtalelser, der ofte vidnede om meget Syslen med de forskellige Spørgsmaal, fremsattes altid i en saadan Form, at han nok skulde blive hørt. Han var i flere Aar Formand for den lokale Venstrevælgerforening.

Plantør Tang efterlader Hustru og fem Børn, der alle er voksne. En af Sønnerne er Forstmand og ansat ved Sønderborg Distrikt.’

Om Stråsøgård og plantør Tang, se også længere nede på denne side, ‘Månedens billede, januar 2015’.

– – –

Oktober 2018

Agerfeld, som det tog sig ud på postkort i 1900-tallets tidligste begyndelse.

Agerfeld, som det tog sig ud på postkort i 1900-tallets tidligste begyndelse.

Selv om Agerfeld ret beset er hjemmehørende i Vinding sogn, så har mange i Vind gennem årene haft nær tilknytning til Agerfeld, ikke mindst de mange, der har gået i Agerfeld skole.

Motivet herover, der vurderes at være fra årene omkring 1905-1910, viser vejen, vi i dag kender som hovedvej 11, set i retning mod nord, mod Holstebro. Billedet er taget omtrent, hvor hovedvejen i dag krydses af Toftvej mod Vind og Agerfeldvej mod Sørvad.

Ejendommen til højre, i dag Skjernvej 209, fungerede i en årrække i første halvdel af 1900-tallet som jordemoderbolig -blandt jordemødrene huskes bedst Marie Damtoft (f. Jensine Marie Jensen Græm, 1898-1975). Ejendommen midt i billedet, på venstre side af vejen, er det tidligere Skjernvej 232, som i dag er nedrevet, mens ‘Møllegården’ -med tre skorstene- ses længst i baggrunden.

Foruden skolen -og udenfor kameraets synsvinkel- fandtes i Agerfeld ved samme tid desuden en smedje og en kro -og senere også en købmandsforretning.

– – –

September 2018

Slagter Bertel Christian Bertelsen (1898-1969) fotograferet på en af sine landture.

Slagter Bertel Christian Bertelsen (1898-1969).

Bemærk navnet på siden af vognen: Vind Slagterforretning.

Billedet, som menes at være fra slutningen af 1950’erne, viser slagter Bertel Christian Bertelsen (1898-1969) fotograferet ved sin vogn, en Volvo 445, på en af sine hyppige landture, hvor han leverede varer til sine kunder i oplandet.

Nogen vil måske huske at have set et ældre billede af samme slagter Bertelsen og hans første vogn, Vinds første firmabil -gense billedet og læs beretningen om Bertelsen og hans forretning længere nede på denne side, ‘Månedens billede, marts 2016’.

Det er desværre ikke lykkedes os at identificere drengen. Såfremt nogen ved, hvem han er, eller måske genkender vandpumpen i forgrunden og den lange indkørsel i baggrunden og deraf kan udlede, hvor billedet er taget og hvem han kan være, så hører vi meget gerne nærmere herom.

– – –

August 2018

Der høstes i Troldtoft, omkring 1930.

Der høstes i Troldtoft, omkring 1930.

Igen skriver vi august, og også i år har vi fundet et høstmotiv -denne gang af hvad der angiveligt skal have været ikke blot sognets men landsdelens første traktor, hjemmehørende i Troldtoft.

Billedet er fra omkring 1930, og bag rattet på traktoren sidder efter alt at dømme sønnen fra Troldtoftgård i baggrunden, Niels Valdemar Troldtoft (1906-1980). Hvem der ses bagest på selvbinderen vides ikke, muligvis en ung gårdkarl.

Sammenligner man med sidste års høstmotiv, som i øvrigt også var fra Troldtoft-området -se længere nede på siden, august 2017- vil man hurtigt kunne konstatere, at der i løbet af 1920’erne var sket store fremskridt inden for landbruget. Høstarbejde, der få år forinden havde måttet udføres ved håndkraft, blev nu i stedet klaret med maskinel hjælp.

– – –

Juli 2018

Skomager i Vind Kirkeby, Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985).

Skomager i Vind Kirkeby, Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985).

Blandt meget varieret materiale indkommet til arkivet fra boet efter skomager Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985) har vi denne måned fundet en lille billedserie, formentlig taget i 1950’erne af en af den tids mange omrejsende hjemmefotografer.

Skomager i Vind Kirkeby, Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985).

Skomager i Vind Kirkeby, Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985).

Jens Ingemann Kjær Christiansen var født i Vind, hans mor fra landejendommen Vestertoft på Råstedvej. Selv voksede han op i Holstebro, men returnerede som voksen til Vind, hvor han i mange år drev sit lille skomagerværksted på hjørnet af Råstedvej og Fuglsangvej.

Jens Ingemann Kjær Christiansen findes også omtalt under ‘Månedens billede, august 2014’ længere nede på denne side -og hans familie i Vestertoft desuden under ‘Månedens billede, juni 2017’.

Skomager i Vind Kirkeby, Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985).

Skomager i Vind Kirkeby, Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985).

– – –

Juni 2018

På Skovgård eng -omtrent hvor Enebærvej i dag støder op til Vind Kirkevej- afholdtes i sommeren 1979 i forbindelse med den årlige sportsfest et lille dyrskue. Og som billedserien nedenfor bekræfter, tiltrak arrangementet en del besøgende, både store og små, unge og gamle, tobenede og firbenede. Klik på billederne for at se dem i stort format.

– – –

Maj 2018

Traditionen tro kaster vi i løbet af foråret et blik på årets 25 års-, 50 års- og 75 års-konfirmandjubilarer. Ligeledes i år, hvor vi derfor bringer konfirmationsbilleder fra henholdsvis 1993, 1968 og 1943. Desværre råder arkivet ikke over billeder af valgmenighedens konfirmander, hvilke vi derfor ved samme lejlighed efterlyser. 

I år konfirmeres fra Vind sognemenighed Oskar Bøge-Olesen, Jonas Lykke Daater, Magnus Byskov Damgaard, Jens Olav Gammelvind og Ludvig Peter Schaksen Hermansen. Valgmenigheden afholder ingen konfirmationer i år.

Konfirmation i Vind kirke i 1993. Fra venstre står Michael Hougaard, Allan Hougaard, Mogens Mohr Jensen, Dennis Serup, sognepræst Morten Mouritzen og Kent Hansen.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1993. Fra venstre står Michael Hougaard, Allan Hougaard, Mogens Mohr Jensen, Dennis Serup, sognepræst Morten Mouritzen og Kent Hansen.

Konfirmation i Vind kirke i 1968. På forreste række fra venstre sidder Anne Kristensen, Birgitte Bertram, sognepræst Frederik Olesen Sigh, Jonna Thusgaard Mathiasen og Irma Rask. I anden række fra venstre står Henning Damgaard Kragelund, Bent Jeppesen, Tove Østergaard Sørensen, Jytte Margrethe Svendsen, Kirsten Marie Nørregaard Poulsen, Johnny Egebjerg Mathiasen og Jørgen Mathiasen. Bagest fra venstre står Kurt Kjær Poulsen, Frede Verner Jensen, Anders Plougmann Nielsen, Bjarne Steen Poulsen og Arne Nielsen.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1968. På forreste række fra venstre sidder Anne Kristensen, Birgitte Bertram, sognepræst Frederik Olesen Sigh, Jonna Thusgaard Mathiasen og Irma Rask. I anden række fra venstre står Henning Damgaard Kragelund, Bent Jeppesen, Tove Østergaard Sørensen, Jytte Margrethe Svendsen, Kirsten Marie Nørregaard Poulsen, Johnny Egebjerg Mathiasen og Jørgen Mathiasen. Bagest fra venstre står Kurt Kjær Poulsen, Frede Verner Jensen, Anders Plougmann Nielsen, Bjarne Steen Poulsen og Arne Nielsen.

Elever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1943. I alfabetisk rækkefølge, først piger, dernæst drenge: Elna Kirstine Albertsen (6), Astrid Jensine Andersen, Meta Marie Christensen, Anna Kathrine Damgaard (10), Agnes Marie Ernst Fischer, Karen Foldager, Inger Marie Hansen (9), Antomine Knudsen, Erna Kristensen (5), Herla Agergaard Kristensen, Ruth Kristensen, Anna Kirstine Remme Larsen, Grethe Nielsen (17), Anna Marie Nørregaard Poulsen (7), Gerda Kirstine Ravnsbæk (4), Lilly Simonsen og Maja Thomasen samt Henry Kristian Andersen (18), Arnfred Christensen, Henning Christensen, Laurits Damgaard, Erik Hoffmann Hansen, Holger Hoffmann Hansen, Olaf Hoffmann, Jens Marinus Jensen (35), Svend Troldtoft Jensen (20), Laurits Kaastrup Lauritsen, Aage Lauritsen, Kaj Erik Thusgaard Mathiasen (31), Ove Mikkelsen (26), Frede Asbjørn Mogensen (21), Daniel Pedersen (19), Peder Børge Nielsen (29), Martin Galmstrup Pedersen og Svend Sørensen. Desuden sognepræst Kristian Larsen (36) og hans hustru Anne (37).

Elever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1943. I alfabetisk rækkefølge, først piger, dernæst drenge: Elna Kirstine Albertsen, Vind (6), Astrid Jensine Andersen, Vinding, Meta Marie Christensen, Vinding, Anna Kathrine Damgaard, Vind (10), Agnes Marie Ernst Fischer, Vinding, Karen Foldager, Vinding, Inger Marie Hansen, Vind (9), Antomine Knudsen, Vinding, Erna Kristensen, Vind (5), Herla Agergaard Kristensen, Vinding, Ruth Kristensen, Vinding, Anna Kirstine Remme Larsen, Vinding, Grethe Nielsen, Vind (17), Anna Marie Nørregaard Poulsen, Vind (7), Gerda Kirstine Ravnsbæk, Vind (4), Lilly Simonsen, Vinding og Maja Thomasen, Vinding samt Henry Kristian Andersen, Vind (18), Arnfred Christensen, Vinding, Henning Christensen, Vinding, Laurits Damgaard, Vinding, Erik Hoffmann Hansen, Vinding, Holger Hoffmann Hansen, Vinding, Olaf Hoffmann, Vinding, Jens Marinus Jensen, Vind (35), Svend Troldtoft Jensen, Vind (20), Laurits Kaastrup Lauritsen, Vinding, Aage Lauritsen, Vinding, Kaj Erik Thusgaard Mathiasen, Vind (31), Ove Mikkelsen, Vind (26), Frede Asbjørn Mogensen, Vind (21), Daniel Pedersen, Vind (19), Peder Børge Nielsen, Vinding (29), Martin Galmstrup Pedersen, Vinding og Svend Sørensen, Vinding. Desuden sognepræst Kristian Larsen (36) og hans hustru Anne (37).

Som ses er arkivet bekendt med alle konfirmanders navne i 1943, men desværre ser vi os kun i stand til med sikkerhed at sætte ansigt på konfirmanderne fra Vind. Såfremt nogen kan være os behjælpelig med at identificere konfirmanderne fra Vinding, hører vi meget gerne nærmere.

– – –

April 2018

Købmand Halkjærs forretning, formentlig omkring 1950.

Købmand Halkjærs forretning, formentlig omkring 1950.

Enhver med kendskab til Vind genkender vel nok ejendommen herover -Halkjærs købmandsforretning.

Niels Mourids Halkjær (f. Nielsen, 1893-1965) kom til Vind fra Ørnhøj i begyndelse af 1920’erne, idet han øjnede chancen for med Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-banens og stationsbyens anlæggelse at finde grundlag for en købmandshandel. I den første tid skal han angiveligt have solgt sine varer fra en lille interimistisk disk i Voldstedgård, men med køb af jordlodder fra henholdsvis Skovgård og Gammelvind i foråret 1923 påbegyndtes opførslen af den ejendom -den første i Vind Stationsby- som siden skulle komme til at danne ramme om både Halkjærs forretning og privatbolig.

Af den originale slutseddel kan vi læse om betingelserne for den ene af de to jordhandler:  

Halkjærs slutseddel, 1923.

Halkjærs slutseddel, 1923.

                                                                                     Mellem Jens Gammelvind som Sælger og
                                                                                     Niels Mouritzsen Halkjær, Ørnhøj, som Køber er Dags
                                                                                     Dato indgaaet følgende Handel:
                                                                                     Jens Gammelvind sælger, skøder og overdrager
                                                                                     en Byggegrund stor 40 Alen langs Agerfeldvejen og 55 Alen
                                                                                     langs den nye Kommunevej ved Vestsiden af
                                                                                     Stationspladsen. Altsaa 40+55 Kvadrat-Alen. Købssummen
                                                                                     er 25 Øre pr. Kvadrat-Alen, som betales senest December
                                                                                     Termin 1923. Til den Tid gives Skøde paa Grunden.
                                                                                     Sælgeren forpligter sig til ikke at afstaa
                                                                                     Byggegrund til en Kolonial- og Foderstofforretning
                                                                                     de første 2 Aar fra Dato. Omkostningerne ved Udstykning
                                                                                     og Papirsomkostningerrne er fælles for begge.

                                                                                                                   Vind d. 20-3-1923

                                                                                     Som Køber:                                              Som Sælger:
                                                                                     Niels Halkjær                                           Jens Gammelvind

                                                                                     Til Vitterlighed:
                                                                                     Karl Kirkegaard
                                                                                     Chr. Vad

Købmand Halkjærs Familie-Almanak, 1949

Købmand Halkjærs Familie-Almanak, 1949.

Niels Mourids Halkjær drev forretningen frem til sin død i 1965, hvorefter sønnen Knud Erik ‘Knudde’ Halkjær (1930-1999) og hans hustru Anna overtog den. Efter at de i foråret 1996 valgte at lade sig pensionere, blev forretningen moderniseret og under nyt navn, Vind Nærbutik, en kort årrække drevet af Lis og Kurt Poulsen, indtil de i december 1998 valgte at overlade den daglige drift til Helga Bjerregaard. Forretningen lukkede endeligt i sommeren 2005.

Læs længere nede på denne side også beretningerne om købmand Halkjærs kommis, Niels Valdemar Jensen, ‘Månedens billede, juli 2015’ samt om købmand Halkjærs hustru, Inger Marie ‘Mitte’ Halkjær, og hendes virke på Vind telefoncentral, ‘Månedens billede, november 2016’.

– – –

Marts 2018

Nis Jørgen Hansen (1877-1965), husmand i Virkelyst. Årstal ukendt.

Nis Jørgen Hansen (1877-1965), husmand i Virkelyst. Årstal ukendt.

På ejendommen Virkelyst, i dag Trækrisvej 2, boede fra begyndelsen af 1900-tallet og godt et halvt århundrede frem tømrer og husmand Nis Jørgen Hansen og hans familie.

Nis Jørgen Hansen (1877-1965) voksede op i Skelvad i Vind som søn af husmand Jens Rounborg Hansen (1847-1919) og Nielsine Hansen (f. Nissen, 1847-1926). Om Nis’ tidligste ungdom ved vi ikke meget, udover at han angiveligt skal have aftjent sin værnepligt i Aalborg, og at han tidligt kom i lære som tømrer –et fag, han ifølge flere kilder mestrede til perfektion.

Skønt han en tid boede i Holstebro og efterfølgende nogle år i Vinding, så var det hjemme i Vind, han i april 1901 hentede sin brud, Inger Marie Jeppesen (1875-1955), datter af gårdmand i Vestergård, Jeppe Lauritsen (1825-1910) og Christiane Lauritsen (f. Andersen, 1832-1920). Men til trods for at han således nu var både gift og i gang med at stifte familie, så har der tilsyneladende været onde tunger i samtiden, der har forsøgt at kompromittere Nis Jørgen Hansens kønsliv. Den 7. maj 1901 vælger han således –for at mane rygterne i jorden– at indrykke et noget usædvanligt dementi i Holstebro Dagblad:

Holstebro Dagblad 1901.

Holstebro Dagblad 1901.

’Foranlediget af, at der er udspredt løgnagtige ærerørige Rygter om min Helbredstilstand, har jeg i Dag erhvervet mig følgende Lægeerklæring:

Holstebro, den 4. Maj 1901.
Tømrer Nis Jørgen Hansen af Vinding har jeg i Dag undersøgt; han lider i k k e for Tiden af nogen venerisk Sygdom, og der kan ikke paavises et eneste Tegn paa, at han nogen Sinde har haft en saadan.
Victor Faber, Læge.

Enhver, som i Fremtiden vover at udbrede ovenantydede Rygte om mig, vil blive tiltalt og straffet.
Vinding, den 4. Maj 1901.
Nis Jørgen Hansen’

Omkring 1903 opfører Nis Jørgen Hansen det hjem i Vind, Virkelyst, som de næste mange år skal komme til at danne ramme om hans og Inger Maries og deres børns familieliv. Ud over de to førstefødte, Kristiane Jeppesen (g. Daniels, 1899-1964) og Sigrid Dagmar Hansen (1902-1986) kommer i de efterfølgende år yderligere seks børn til: Klara Marie Hansen (g. Pedersen, 1903-1980), Jens Viktor Jeppe Vestergaard Hansen (1905-1999), Magda Theodora Hansen (1907-1958), Alfred Hansen (1911-1912), Alfrida ‘Frida’ Hansen (g. Jensen, 1915-2010) og Irene Marie Jørgine Hansen (g. Nielsen, 1920-2003). Desuden adopterer Nis og Inger Marie i 1928 sønnesønnen Hans Viktor Nedergaard Hansen (f. Jensen).

I forbindelse med Nis Jørgen Hansens 70-års dag i sensommeren 1947 kan man i Holstebro Dagblad læse en portrætartikel om fødselaren, forfattet af lærer og lokalhistoriker Esbern Jespersen i Vinding:

’Det er snart tredive Aar siden, jeg første Gang traf Nis Jørgen Hansen. Han var i Færd med at lægte Lærer Grønbæks lille Hus ved Vinding Kirke, og man undgik ikke at lægge Mærke til hans imponerende Arbejdstempo. Vi snakkede om alt mellem Himmel og Jord, lige fra den altid angribelige Storpolitik til mine lige saa angribelige Sko, der mangleder Saaler. Nis Hansen tog dem med sig hjem og flyede mig dem den følgende Morgen velforsaalede tilbage igen Jeg var Vikar til 50 Kr. om Maaneden, og Nis Hansen vilde paa ingen Maade modtage Betaling for den ”lille Tjeneste”.

Mit første Indtryk af Nis Hansen som en munter, flittig og godhjertet Mand har holdt sig gennem alle Aarene siden. Og Livet, der ikke har forskaanet Nis for adskillige Lussinger, fik aldrig helt slidt Munterheden ud af hans Sind. Han er af den Slags Mennesker, hvis skabende Fantasi koger over med barokke Historier, som dog undertiden maa barberes en Smule, før de kan anvendes i en Sognebog. Jeppe Aakjær mødte i sin Opvækst mange af den Slags Mennesker, og kalder dem Digtere.

Nis Hansen er født i Skelvad i Vind Sogn som Søn af Jens Rounborg Hansen, sit Navn har han efter Moderens sønderjyske Ahner.

Da han 1901 blev gift med Inger Marie fra Vestergaard i Vind, havde han en gevaldig Fortid som Tømrersvend; men nu slog han sig til Ro i sin nyskabte Ejendom, som med Rette fik Navnet Virkelyst. I denne lille Ejendom paa Vind Hede har han boet siden og trofast virket for sit Hjem og sin store Familie. Han var altsaa Haandværker og Husmand og lige kvik i begge Haandteringer. Paa Søndag den 24. August fylder han 70 Aar.’

 

Nis Jørgen Hansen (1877-1965) studerer dagens avis. Årstal ukendt. Se flere billeder af Nis Jørgen Hansen og hans familie under menupunktet 'Vind i billeder' -> 'Folk og fæ'.

Nis Jørgen Hansen (1877-1965) studerer dagens avis. Årstal ukendt. Se flere billeder af Nis Jørgen Hansen og hans familie under menupunktet ‘Vind i billeder’ -> ‘Folk og fæ’.

Nis Jørgen Hansen mister sin hustru i 1955 og vælger allerede året efter at sælge Virkelyst for i stedet i en kort årrække at slå sig ned i Øster Skovgård i Vind. I 1960 flytter han til Sørvad, hvor han dør i 1965 i en alder af 87 år. Nis Jørgen Hansen og hans hustru samt to af deres døtre ligger begravet på Vind kirkegård.

Virkelyst fotograferet i 1953. Stående foran stuehuset ses angiveligt Inger Marie og Nis Jørgen Hansens døtre Dagmar og Frida med sidstnævntes døtre Anny og Birgit.

Virkelyst fotograferet i 1953. Stående foran stuehuset ses angiveligt Inger Marie og Nis Jørgen Hansens døtre Dagmar og Frida med sidstnævntes døtre Anny og Birgit.

– – –

Februar 2018

Vind kirke omkring år 1900.

Vind kirke omkring år 1900.

Ovenfor ses det måske ældste fotografi, der findes af Vind kirke, formentlig fra omkring år 1900.

Vind kirke nævnes første gang i skriftlige kilder så langt tilbage som i 1325. Middelalderens pest-epidemier menes dog i flere omgange at have lagt egnen -i forvejen tyndt befolket- mere eller mindre øde, hvorfor kirken ved 1500-tallets begyndelse angiveligt har været så forfalden, at den lige så vel kunne være blevet revet ned, havde det ikke været for Vinding-præsten Ib Jensen, som lod kirken genopbygge i 1520’erne -ifølge overleveringen på opfordring af en engel!

Ib Jensen (1479-1563), på sin egen tid bedre kendt som ‘Hr. Ib’, var præst i Vinding i årene 1513-1563 og således altså både før og efter Reformationen i 1536. De første år bestred han i overensstemmelse med katolicismens forskrifter sit hverv som ugift -siden blev han både gift og fik børn. En kort årrække var han tillige præst i Vind, og skal man tro skriftlige kilder om hans nære familieforhold, vil der såmænd endnu i dag i Vind kunne findes efterkommere af ‘Hr. Ib’.

I en beskrivelse udfærdiget af nationalmuseet i 1883 kan man læse, hvordan Vind kirke på dén tid tog sig ud:

‘Kirken bestaar oprindelig af Langhus og Kor, der er opførte af blandet Materiale, nemlig af raa og huggen Granit og røde Munkesten. Det synes, at Kirken har været næsten helt ombygget, og om en særlig Stil er der nu ikke Tale. Munkeskiftet, der ses udvendig paa Korets Nordside øverst ved Tagskæget vidner dog om, at Kirken skriver sig fra den katholske Tid. Af Tilbygninger findes kun et lille Vaabenhus paa Nordsiden, hvilket er opført af røde Munkesten. Langhusets nordlige Indgang har en noget fladtrykt Rundbue og vidner ikke om høj Ælde; den omgives ligesom den tilmurede Indgang paa Sydsiden af røde Munkesten, der er kalkede som overhovedet hele Kirken. Af oprindelige Vinduer findes nu ingen, kun ses svage Spor af et saadant tilmuret paa Langhusets Nordside. De nuværende Vinduer, der væsentlig er paa Sydsiden, er firkantede og af Træ samt omgives udvendig af rundbuede Murstensfalse. I Langhusets vestlige Gavl findes et lille fladbuet Jernvindue. I denne Gavl ses indvendig fra en stor Rundbue, der vidner om, at der tidligere maa have været et Taarn, hvilket ogsaa Gavlens Udseende udvendig fra synes at bekræfte. Langhus og Kor har en ret betydelig Højde til det flade Bjælkeloft. I Koret ses Spor af, at det i sin Tid har været hvælvet eller dog i alt Fald bestemt til at hvælves. Korbuen af Mursten er stor og vidner ikke om høj Ælde. Det er særlig paa Korets Sydside, at hugne Granitkvadre findes anvendte udvendigt; her og paa dets Nordside er en huggen Granitsokkel med Skraakant, der dog er hævet meget højt over Jordlinien og undermuret med raa Granit. I denne Sokkel er paa Nord- og Sydsiden paa hvert Sted indsat Halvdelen af en rundbuet Vinduesoverligger. Tilstedeværelsen af de nævnte Sten paa dette Sted vidner noksom om i hvilken Grad Kirken er ombygget. Langhusets indvendige Længde er 16 Al. 14 Tm., Bredde 10 Al. 2 Tm., Korets Længde er 8 Al. 12 Tm., Bredde 7 Al. 22 Tm. Af Inventariet er Altertavlen opsat i 1882 og har intet Maleri, men et forgyldt Kors. Prædikestolen er i Renæssancestil og af Eg. Granitdøbefonten er bægerformet og forsynet med Hjørneblade paa Fodstykket. Hele Kirken er dækket med Tegl.’

Kirken har efterfølgende gennemgået løbende forandringer og fornyelser af inventar, senest i 1973-74, hvor kirken undergik et omfattende restaureringsarbejde med arkæologiske udgravninger samt installation af både nyt alterparti og nyt orgel.

Det bemærkes af billedet, hvordan kirkegården omkring århundredeskiftet lå hen som regulær hedejord -om end naturligvis kirkeligt indviet til formålet. Rundtenom ses rejst et kors. De mest velbjergede familier kunne få råd til et jernkors, mens de fleste hedengangne blev mindet med et simpelt trækors eller en vilkårlig marksten -hvis der da blev rejst et gravminde overhovedet.

– – –

Januar 2018

Der opføres nyt stuehus i Kirkegård, antageligvis omkring 1911. Foruden håndværkere og arbejdsmænd midt i billedet ses til venstre familien Kirkegaard. Med hvid hat, i hvid jakke og mørke bukser ses gårdejer Carl Jensen Kirkegaard (1872-1952), til højre for ham hans hustru Karen Kirkegaard (f. Kjeldsen, 1877-1956) og til venstre med det store hvide skæg hans svigerfar, Kjeld Mohrsen (1829-1918). Foran dem, fra venstre, står børnene Agnes Kristine Jensen Kirkegaard (1909-1930), i mørkt matrostøj Kjeld Alfred Jensen Kirkegaard (1903-1985), dernæst pigerne Johanne Kathrine Jensen Kirkegaard (1901-1962), Esther Marie Jensen Kirkegaard (f. 1906) og Edeline Kathrine Jensen Kirkegaard (1900-1975) samt deres bror, halvtdækket i skyggen af sin storesøster, Anders Richardt Jensen Kirkegaard (1905-1974).

Der opføres nyt stuehus i Kirkegård, formentlig omkring 1911. Bemærk møllen på gårdspladsen i baggrunden. Foruden håndværkere og arbejdsmænd midt i billedet ses til venstre familien Kirkegaard. Med hvid hat, i hvid jakke og mørke bukser ses gårdejer Karl Jensen Kirkegaard (1872-1952), til højre for ham hans hustru Karen Kirkegaard (f. Kjeldsen, 1877-1956) og til venstre med det store hvide skæg hans svigerfar, Kjeld Mohrsen (1829-1918). Foran dem, fra venstre, står børnene Agnes Kristine Jensen Kirkegaard (1909-1930), i mørkt matrostøj Kjeld Alfred Jensen Kirkegaard (1903-1985), dernæst pigerne Johanne Kathrine Jensen Kirkegaard (1901-1962), Esther Marie Jensen Kirkegaard (f. 1906) og Edeline Kathrine Jensen Kirkegaard (1900-1975) samt deres bror, halvt dækket i skyggen af sin storesøster, Anders Richardt Jensen Kirkegaard (1905-1974).

Billedet herover -formentlig fra omkring 1911- er taget i forbindelse med opførelsen af det nuværende stuehus i Kirkegård, i dag Fuglsangvej 2.

Kirkegårds historie kan føres tilbage til første halvdel af 1600-tallet, men først omkring 100 år senere menes den daværende ejendom på stedet at have fået sit nuværende navn -i de tidligste kilder benævnes gården således slet og ret ‘Ved Kirken’. Fra midten af 1700-tallet er det muligt at identificere gårdens ejere med sikkerhed: Indledningsvist fra omkring 1740 en Mourits Pedersen, død i 1779, dernæst sønnen Christen Mouritsen helt frem til hans død som 89-årig i 1847 og efter ham hans søn Gravers Christensen, der dog dør som blot 30-årig allerede i 1855. De næste 50 år er én uendelig række af skiftende ejere og bestyrere. I en salgsnotits indrykket i Holstebro Dagblad i januar 1884 i forbindelse med en af disse mange ejendomshandler beskrives Kirkegård således:

‘En god og solid Ejendom, beliggende i en god og smuk Egn, ½ Mil fra Station, 1½ Mil fra Kjøbstad, Areal 16 Tdr. Land Ager, Eng til 4 à 5 Læs udmærket godt Hø og fornøden Tørveskær. Der kan græsses og fødes 2 smaa Heste og 4 Køer. Paa Ejendommen hviler en lille Aftægt til to gamle Folk. Den kan købes for den billige Pris 6.000 Kr. med lidt Udbesætning mod 1.000 Kr. Udbetaling. Ejendommen kan tiltrædes strax eller til Foraaret…’

I 1904 blev Kirkegård overtaget af Karl Jensen (1872-1952). Han var født i Brandtoft i Vind, havde forinden drevet et mindre husmandssted i Troldtoft, og valgte året efter overtagelsen af ejendommen meget symbolsk at antage nyt efternavn –Kirkegaard!

Med Karl Jensen Kirkegaard og hans familie gik Kirkegård en ny storhedstid i møde, blandt andet med opførelse af både nyt stuehus og ny lade. Udover at drive landbrug var Karl Jensen Kirkegaard desuden interesseret i sin samtids kirkeanliggender og tillige meget engageret i sognerådspolitik –en mangeårig indsats, der var med til at sikre ham Dannebrogsordenens ridderkors. Ved hans død i marts 1952 kunne man i Holstebro Dagblad blandt andet læse, at… 

’Budskabet om Karl Kirkegaards Død kom ikke overraskende for dem, der kendte ham. Han nærmede sig de 80 Aar, og hans Helbred har længe været vaklende. For et Par Dage siden maatte han lægge sig til Sengs for at afvente Døden. Med Karl Kirkegaard er en markant Vestjyde gaaet bort, og han har haft megen Indflydelse i sit Sogn, bl.a. i Kraft af sit mangeaarige Medlemskab af Sogneraadet, hvori han har haft Sæde fra 1909 til 1933.

Tre betydelige Opgavers Løsning laa ham stærkt paa Sinde: Sognet skulde have Jernbanestation, Telefoncentral og et Mejeri. Han var ogsaa Sjælen i Foretagendet med Opdyrkningen af Røjkjær Hede, hvor nu en Række smukke givtige Landbrug blev rejst under Jysk Landvindings Medvirken. Hans Aner lader sig følge tilbage til Reformationstiden i Vinding Sogn, saa der er ingen Tvivl om, at han var en ægte Vestjyde, en Mand, der kunde skjule sine Hensigter, indtil det blev nyttigt at afsløre dem, men i øvrigt var hans Standpunkter til de afgørende Spørgsmaal i Religion og Politik klar, og hele Livet igennem var hans Staasted i politisk Henseende indenfor Venstres Rækker, ligesom han var afgjort Missionsmand. Derom skulde der ikke herske Tvivl.

Han har levet et lykkeligt Samliv med sin Hustru Karen, med hvem han for tre Aar siden kunde fejre Guldbryllup. Foruden Hustruen Karen efterlader han sig 5 Døtre og 2 Sønner, der begge er Gaardejere i Vind. Den ene har Slægtsgaarden.’

Karl Jensen Kirkegaard afhændede i begyndelsen af 1940’erne Kirkegård til sønnen Anders R. Jensen Kirkegaard (1905-1974), som herefter drev den i godt tyve år. I 1965 blev Kirkegård købt af Tonni Bjerrum, hvis søn, Carsten Bjerrum, ejer gården i dag.

Der bygges ny lade i Kirkegård, formentlig omkring 1915. Midt i billedet klædt helt i sort ses gårdejer Karl Jensen Kirkegaard (1872-1952) og i baggrunden til højre med det store hvide skæg hans svigerfar, Kjeld Mohrsen (1829-1918). De to drenge er henholdsvis Kjeld Alfred Jensen Kirkegaard (1903-1985) i hvid trøje og Anders Richardt Jensen Kirkegaard (1905-1974) med overkorslagte arme. Yderst til venstre genkendes stuehusets karakteristisk takkede endegavl.

Der bygges ny lade i Kirkegård, formentlig omkring 1915. Midt i billedet klædt helt i sort ses gårdejer Karl Jensen Kirkegaard (1872-1952) og i baggrunden til højre med det store hvide skæg hans svigerfar, Kjeld Mohrsen (1829-1918). De to drenge er henholdsvis Kjeld Alfred Jensen Kirkegaard (1903-1985) i hvid trøje og Anders Richardt Jensen Kirkegaard (1905-1974) med overkorslagte arme. Yderst til venstre genkendes stuehusets karakteristisk takkede endegavl.

– – –

December 2017

Genkender du de to?

Genkender du de to?

Igen har vi bladret i et gammelt familiealbum, og denne gang har vi fået lov at låne et barndomsbillede af ikke bare én men to små vindboer. Er der mon nogen, der genkender dem, eller som tør gætte på, hvem det kan være…?

Vi løfter sløret for de to smås rette identitet i løbet af december.

Opdatering: Billedet, der er fra begyndelsen af 1940’erne, viser Preben (tv) og Thyge Larsen, sønner af gårdmand i Voldstedgård, Anker Larsen (1915-1983) og Anna Larsen (f. Holmgaard, 1910-1996).

– – –

November 2017

Mette Kirstine og Niels Marinus Jacobsen fotograferet foran Sofiedal, omkring 1900.

Mette Kirstine og Niels Marinus Jacobsen fotograferet foran Sofiedal, omkring 1900.

Et af de ældst kendte fotografier fra Vind er taget ved husmandsstedet Sofiedal i Stråsø omkring år 1900. Ikke alene er billedet altså knap 120 år gammelt –det er også håndkoloreret!

Den første ejendom på stedet menes opført midt i 1850’erne af Hans Nicolai Nødskou (1821-1906), der tilsyneladende valgte at opkalde stedet efter sin hustru, Jacobine Sophie Schioldan (1820-1872).

Nødskous ophold i Vind blev dog kortvarigt. Det samme blev den efterfølgende ejers, Niels Nielsen Harbos -han stammede angiveligt fra Sønder Nissum-kanten.

Salgskontrakten af 1. marts 1875 giver et godt indtryk af forholdene i Sofiedal på dén tid:

’Underskrevne Niels Nielsen Harbo af Vind sælger herved til Niels Jensen, Niels Marinus Jacobsen og Christen Vestergaard Nielsen, alle af Thorsted, den mig efter Skjøde, tinglæst 15. August 1862, tilhørende Eiendom, Mtr. No. 2 Straasø i Vind af Hartkorn 4 Skpr., 2 Alb., Gammelskat 5 Rdl. 4 Sk. med paastaaende Bygninger paa følgende Vilkaar:

1: Kjøberne tiltræde Eiendommen den 1ste April d. A., og den staar fra dette Tidspunkt for deres Regning i enhver Henseende. Med Hensyn til Brandfare staar den allerede fra nu af for deres Risiko, saa at de i Ildsvaadestilfælde oppebærer Brandforsikringssummen.

2: Kjøberne faar Ret til at lade Eiendommen udstykke i 3 Parceller, og naar Kjøbsummen er berigtiget, er jeg pligtig at udstede 3 Skjøder til dem, saaledes at hver af dem faar Skjøde paa en af Parcellerne.

3: Med Eiendommen følger og overleveres Kjøberne følgende Løsøregjenstande: 10 Fæ-kreaturer, 21 Faar, 1 Svin, 1 Vogn, 2 Harver, 3 Plove, 3 Spande, 3 Kar, 1 Deigtrug, 1 Sælde, 4 Stole, 3 Borde, 1 Kiste, 2 Hø-leer, Hønsene og alle muur- og nagelfaste Gjenstande. Alt hvad her er nævnt findes nu paa Eiendommen og maa ikke bortføres eller ombyttes.

4: Alle Skatter og Afgifter af Eiendommen udrede Kjøberne fra 1. April d. A. at regne.

5: Udstykningen er Sælgeren uvedkommende, men Omkostningerne ved Udstedelse af Kjøbkontrakt og Skjøde falder paa ham, medens Tinglæsningen er Kjøbernes Sag.

6: Kjøbsummen er for den faste Eiendom Kr. 5.600, for Løsøret Kr. 2.000, i alt Kr. 7.600, skriver Syv Tusinde og Sex Hundrede Kroner…’

Af de tre nye ejere kender vi bedst Niels Marinus Jacobsen (1836-1920), der altså var fra Torsted, og som kom til Vind som ganske nygift med sin hustru Mette Kirstine Jacobsen (f. Pedersen, 1849-1942). Syv børn fik de, Kirsten Jacobsen (g. Tagmose, 1876-1931), Maren Margrethe Jacobsen (g. Troldtoft, 1877-1973), Jakob Peder Jacobsen (1880-1956), Petrine Jacobsen (g. Damgaard, 1883-1975), Andreas Jacobsen (1885-1949), Kristen Jacobsen (1890-1896) og Marinus Jakobsen (1894-1920). Som navnene afslører, så har familien i Sofiedal efterladt sig mange efterkommere i Vind, heriblandt i Krathus, Røjkærgård, Moesgård og Gammelvind.

Efter Niels Marinus Jacobsen (1836-1920) blev Sofiedal overtaget af sønnen Jakob Peder Jacobsen (1880-1956) og dernæst af dennes søn, Aage Jacobsen (1911-1989). 

Læs også beretningen om Mette Kirstine Jacobsen i Sofiedal, kaldet ‘Stine Vinge’ -se menupunktet ‘Jeg husker dengang, da…’ -> ‘Mette Kirstine Jacobsen (1849-1942)’.

– – –

Oktober 2017

Gårdmand Laust Poulsen (1866-1911) til venstre, fotograferet foran Meldgård med sin hustru Jensine Poulsen (f. Kjeldsen, 1884-1962).

Gårdmand Laust Poulsen (1866-1911) til venstre, fotograferet foran Meldgård med sin hustru Jensine Poulsen (f. Kjeldsen, 1884-1962).

Ovenfor ses Meldgård, i dag Præstevejen 23, som ejendommen tog sig ud omkring 1910. Til venstre står gårdejer Laust Poulsen (1866-1911) med sin hustru Jensine Poulsen (f. Kjeldsen, 1884-1962). Stuehuset i baggrunden er angiveligt opført i 1896, efter at det tidligere stuehus var nedbrændt, mens stalden til højre skal have overlevet branden og derfor være resterne af det gamle Meldgård. Tjenestepigen midt i billedet og kusken til højre har ikke kunnet identificeres med sikkerhed.

Om Laust Poulsen ved vi mest, hvad man under overskriften ‘Jordefærd i Vind’ kunne læse i Holstebro Dagblad den 30. juni 1911:

‘Under stor Deltagelse jordedes i Onsdags paa Vind Kirkegaard Gaardejer Laust Poulsen af Vindby, der døde paa Rigshospitalet i København efter en Operation for en Øjensvaghed. Sjælden er der set saa stort et Væld af Kranse i Vind. Der var flere med signerede Baand. I Hjemmet blev der talt af Lærerne Nordborg, Vind, og Larsen, Straasø. I Kirken talte Pastor Jensen ud fra 1. Peters Brev, 1. K., 24. og 25. Vers.

Laust Poulsen har haft ikke saa lidt at gøre i det offentlige Liv i sit Hjemsogn. Han har saaledes været Medlem af Vinding-Vind Sogneraad og af Skolekommissionen, tillige Medlem af Menighedsraadet i den Tid, de bestod, var Vurderingsmand til Ejendomsskyld, tillige med flere andre offentlige Hverv, som han altid udførte samvittighedsfuldt og pligttro.

I den senere Tid har han lidt en Del under den tiltagende Øjensvaghed, der nu medførte Døden.’

Laust Poulsens enke giftede sig i 1916 med Poul Christian Spaabæk Poulsen (1892-1988), og i mange år herefter drev de sammen Meldgaard. Mens Jensine Poulsens første ægteskab havde været barnløst, fik hun med sin anden ægtemand fire børn, Laura Meldgaard Poulsen (g. Nielsen, 1917-1994), Anna Maria Meldgaard Poulsen (g. Nielsen, 1919-2003), Johanne Meldgaard Poulsen (g. Bendtsen, 1922-2010) og Knud Christian Meldgaard Poulsen (1924-1994).

Meldgård, 1938.

Meldgård, 1938.

– – –

September 2017

Vind Kirkeby og Vind Gamle Skole.

Vind Kirkeby og Vind Gamle Skole.

Det gamle postkort herover giver et godt indtryk af, hvordan Vind tog sig ud for 100 år siden, altså inden der endnu var et Vind, som vi kender det i dag. På dén tid bestod Vind sogn af en række landejendomme, nogle af dem -blandt andet Meldgård, Nørgård, Østergård, Søndergård og Vestergård- samlet i det område, der kaldtes ‘Vindby’, samt af nogle få ejendomme i det, vi endnu i dag kender som Vind Kirkeby.

På kortets øverste del ses tydeligt i midten kirken set fra syd og til venstre i forgrunden Kirkegård.

På nederste halvdel ses Vind Gamle Skole. Ved flagstangen anes daværende lærer, Christen Christensen Norborg og hans hustru Ane -foruden en ukendt mand til venstre.

Kortets afsender er netop lærer Norborg, og teksten lyder:

Vind Skole 11/2-1911

Kære Ven! 

Tak for sidst! Jeg vil bare minde dig paa, at vi har hulsporede Veje herude, derfor maa den bestilte Vogn ikke paa nogen Maade være over Sporvidde. Man siger, at de fleste Ponyvogne lider af den Svaghed. Ellers efter Aftalen.

Venligst Hilsen fra K. Nordborg

Se flere billeder af lærer Norborg og hans familie under menupunktet ‘Vind i billeder’ -> ‘Skole-, kirke- og foreningsliv’. Læs også lærer Norborgs egen spændende beretning om sine år i Vind -se menupunktet ‘Jeg husker dengang, da…’ -> ‘Christen Christensen Norborg (1884-1934)’.

 

– – –

August 2017

Der høstes i Troldtoft i 1914.

Der høstes i Troldtoft i 1914.

‘Marken er mejet, og høet er høstet…’

Det er høsttid, og i den anledning har vi fundet et årstidsrelateret billede i arkivets samling.

Takket være kortets påtegning kan motivet dateres endda helt eksakt!

I baggrunden ses ‘Lille Troldtoft’, hvis daværende ejer, Jens Troldtoft Jensen (1874-1938), ses yderst til højre. Udover en unavngivet tjenestepige til venstre, angiveligt fra Vejle-kanten, ses i midten hjorddrengen Haakon Kristensen (1903-1987) fra Torsted samt karlen Jens Kristian Albertsen (1895-1993) fra ‘Grundflod’ helt i sort. 

1. august 1914 var i øvrigt også dagen, hvor Tyskland erklærede Rusland krig, hvormed fire års verdenskrig tog sin begyndelse. Men det var der næppe nogen, der bekymrede sig om den sommerdag i Troldtoft for 103 år siden…

– – –

Juli 2017

Peder Jensen Vinkel (1860-1940), smed og husmand i Skårmose.

Peder Jensen Vinkel (1860-1940), smed og husmand i Skårmose.

Nedenstående artikel om Peder Jensen Vinkel (1860-1940), smed og mangeårig husmand i Skårmose i Røjkær, er forfattet af lærer og lokalhistoriker i Vinding, Esbern Jespersen (1892-1983) og oprindeligt trykt i Holstebro Dagblad den 24. maj 1940 i anledning af Peder Jensen Vinkels 80-års fødselsdag –blot halvanden uge før hans død.

Bemærk, at teksten gengives i sin oprindelige form –med dén tids retstavning og tegnsætning;

 Æ gammel Smed fra Skaarmose
-og lidt om hans Forgængere

Den gamle Smed fra Skaarmose hedder Peder Vinkel. Han bor i Holstebro, Skernvej 11, og fylder 80 Aar den 26. Maj.

Skaarmose ligger i Vind Sogn. Navnet betyder simpelthen ’Skormos’, siger Anders Kjær; og saa er man lige klog, indtil man faar at vide af samme Anders Kjær -og af Naboen, Peder Vinkel, bekræftet- at ’det er nø Moes, der ingenting er ved’. En ung Vindbo i 1850’erne var dog af en anden Mening; han skilte Parcellen ud fra sin Fædrenegaard i Røjkjær og rejste et Søjhus paa Stedet, hvor han agtede at henleve nogle Hvedebrødsdage med sin Kone.

Længe blev han der dog ikke, for snart efter overtog han Spidshus, en Ejendom af samme Kvalitet i Blaakjær Hede. Manden hed ’Pæ Neb’ og hans Kone Kirsten, men kaldtes af Vindboerne ’Kjen op og ned’. Pæ Neb var en bette sjov Kløer, hvis Navn Sognefællerne intet ændrede ved, fordi de mente, det hidrørte fra hans lange Næse, uagtet han ærlig og redelig havde arvet det efter sin Far. Han flyttede immervæk sine Teltpæle. Else Catrine Frydendal huskede ham fra den Tid, han boede i Vildkilde; han var da kørende med en rød Tyr, hvilket var noget usædvanligt for en ’Husmand’. Paa sine gamle Dage opførte han en Rønne, som siden blev lagt til Flidsminde. I dette Hus besøgte Thomas Søndervindgab ham. Pæ Neb sad og aad Kaal af en Gryde; Hunden Valter sad pænt ved hans Side og slikkede Skeen under Bunden, saa den ikke skulle dryppe; det maatte den godt; men Pæ Neb sagde dog for hver Hentning: ’Saa, saa Valter!’

Naa, men Pæ Nebs Navn hører til i Vind Sogns Annaler, fordi han var den første, der byggede Hjem i Skaarmose, hvor der var lavt og surt og den navngivende Vegetation ’Skorha’t’.

Efter ham fulgte Laust Bramstrup, der, som Navnet lader formode, var fra Humlum. Han lavede Bliktøj, som Konen gik rundt og solgte; men da de i Nørre Omme spurgte hende, om hun var Datter af Hans Glarmester, en Kjæltring, der boede i ’æ Sønder Fattehus’, blev hun ked af det og ville ikke mere. Laust Bramstrup blev siden en holden Mand, der blev Gaardmand i Lille-Vingtoft, som efter ham kaldes Bramstrup. Hans Sønnesøn ejer nu den Ejendom i Røjkjær, hvorfra Pæ Neb udskilte Skaarmose.

Den tredje Ejer af Skaarmose hed Jens Nielsen, hvis Øgenavn jeg ikke kender. Hustruen hed Ane Margrethe. De havde Eng Syd for Blaabjerghus, og det var Jens Nielsens Sædvane at overnatte i Engen, naar han slog Hø. Saa en Aften i 1860 kørte Konen ene hjem med et Læs Hø, som de i Fællesskab havde bjærget. To Drenge, den ene fire og den anden fem Aar, sad paa Læsset, som Moderen forsigtigt styrede hjemad med en Tyr og en Ko som Forspand. Da væltede Læsset, og alle tre blev dræbt. Mads Pøel fra Saanhus fandt dem den følgende Morgen. Da Jens hørte om den skrækkelige Ulykke, jamrede han: ’Hvad faar a aa kost dem hen med, hvad faar a aa kost dem hen med! –Jeg haaber, Læserne forstaar hans Bekymring. To Aar efter havde han Barn i Kirke med sin anden Hustru, Jensine Mariane Blæsbjerg, der var meget yngre end hende, han havde mistet. Barnet var en Datter, der opkaldtes efter hans første salig Kone.

1863 mageskiftede Jens med en Familie fra Tiphedehus i Timring. Anders Kjærs Far hjalp til med Flytningen. De fattige Ejendele blev stablet paa en Vogn, og saa gik Turen ad den gamle Vej mod Agerfeld, hvor de skulle møde Tiphedehus-Manden. De mødtes, som de skulle, og øverst paa det kommende Læs sad en lille Dreng paa godt et Par Aar. Det var Peder Vinkel. Og noget af det første, Peder Vinkel husker i denne Verden, er, at han saa en fremmed Mand i Lædertrøje, Anders Kjærs Far, komme hen til Vognen for -ligesom det skete med det øvrige Flyttegods- at bringe ham over i sin egen Vogn.

Peder Vinkel Far hed Jens Jørgensen, men havde paadraget sig Vinkelnavnet i Treaarskrigen, hvor han ved sin Afdeling benævnedes efter sit Hjemsted, Vinkel i Hove Sogn.

Besætningen i Skaarmose var en Ko, en herlig Rigdom, katastrofalt for Fattigmand at miste. Og saa var der jo i Sognet, som fra Arilds Tid bedyret, en Guds Velsignelse af Ildebrændsel, Lyng og Hedetørv. I dette Sogn behøvede man i hvert Fald ikke at fryse. Der var intet Brændselsproblem for den, der selv ville bjærge sig det fornødne. Alligevel blev der smal Kost, om ikke der kunne tjenes nogen udenom; men det kunne der. Peder Vinkels Far var en habil Tømrer, og selv lærte han Smedehaandværket efter den reglementerede Forskole som Hjorddreng og Tjenestekarl. I 6-Aars Alderen startede han som Hjorddreng i Kirkegaard, hvor han vogtede Faar i fem Aar; han fik en drøj ’Arbejdsdag’ ud af det, før han næsten 80 Aar gammel nedlagde Arbejdet. Han hører til Kernetropperne blandt Lynghedens Pioneere.

Da han overtog Skaarmose, var Besætningen fremdeles kun en Ko, og Arealet var 16 Tdr. Land. Peder Vinkel sammenkøbte syv Parceller og lagde til Ejendommen, saa den blev paa ca. 100 Tdr. Land, Lyng det meste, men Lyngheder, der ved Flid lod sig opdyrke. Og Peder Vinkel brød Hede op, merglede og drænede, opførte ny Huse, og saa Skaarmose forvandle sig til en smuk Hedegaard med en Besætning paa en Snes Høveder og tre-fire Heste. Godt gjort! Og saa opfødte han en stor Børneflok, tretten Børn blev der i Ægteskabet med den forlængst afdøde Hustru, Line; otte af Børnene er i Live og for det meste i gode Stillinger.

Men hvordan med Smedehaandværket? Jo, det blev skam ogsaa passet. Det lod sig gøre at slaa Søm og smede Hestesko ved Lygtelys og at spadsere rundt i Vind og omliggende Sogne for at beslaa Bøndernes Heste. Hver Hest beslaaet indbragte ham 180 Øre, og dermed var baade Materiale, Arbejde og Spadseretur betalt.

Tidligt kom han ind i en omfattende ’Dyrlægevirksomhed’ i udmærket Samarbejde med Dyrlæge Nørklit og til dennes fulde Tilfredshed. Det indbragte ham her og der en ekstra Skilling, for det meste dog kun Snak og Tak.

Uden velfunderede Gaardmænds Hjælp kunde Livet i Hederønnerne dog let blæses ud. Peder Vinkel fortæller gerne om den Hjælp, han nød i Kampaarene hos Mænd som Pæ Chr. Vingtoft og Thomas Søndervindgab. ’Nu har du vel ikke laant dem et andet Sted, for saa maa du hellere beholde dem’, plejede Thomas Søndervindgab at sige, naar Peder Vinkel kom paa aftalt Dag for at betale laante Penge tilbage. Naturligvis ville Thomas have sine Penge, men det hastede ikke. Og hans Kone, Marie, satte altid Mad frem, naar Fattigfolk havde Ærinde i Gaarden.

For et Par Aar siden flyttede Peder Vinkel til Holstebro, hvor han bor dejligt sammen med sin ældste Datter. Det er ikke fri for, at han længes og er bekymret for, om nu ogsaa Skaarmose af de ny Folk vil blive plejet og videreudviklet med Nænsomhed og Kærlighed. Mens vi sidder og snakker om løst og fast, faar Peder Vinkel Lejlighed til at spørge: ’Tror du, det kan gaa saadan, at gamle Folk kan komme til at sulte og fryse?’ Vi bliver snart enige om, at sligt er hændet før i Danmark, om end det er glemt af de fleste; men vi tror ikke, at gamle Dages Fattigdom vender tilbage, og slet ikke for Folk med en Dagsgerning som Peder Vinkels.

Peder Jensen Vinkel (1860-1940) og hans hustru Jesperline ‘Line’ (f. Kristiansen, 1862-1923) blev begravet på Vind kirkegård, hvor deres gravsten har været bevaret indtil foråret 2016. 

– – –

Juni 2017

Landpost Peder Pedersen (1871-1955).

Landpost Peder Pedersen (1871-1955).

Billedet herover menes at være fra omkring 1920 og viser postvognen mellem Holstebro og Vind –navnet anes svagt på siden af vognen. Som kusk ses landpost Peder Pedersen (1871-1955), som var opvokset i Vind, født i Vestertoft som søn af husmand og senere landpost Jens Pedersen (1833-1905) og Inger Christensen Pedersen (f. Kjær, 1844-1923).

Peder Pedersen overtager Vestertoft efter sin far, da han dør, men sælger gården allerede i 1910 -for angiveligt 3.500 kroner. Sammen med sin aldrende mor flytter han herefter til Holstebro, hvorfra han i mange år fortsat betjener postruten Holstebro-Vind. En længere årrække ses mor og søn desuden at have Peder Pedersens unge søstersøn Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985) indlogeret. Sidstnævnte vil mange i Vind endnu i dag huske som “æ bette skoma’r i æ kjærk’bøj”.

Peder Pedersen bliver i 1925 gift med den næsten 25 år yngre Ingeborg Christine Olesen (1895-1963), og mod slutningen af 1930’erne, formentlig i forbindelse med sin pensionering, flytter han med hustruen til hendes hjemegn, Hirtshals, hvor de bor til deres død. De menes ikke at have efterladt sig efterkommere.

Et sangblad er bevaret fra Peder Pedersens 25-års jubliæum ved postvæsenet den 1. april 1930. Teksten lyder således:

                                                                                         I Dag er der Fest i Byen den lille,
                                                                                         hvor Aaen sig bugter saa jævnt og stille.
                                                                                         Tro nu ikke, at I bli’r narret April,
                                                                                        “Kom ind”, siger Peder med lykkeligt Smil.

                                                                                        “I Dag vil vi feste, jeg er Jubilar,
                                                                                         femogtyve Aars Tjenest’ paa Bagen jeg har.
                                                                                         I Dag la’r jeg Posten og Taskerne ligge,
                                                                                         forgæves de Landboer efter mig kigge”.

                                                                                         Ja, Peder begyndte sin Gerning i Vind,
                                                                                         tog Tasken paa Nakken med frejdigste Sind.
                                                                                         Tog Stokken i Haand, over Hederne gik.
                                                                                         Avisen til Tiden de Vindboer fik.

                                                                                         Engang han og kørte med Vogn og Hest,
                                                                                         men det var ikke for Peder det bedst’,
                                                                                         thi naar han har cyklet sig varm og forsvedt,
                                                                                         paa Vognen man sidder og fryser saa let.

                                                                                         Nu køres ej mere med Postvogn til Vind,
                                                                                         thi Toget det kører nu lige derind.
                                                                                         Ny cykles til Idum trods Regn og trods Blæst,
                                                                                         og det er vist Ruten, der passer ham bedst.

                                                                                         Imellem Kollegerne Venner han har,
                                                                                         som siger “Tillykke, i Dag, Jubilar!”
                                                                                         De sikkert med ham vil feste i Dag,
                                                                                         Ja, kom og vær med i det festlige Lag.

                                                                                         En Broder han ogsaa har ved Etaten,
                                                                                         han fylder saa gruelig meget i Gaden,
                                                                                         derfor maa han ogsaa paa Landet køre,
                                                                                         trods Regn og Snesjap og sprøjtende Føre.

                                                                                         En Svoger er ansat ved samme Etat,
                                                                                         men han er nu ej af det samme Format.
                                                                                         Paa Landet han cykler sig mager og tynd,
                                                                                         jeg tror, hvis I saa ham, I sa’ det var Synd.

                                                                                         Mens Peder han passer sin daglige Dont,
                                                                                         Kristine hun pusler saa trivelig rundt.
                                                                                         Ja, tro nu kun ej -det betyder jo blot,
                                                                                         hos Peder hun har det saa inderlig godt.

                                                                                         Nu ville vi slutte med det lille Kvad,
                                                                                         og se at gaa løs paa den dejlige Mad.
                                                                                         Naar Kristine er “Køks”, skal Maden nok smage,
                                                                                         og Peder han siger “Hold Jer ikke tilbage!”

– – –

Maj 2017

Igen er det blevet den tid på året, hvor konfirmander bydes velkommen i ‘de voksnes rækker’. Fra sognemenigheden i Vind konfirmeres i år Emilie Vium Bjerregaard, Emma Frøjdenlund Larsen, Mathilde Holt Lorentzen og Andreas Skovgaard Rasmussen. Fra valgmenigheden konfirmeres Anders Bonde. Lokalarkivet ønsker hjerteligt tillykke!

Som tidligere år benytter vi anledningen til at kaste et blik på dette års 25 års-, 50 års- og 75 års-jubilarer, konfirmander fra henholdsvis 1992, 1967 og 1942.

Konfirmation i Vind kirke, 1992: Siddende fra venstre: Elsebeth Svendsen, Iben Hollesen og Hanne Bendtsen. Stående fra venstre: Christian Brun, Johnny Dybdal, Peter Steen Rasmussen, Søren Dissing Jensen og sognepræst Morten Mouritzen.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1992: Siddende fra venstre: Elsebeth Svendsen, Iben Hollesen og Hanne Bendtsen. Stående fra venstre: Christian Brun, Johnny Dybdal, Peter Steen Rasmussen, Søren Dissing Jensen og sognepræst Morten Mouritzen.

Konfirmation i Vind kirke, 1967: Siddende fra venstre: Kirsten Damgaard, Britta Mary Pedersen, Elisabeth Bendtsen, Mette Lucia Bendtsen, Inger Mathiasen og Inga Mathiasen. Stående fra venstre: Sognepræst Frederik Olesen Sigh, Henning Olsen, Villy Hardy Andersen, Ejvind Andreas Pedersen, Vagn Barbesgaard Præstholm, Jens Christian Meldgaard Poulsen og Jens Frydendal.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1967: Siddende fra venstre: Kirsten Damgaard, Britta Mary Pedersen, Elisabeth Bendtsen, Mette Lucia Bendtsen, Inger Mathiasen og Inga Mathiasen. Stående fra venstre: Sognepræst Frederik Olesen Sigh, Henning Olsen, Villy Hardy Andersen, Ejvind Andreas Pedersen, Vagn Barbesgaard Præstholm, Jens Christian Meldgaard Poulsen og Jens Frydendal.

Elever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1942. I alfabetisk rækkefølge, først piger, dernæst drenge: Karla Marie Albertsen (1), Rosa Viktoria Albertsen (4), Dagny Bilgrav, Herdis Christensen, Johanne Damgaard, Else Eriksen, Irene Husted Hansen, Elna Kristensen (9), Kirstine Kristensen, Lydia Marie Blæsbjerg Nielsen (29), Ester Stjernholm Pedersen (3), Alma Poulsen og Anna Marie Ravnsbæk (6) samt Jens Erhard Andersen (12), Svend Aage Christensen, Alfred Dideriksen, Holger Vandborg Fuursted, Robert Samuel Hoffmann, Egon Ravnmose Jensen, Hans Martin Jensen, Emil Jeppesen (24), Iver Klejnstrup Madsen (23), Marinus Mogensen, Jens Peter Bailum Nielsen, Gunnar Pedersen, Johannes Pedersen, Thorvald Pedersen, Villy Elvin Pedersen, Søren Nyborg Poulsen (15) og Vagn August Poulsen (11). Desuden sognepræst Kristian Larsen (31) og hans hustru Anne (32).

Elever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1942. I alfabetisk rækkefølge, først piger, dernæst drenge: Karla Marie Albertsen (1), Rosa Viktoria Albertsen (4), Dagny Bilgrav, Herdis Christensen, Johanne Damgaard, Else Eriksen, Irene Husted Hansen, Elna Kristensen (9), Kirstine Kristensen, Lydia Marie Blæsbjerg Nielsen (29), Ester Stjernholm Pedersen (3), Alma Poulsen og Anna Marie Ravnsbæk (6) samt Jens Erhard Andersen (12), Svend Aage Christensen, Alfred Dideriksen, Holger Vandborg Fuursted, Robert Samuel Hoffmann, Egon Ravnmose Jensen, Hans Martin Jensen, Emil Jeppesen (24), Iver Klejnstrup Madsen (23), Marinus Mogensen, Jens Peter Bailum Nielsen, Gunnar Pedersen, Johannes Pedersen, Thorvald Pedersen, Villy Elvin Pedersen, Søren Nyborg Poulsen (15) og Vagn August Poulsen (11). Desuden sognepræst Kristian Larsen (31) og hans hustru Anne (32).

Som ses er vi bekendt med alle konfirmanders navne i 1942, men desværre ser vi os kun i stand til med sikkerhed at sætte ansigt på konfirmanderne fra Vind. Såfremt nogen kan være os behjælpelig med at identificere konfirmanderne fra Vinding, hører vi meget gerne nærmere.

Endnu har lokalarkivet desværre kun ganske få af valgmenighedens konfirmationsbilleder i sin billedsamling. Heldigvis er billedet fra 1967 ét af dem, og derfor kan vi i år også vise valgmenighedens 50 års-jubilarer.

Valgmenighedens konfirmander fra Vinding og Vind, foråret 1967. Fra venstre ses forrest pigerne Jytte Katborg, Tove Hedegaard, Ellis Jensen og Aase Sig Christensen. Bag dem fra venstre drengene Kjeld Østergaard Jacobsen, Jens Østergaard Nielsen, Niels Christian Nørgaard, Holger Knude, Johannes Jakobsen Sidelmann og Steen Stjernholm Jensen samt pastor Knud Andresen (1923-1996).

Valgmenighedens konfirmander fra Vinding og Vind, foråret 1967. Fra venstre ses forrest pigerne Jytte Katborg, Tove Hedegaard, Ellis Jensen og Aase Sig Christensen. Bag dem fra venstre drengene Kjeld Østergaard Jacobsen, Jens Østergaard Nielsen, Niels Christian Nørgaard, Holger Knude, Johannes Jakobsen Sidelmann og Steen Stjernholm Jensen samt pastor Knud Andresen (1923-1996).

– – –

April 2017

Gæt en Vind-bo.

Gæt en Vind-bo.

Gæt en Vind-bo!

Vi har prøvet kræfter med disciplinen et par gange før. Nu forsøger vi igen og spørger: Hvem genkender drengen på billedet?

Vi starter uden ledetråde… og så dog: Vi vil godt afsløre, at han bor i Vind. Og også, at hans firbenede ven lystrede navnet ’Kvik’.

Opdatering: Billedet, som er fra begyndelsen af 1940’erne, viser Jens Kristian Svendsen, søn af husmand i Blåbjerghus, Peder Svendsen (1908-1994) og Oda Kathrine Svendsen (f. Andersen, 1915-1986).

– – –

Marts 2017

Fastelavn er mit navn...

Fastelavn er mit navn…

I anledning af fastelavn præsenterer arkivet denne måned en lille billedserie med fastelavnstema. Billederne, som er fra begyndelsen af 1980’erne, er taget ved dét års tøndeslagning på pladsen foran den gamle sognegård, det ovenstående dog ved børnenes efterfølgende rasletur gennem byen.

Nogle ansigter genkender vi, andre ikke -måske genkender du dig selv?!

Klik på billederne nedenfor for at se dem i stort format.

– – –

Februar 2017

Længere nede på denne side, i december 2015, præsenterede arkivet en serie af luftfotografier fra 1962.

Dén disciplin gentager vi nu. Dog skruer vi tiden en tand længere tilbage –til 1949.

Lige som sidst vises først billeder fra Vind Stationsby og Vind Kirkeby, dernæst billeder af sognets landejendomme, sorteret i alfabetisk og numerisk rækkefølge efter nuværende vejnavn. Desværre mangler enkelte ejendomme -enten er de ikke blevet fotograferet, eller også er billederne gået tabt.

Skulle nogen blive opmærksom på fejlagtige eller mangelfulde oplysninger, vil vi som altid meget gerne have besked –husk at angive billednummer.

Kilde: Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

– – –

Januar 2017

Sognefoged og ejer af Voldstedgård, Jens Jensen Voldsted (1860-1923) fotograferet med sin hustru Jensine Kirstine Voldsted (f. Christensen, 1866-1931) og sønnen Jens Kristian Jensen Voldsted (f. 1896). Omkring 1900.

Sognefoged og ejer af Voldstedgård, Jens Jensen Voldsted (1860-1923) fotograferet med sin hustru Jensine Kirstine Voldsted (f. Christensen, 1866-1931) og sønnen Jens Kristian Jensen Voldsted (f. 1896). Omkring 1900.

Jens Jensen Voldsted (1860-1923) regnedes på sin egen tid for en af egnens store personligheder. Ikke alene var han én af sognets store jordbesiddere, han var også både sognefoged og medlem af sognerådet, dertil politisk engageret og i det hele taget en veltalende repræsentant for den oplyste bondestand.

De voldsomme omstændigheder omkring hans død i 1923 trak store overskrifter i lokale aviser. I Holstebro Dagblad kunne man således den 15. november 1923 læse følgende beretning:

‘Sognefoged Jens Voldsted, Vind, har i Eftermiddag mistet Livet ved et Ulykkestilfælde.

Paa Gaarden var der i Øjeblikket Haandværkere, og en Murer var i Færd med at lægge Taget om paa Stuehuset; herop var Jens Voldsted gaaet for at se til Arbejdet, men pludselig gled Stigen, hvorpaa han stod, og han styrtede ned i den brolagte Gaard. Hurtigst muligt blev Kredslægen tilkaldt, men denne kunde ved sin Ankomst kun konstatere, at Døden forlængst var indtraadt, da Jens Voldsted var styrtet paa Hovedet, som var fuldstændig knust.

Jens Voldsted, der var en Mand først i 60’erne, var kendt viden om i Ringkøbing Amt, særlig for sin store politiske Interesse, som især gav sig til Kende ved hans udmærkede Hukommelse, hvormed han kunde stedfæste de politiske Begivenheder. Kun faa Lægmænd var i den Grad inde i den politiske Historie som Jens Voldsted, der, hvis han i sine yngre Aar var kommen paa Tinge, sikkert vilde være bleven en sagligstærk Rigsdagsmand.

Jens Voldsted var en urokkelig overbevisningstro Venstremand, der altid deltog i Partiets Møder, hvor han lagde en indgaaende politisk Sans for Dagen, som i Forbindelse med hans naturlige Veltalenhed skaffede ham Ørenlyd. Forunderlig let føjede Sproget sig for Jens Voldsted, -Form og Indhold var lige lødig. Han havde sen skarp Logik, der skar igennem alt Udenomssnak og ramte Pointen i Sagen. Jens Voldsted var i det hele en anerkendt Mand, baade i sin Valgkreds som i sit Sogn, hvor han vil efterlade sig en tom Plads.’

Dødannonce i Holstebro Dagblad den 16. november 1923.

   Dødannonce i Holstebro Dagblad den 16. november 1923.

Ligeledes bragte Holstebro Dagblad en lang og udførlig reportage om det store fremmøde og de mange taler ved begravelsen. Vi bringer nedenfor et uddrag deraf:

‘Fra alle Sider i Sognet stævnede Folk til Voldsted i Vind i Gaar for at følge Jens Voldsted til hans sidste Hvilested, og det var et ret stort og anselig Ligfølge, der samledes i Hjemmet af Naboer, Slægt og Venner, baade i og udenfor Sognet, for at vise den afdøde den sidste Ære. Han var en Mand, der var kendt af alle i en vid Omkreds, og har stadig haft meget at gøre med offentlige Hverv i sit Hjemsogn, bl.a. har han i en lang Aarrække været Sognefoged og Lægdsmand i Vind –vistnok godt 20 Aar, han afløse i sin Tid Johannes Mikkelsen, Vildkilde, som Sognefoged, og en lang Aarrække har han været Medlem af Vinding-Vind Sogneraad, har desuden deltaget ikke saa lidt i det politiske Liv i Holstebrokredsen lige fra sin Ungdom af. Ja, mange er de Tillidsposter, han har beklædt i Aarenes Løb, og været med i mangfoldige Ting, der er kommen frem i Sognet.

I Følget saa man bl.a. Dommer Bierfreund, Holstebvro, Politimester Hallund, Herredsfuldmægtig Oscar Nielsen og flere Politimænd, fhv. Folketingsmand Mølgaard Nielsen, Aulum, Sogneraadsformand Anders Fonager, Vindind, samt flere baade forhenværende og nuværende Sogneraadsmedlemmer fra Vinding-Vind.

Ar Kranse med signerede Baand saa man bl.a. fra Dommeren og Politimesteren i Holstebro, fra hans Børn og desuden mange flere Kranse rundt omkring fra, fra Naboer, Slægt og Venner; i det hele taget talte Ligfølget en lang Række Vogne og Biler og mange gaaende, og det blev langt hen paa Eftermiddagen, før man naaede til Kirken.

Efter Salmen ’Lyksalig, lyksalig, hver Sjæl som har Fred’ –de første 7 Vers- talte Lærer Jespersen, Vind, i Hjemmet: ’Det kan ikke være andet, end at dette Dødsfald har vakt en hel Del Tanker og Røre. Det var, som Tankerne et Øjeblik stod stille, og man spurgte vilkaarlig: Hvorfor skulde dette ske? Men vi Mennesker kan ikke besvare dette Spørgsmaal, vi forstaar saa ofte ikke, hvad Herren gør, og vi forstaar ikke hans tanker og Veje.

[…]

Anders Kjær, Blaakjær, mindedes de mange Gange, han og Jens Voldsted havde fulgtes ad hen over de store Hedeflader, naar de fulgtes ad i deres Gerning ud over Sognet; han kendte maaske afdøde bedre end de fleste paa mange Maader, thi de havde haft meget sammen. Man kan godt sige, at han var som en af Hedens Stridsmænd. Han var klarttænkende, og mange kom til ham om Raad og Vejledning og blev godt modtaget i det gæstfrie Hjem i Voldsted. Nu er den Tid forbi, men vi har Minderne.

Efter Salmen ’Til Himlene rækker din Miskundhed, Gud’ satte Ligtoget sig i Bevægelse mod Vind Kirke, der var smukt pyntet.

Man sang Salmen 548 ’Frelseren er mig en Hyrde god’, og derefter talte Valgmenighedspræst Nyholm, Aulum: ’Naar vi staar overfor Døden, det strenge og svære her paa Jord, da trænger vi til Trøst. Vi har alle prøvet at miste noget, vi har kær, nogle af vore kære, og vi vil gerne trøste hinanden i saadanne Tider.

[…]

Derefter talte afdødes Fætter, Valgmenighedspræst S. Noe-Nygaard, Bering ved Skanderborg, som mindede om Herrens Ord til Peter: ’Hvad jeg gør, forstaar du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.’ Der er maaske ingen nærmere til at tale her end jeg, der har vekslet saa mange Tanker med Jens Voldsted, fra Barndommen og Ungdommen. Jeg og mine Søskende kom som Børn saa ofte fra vort Hjem i Lystlund til Fuglsang og til Voldsted, hvor vi havde Slægtninge. Jeg mindes ogsaa hans Fader, Jens Kr. Voldsted samt Jens og hans Søskende, og vi havde saa mange skønne Minder sammen; men Tiden gik, Jens’ Broder døde, Søstrene fik hver sit Hjem og Jens fik Fødegaarden. Og vi skiltes –jeg studerede i mange Aar og havde min Gerning i Ribe i lang Tid. Jeg traf ham mange Aar efter, at vi havde set hinanden, ved et Lynglæs. Han kendte mig ikke –men snart genkendte vi hinanden, og Barndomsminderne smilede til os. Jeg vil sige Tak til Jens Voldsted for et langt Livs Erindringer og hvad vi har haft sammen, og Tak til hans Hustru og Børn. Det er svært for jer, hvad der er sket, men lad os saa tænke paa Jesu Ord til Peter, som jeg nævnede før: Hvad jeg gør, forstaar I ikke nu, osv. Maaske har Gud ved en hastig og brat Død friet ham fra et Krøblingeliv eller fra en beskadiget Forstand. Hold I nu sammen, Moder og Børn, og stol paa Herren. Hans Veje skal ofte læses bagfra som den hebraiske Bibel. I vil nok siden se, at Gud gjorde alt vel.

[…]

Man sang ’Klokken slaar’. Kisten bares ud til Graven, og her bekendte Pastor Nyholm Forsagelsen og Troen, bad Fadervor og forrettede Jordpaakastelsen. Man sluttede med Verset ’Saa rejse vi til vort Fædreland’, og Pastor Noe-Nygaard takkede paa Familiens Vegne for den udviste Deltagelse. Følget skiltes, mens den vaade, kolde Sne dryssede ned over de mørke Gravhøje.’

Jens Jensen Voldsteds grav og gravsten er endnu i dag bevaret på Vind kirkegård.

– – –

December 2016

Lokalarkivet har nyligt modtaget to fine gruppebilleder af samme årgangs skoleelever.

Det ene er angiveligt taget i sommeren 1963 ved skoleårets afslutning og viser eleverne i Vind Skoles daværende 1. klasse.

Det andet er taget ved samme klassetrins konfirmation i foråret 1969.

Vind Skoles 1. klasse, sommeren 1963. Siddende forrest fra venstre: Joan Christensen (Sandfær dambrug), Aase Domdal (Vind Stationsby), Else Jonna Vingtoft (Vind Stationsby), Birthe Jensen (Bak) og Bodil Irene Nørgaard Poulsen (Nørre Røjkjær). Stående bagest fra venstre: Egon Andersen (Katborg, Ulfborg), Henning Jeppesen (Højbo), Karl Johan Meldgaard Poulsen (Meldgård), Bjarne Fiilsø Poulsen (Vester Skovgård), Samuel Bækdahl Pedersen (Tolstrup), Erik Bendtsen (Søndergård) og Jan Bo Lyster Blæsbjerg (Vind Stationsby).

Vind Skoles 1. klasse, sommeren 1963. Siddende forrest fra venstre: Joan Christensen (Sandfær dambrug), Aase Domdal (Vind Stationsby), Else Jonna Vingtoft (Vind Stationsby), Birthe Jensen (Bak) og Bodil Irene Nørgaard Poulsen (Nørre Røjkjær). Stående bagest fra venstre: Egon Andersen (Katborg, Ulfborg), Henning Jeppesen (Højbo), Karl Johan Meldgaard Poulsen (Meldgård), Bjarne Fiilsø Poulsen (Vester Skovgård), Samuel Bækdahl Pedersen (Tolstrup), Erik Bendtsen (Søndergård) og Jan Bo Lyster Blæsbjerg (Vind Stationsby).

Konfirmation i Vind Kirke, foråret 1969. Siddende fra venstre: Aase Domdal (Vind Stationsby), Leila Egebjerg Mathiasen (Vind Stationsby), pastor Frederik Olesen Sigh (1907-1996), Else Jonna Vingtoft (Vind Stationsby) og Joan Christensen (Sandfær dambrug). Stående fra venstre: Egon Andersen (Katborg, Ulfborg), Bjarne Fiilsø Poulsen (Vester Skovgård), Karl Johan Meldgaard Poulsen (Meldgård), Samuel Bækdahl (Tolstrup), Jan Bo Lyster Blæsbjerg Nielsen (Vind Stationsby), Henning Jeppesen (Højbo) og Erik Bendtsen (Søndergård).

Konfirmation i Vind Kirke, foråret 1969. Siddende fra venstre: Aase Domdal (Vind Stationsby), Leila Egebjerg Mathiasen (Vind Stationsby), pastor Frederik Olesen Sigh (1907-1996), Else Jonna Vingtoft (Vind Stationsby) og Joan Christensen (Sandfær dambrug). Stående fra venstre: Egon Andersen (Katborg, Ulfborg), Bjarne Fiilsø Poulsen (Vester Skovgård), Karl Johan Meldgaard Poulsen (Meldgård), Samuel Bækdahl (Tolstrup), Jan Bo Lyster Blæsbjerg (Vind Stationsby), Henning Jeppesen (Højbo) og Erik Bendtsen (Søndergård).

– – –

November 2016

Inger Marie 'Mitte' Halkjær (f. Jensen, 1901-1988) fotograferet ved omstillingsbordet på Vind telefoncentral. Årstal ukendt.

Inger Marie ‘Mitte’ Halkjær (f. Jensen, 1901-1988) fotograferet ved omstillingsbordet på Vind telefoncentral. Årstal ukendt.

I cirka 40 år, fra slutningen af 1920’erne til slutningen af 1960’erne, hvor telefonnettet blev fuldautomatiseret, havde Vind som så mange andre småbyer sin egen telefoncentral. I alle årene blev den bestyret af købmand Halkjærs hustru Inger Marie, i sin samtid bedre kendt som ‘Mitte’. Centralen lå i samme ejendom som Halkjærs forretning, og til at hjælpe sig havde ‘Mitte’ over årene en række af byens unge piger, som derved havde mulighed for at tjene lidt lommepenge.

Vind Andelscentral var en del af Jydsk Telefon-Aktieselskab, og i lokalarkivets samling ligger blandt andet en liste over centralens abonnenter i 1948. Abonnenternes nummer på listen svarer til den pågældendes telefonnummer og er altså dermed også en indikator for, hvem der i sin tid havde været de første i Vind, som fik telefon.

Det var ikke ualmindeligt, at telefonlinjer deltes af to-tre abonnenter, sådan som det i Vind i 1948 var tilfældet med numrene 6 og 23. I dé tilfælde var afgiften mindre for den enkelte abonnent, til gengæld kunne man ikke foretage opkald, hvis linjen var optaget af en af de andre del-abonnenter.

Endnu i dag vil man kunne nikke genkendende til enkelte af telefonnumrene, idet flere af dem stadig eksisterer, i dag i formatet 97 43 00 xx -og uden dog nødvendigvis at have tilknytning til samme ejendom som ved nummerets oprettelse.

Andelshavere under Vind Andelscentral pr. 1. januar 1948:

1    Hr. Grd.ejer Karl Kirkegaard, Kirkegaard
2    Hr. Grd.ejer og Sognefgd. Diderik Bendtsen, Søndergaard
3    Hr. Handelsmd. Christian Stjernholm Pedersen, Vind Stationsby
4    Hr. Grd.ejer Christian Poulsen, Meldgaard
5    Hr. Grd.ejer Anker Larsen, Voldstedgaard
6u  Hr. Grd.ejer Anker Kruse, Engholm
6x   Herr. Grd.ejere Søren J. Sørensen og Chr. Larsen, Sandfærgaard
6y   Hr. Husmd. Peder Svendsen, Blaabjerghus
7     Hr. Statsskovfgd. Kristen Møller Larsen, Straasøgaard
8     Hr. Grd.ejer Jens Chr. Jensen, Vind Kirkeby
9     Ørnhøj-Holstebro Jernbane, Vind Station
10   Hr. Grd.ejer Thue Gammelvind, Gammelvind
11   Hr. Købmd. Niels M. Halkjær, Vind Stationsby
12   Hr. Tømrermester Jens Chr. Andersen, Vind Stationsby
13   Hr. Lærer Jens Chr. Laursen, Vind Skole
14   Vind Andelsmejeri, Vind Stationsby
15   Hr. Grd.ejer Ivar Højbjerg Andersen, Nygaard
16   Hr. Kommunekass. Daniel Mikkelsen, Vildkilde
17   Hr. Grd.ejer og Biludl. Anders Jensen, Røjkjærgaard
18   Hr. Vognmd. Niels Nielsen, Vind Stationsby
19   Hr. Vognmd. Jens Chr. Nielsen, Løvhus
20   Hr. Slagter Bertel Chr. Bertelsen, Vind Stationsby
21   Hr. Smedemester Arnold D. Bertelsen, Vind Stationsby
22   Hr. Cykelhandler Erik R. Gravesen, Vind Stationsby
23u Hr. Grd.ejer Kristen Frydendahl, Frydendal
23x Hr. Grd.ejer Jens P. Gammelvind, Lundbæk
23y Hr. Grd.ejer Ulrik Jensen, Mosgaard
24   Hr. Grd.ejer Marinus Jeppesen, Bahr
25   Hr. Johs. Bilgrav, Vind Stationsby

Opdatering december 2016

Senere telefonabonnenter omfattede følgende:

31   Vognmand Sven-Egon H. Jensen, Vind Stationsby
36   Husmand Kristian H. Poulsen, Solvang
38   Gårdejer Sigfred E. Pedersen, Blåkjær
48   Husmand Henrik G. Nielsen, Nybo
93   Husmand Emil Jeppesen, Nørreris

– – –

Oktober 2016

Asta Gammelvind på vej til loppemarked -i selskab med familiens ged. 1982.

Asta Gammelvind på vej til loppemarked -i selskab med familiens ged. 1982.

Lokalarkivets billedsamling vidner om, at der igennem årene er afholdt en lang række loppemarkeder i Vind. Vi har fundet en lille håndfuld billeder fra et sådant marked, afholdt ved sognegården i sommeren 1982. Mangt og meget blev hentet frem fra de vind’ske gemmer: Aflagte klude, gamle cykler, et karlekammerskab, ét træhjul… og en ged! Og hvordan får man nu lettest sådan en fyr bragt til torvs? På passagersædet, naturligvis! Bag rattet skimtes Asta Gammelvind. Hvem der købte geden, erindrer hun ikke -men solgt, det blev den!

Loppemarked ved sognegården. 1982.

Loppemarked ved sognegården. 1982.

Loppemarked ved sognegården. 1982.

Loppemarked ved sognegården. 1982.

Loppemarked ved sognegården. 1982.

Loppemarked ved sognegården. 1982.

– – –

September 2016

Bagermester Pirupshvarre fotograferet i sin varevogn ved iskiosken i Vind Kirkeby. Angiveligt 1962.

Bagermester Pirupshvarre fotograferet i sin varevogn ved iskiosken i Vind Kirkeby. Angiveligt 1962.

Mange ved -og selv de, som er for unge til selv at kunne huske det, vil have hørt- at der i Vind Kirkeby igennem mange år lå en købmandsforretning, nuværende Røjkærvej 1. Til gengæld er de færreste i dag bekendt med, at der i Kirkebyen i en kortere årrække desuden lå en lille is-kiosk. ‘Grotte Is’, som den hed, lå på hjørnet af Fuglsangvej og den nuværende Vind Kirkevej og blev fra 1959 indledningsvis drevet af Harry Thusgaard Mathiasen (1935-2007) og hans hustru Agnete Mathiasen (f. Hansen). Nogle år senere, i midten af 1960’erne, blev den overtaget af Harrys forældre, Anders Thusgaard Mathiasen (1904-1987) og Signe Mathiasen (f. Pedersen, 1904-1986). De drev is-kiosken frem til begyndelsen af 1970’erne, hvorefter den lukkede. Ud over is var der mulighed for at købe slik og chokolade, diverse drikkevarer og om søndagen desuden et mindre udvalg af morgenbrød.

Is-kiosken bar samme navn som sin primære leverandør, ‘Grotte Is’, en af datidens is-producenter med hovedsæde i Esbjerg,

Bag rattet i den gamle Volvo 445 ses bagermester Christian W. Pirrupshvarre (1923-2000) fra Sørvad. Vognen anvendte Pirupshvarre, når han på sine ugentlige ture til Vind på bestilling bragte brød til døren. Om torsdagen kørte han en landtur, og om søndagen leverede han friskbagt morgenbrød til Vind by -og til iskiosken i Kirkebyen.

Billedet er fra begyndelsen af 1960’erne.

– – –

August 2016

Hvem genkender denne lille yndige pige?

Hvem genkender denne lille yndige pige?

Tidligere på året lancerede lokalarkivet en lille gættekonkurrence, der både dengang og efterfølgende har affødt mange positive reaktioner.

Nu gentager vi succesen. I august spørger vi derfor: Hvem genkender denne lille yndige pige?

Sidst gav vi tre ledetråde. De var åbenbart for nemme. I hvert fald var flere straks på banen med et ret svar. Denne gang gør vi det en tand sværere og giver derfor -i hvert fald i første omgang- ingen ledetråde.

Bortset fra ledetråde er reglerne de samme som sidst: Der er ingen præmie for rigtigt svar, til gengæld er det gratis at gætte forkert!

Opdatering: Billedet viser Gerda Troldtoft Jensen, datter af gårdmand i Mosgård, Ulrik Valdemar Jensen (1911-2001) og Helga Alvilde Jensen (f. Troldtoft, 1911-1997).

– – –

Juli 2016

I disse uger tilbringer mange fodboldentusiaster adskillige timer foran tv’et, når der i Frankrig kæmpes om europamesterskabspokalen. I samme anledning præsenterer vi her et nostalgisk fodboldbillede med relation til Vind, nemlig ét taget i forbindelse med en Vind IF-kamp. Desværre har det ikke været muligt at finde bekræftende oplysninger om tid og sted, men billedet menes at være fra slutningen af 1970’erne.

Stående bagest ses fra venstre: Christian Normann Kjær, Bjarne Tom Pedersen, Kurt Kjær Poulsen, Bjarne Fiilsø Poulsen, Steen Stjernholm Jensen, Egon Bertelsen og Villy Thusgaard Mathiasen. Siddende forrest, ligeledes fra venstre, ses: Allan Fyrstenborg, Henning Jeppesen, Jørn Bak, Erik Domdal og Karl Svenstrup.

Såfremt nogen kan være behjælpelig med en præcis datering, hører vi meget gerne nærmere.

– – –

Juni 2016

For 30 år siden, på Grundlovsdag den 5. juni 1986, indviedes Vinds flagallé. Giveren var byens gamle postomdeler, Bertel Bertelsen (1894-1995), der -selv om han på det tidspunkt ganske vist var flyttet til plejehjemmet i Sørvad- ønskede at forære en varig gave til den by, hvor han havde tilbragt det meste af sit lange liv.

Ved indvielsen bestod flagalléen af 20 flagstænger placeret på Holstebrovej fra købmand Halkjær i den sydlige ende til sognegården i den nordlige. Indvielsen, der naturligvis blev overværet af den 92-årige Bertelsen, blev markeret med taler af John Astrup, byrådsmedlem og dengang bosiddende i Vind, samt af formanden for Vind Sogns Borgerforening, Karen Vibe Nielsen. Desuden bidrog Holstebro Dragonregiments Tamburkorps til festligholdelsen med musik og march gennem byen.

Holstebro Dragonregiments Tamburkorps marcherer og musicerer.

Holstebro Dragonregiments Tamburkorps marcherer og musicerer.

Flagalléens giver, Bertel Bertelsen (1894-1995).

Flagalléens giver, Bertel Bertelsen (1894-1995).

Indvielsestale ved John Astrup.

Indvielsestale ved John Astrup.

Et blik hen ad Holstebrovej efter flaghejsningsceremonien.

Et blik hen ad Holstebrovej efter flaghejsningsceremonien.

I de mellemliggende år er antallet af flagstænger øget til godt det dobbelte, i alt 46, således de i dag pryder ikke kun Holstebrovej men også de dele af Toftevej, Vind Kirkevej og Ørnhøjvej, der ligger inden for bygrænsen.

Om Bertel Bertelsen vil kunne læses mere under menupunktet ‘Kender du historien om…’ -> ‘Gamle postomdeler Bertelsen’.

– – –

Maj 2016

Som i 2014 og 2015 længere nede på denne side lader vi den årlige konfirmationsdag i Vind være en anledning til at kaste et blik på dette års 25 års-, 50 års- og 75 års-jubilarer -altså dem, der blev konfirmeret i henholdsvis 1991, 1966 og 1941. 

Konfirmation i Vind kirke, 1991: Fra venstre: Dorit Jakobsen, Ryan Hansen, Allan Nordentoft Andersen, Jan Damgaard og Lene Hansen samt sognepræst Morten Mouritzen.

Konfirmation i Vind kirke, 1991: Fra venstre: Dorit Jakobsen, Ryan Hansen, Allan Nordentoft Andersen, Jan Damgaard og Lene Hansen samt sognepræst Morten Mouritzen.

Konfirmation, 1966: Siddende i forreste række: Vera Frydendal, Hilda Bendtsen, Signe Kirsten Svendsen, Bodil Pedersen og Margit Damgaard. Stående i anden række: Vera Vestergaard, Iris Thusgaard Mathiasen, Linda Irene Mathiasen, Else Marie Poulsen og Konny Egebjerg Mogensen samt sognepræst Frederik Olesen Sigh. Stående i bageste række: Ryan Jakobsen, Sten Barbesgaard Præstholm, Ole Meldgaard Poulsen, Peder Rahbek og Mourits Troldtoft. Konfirmeret samme år, men fraværende på billedet: Ole Diderik Bendtsen.

Konfirmation, 1966: Siddende i forreste række: Vera Frydendal, Hilda Bendtsen, Signe Kirsten Svendsen, Bodil Pedersen og Margit Damgaard. Stående i anden række: Vera Vestergaard, Iris Thusgaard Mathiasen, Linda Irene Mathiasen, Else Marie Poulsen og Konny Egebjerg Mogensen samt sognepræst Frederik Olesen Sigh. Stående i bageste række: Ryan Jakobsen, Sten Barbesgaard Præstholm, Ole Meldgaard Poulsen, Peder Rahbek og Mourits Troldtoft. Konfirmeret samme år, men fraværende på billedet: Ole Diderik Bendtsen.

Skoleelever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1941. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Karen Kirstine Christensen (4), Nanna Kristensen (5), Nancy Brunsborg Nielsen (3), Hilda Damtoft Poulsen (2) og Anna Sørensen (1) samt Anders Boutrup Andersen (11), Magnus Bilgrav (7), Carl Hoffmann Hansen (13), Gunnar Kristian Jensen (10), Johannes Rosenberg Jespersen (12), Karl Evald Klejnstrup (8), Hans Schmidt (6) og Frank Egon Sørensen (9). Desuden sognepræst Kristian Larsen (14) og hans hustru Anne (15).

Skoleelever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1941. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Karen Kirstine Christensen (4), Nanna Kristensen (5), Nancy Brunsborg Nielsen (3), Hilda Damtoft Poulsen (2) og Anna Sørensen (1) samt Anders Boutrup Andersen (11), Magnus Bilgrav (7), Carl Hoffmann Hansen (13), Gunnar Kristian Jensen (10), Johannes Rosenberg Jespersen (12), Karl Evald Klejnstrup (8), Hans Schmidt (6) og Frank Egon Sørensen (9). Desuden sognepræst Kristian Larsen (14) og hans hustru Anne (15).

Skoleelever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i efteråret 1941. I alfabetisk rækkefølge: Agnes Ahle, Vind (3), Hilda Jensen, Vind (2), Oda Jensen, Vind (8), Poula Kirstine Jensen, Vinding, Inger Dorthea Lauritsen, Vinding (5), Jenny Krista Lauritsen, Vinding, Anna Lassen, Vinding og Anna Birgitte Kirstine 'Stinne' Nielsen, Vinding (1). Desuden sognepræst Kristian Larsen (9). Skulle nogen kunne være behjælpelig med at oplyse navnene på de uidentificerede konfirmander, hører vi meget gerne herom.

Skoleelever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i efteråret 1941. I alfabetisk rækkefølge: Agnes Ahle, Vind (3), Hilda Jensen, Vind (2), Oda Jensen, Vind (8), Poula Kirstine Jensen, Vinding, Inger Dorthea Lauritsen, Vinding (5), Jenny Krista Lauritsen, Vinding, Anna Lassen, Vinding og Anna Birgitte Kirstine ‘Stinne’ Nielsen, Vinding (1). Desuden sognepræst Kristian Larsen (9). Skulle nogen kunne være behjælpelig med at oplyse navnene på de uidentificerede konfirmander, hører vi meget gerne herom.

I år konfirmeres fra Vind sognemenighed Alma Margrethe Gammelvind, Astrid Møller Larsen og Emil Meldgaard Jakobsen. Valgmenigheden afholder ingen konfirmationer i år.

– – –

April 2016

Vind Sogne- og Hjemmeværnsgård fotograferet omkring tidspunktet for dens indvielse i 1962.

Vind Sogne- og Hjemmeværnsgård fotograferet omkring tidspunktet for dens indvielse i 1962.

‘Sogne- og hjemmeværnsgården vidner om sammenhold i Vind’

Under dén avisoverskrift kunne man en af de første dage i december 1962 læse, at Vinds nye forsamlingshus var blevet behørigt indviet ved en festaften med så imponerende et fremmøde som næsten 400 deltagere!

Forinden var gået hen ved to år med planlægning, pengeindsamling, byggeri og klargøring.

Hidtil havde sognets indbyggere været henvist til enten missionshuset eller det gamle forsamlingshus. Begge lå i kirkebyen, og især det sidste var efterhånden så forfaldent, at kun få ønskede at benytte det. Det var tid at bygge nyt!

Af lokalarkivets materialer kan man læse, hvordan første planlægningsmøde blev afholdt i januar 1961 på foranledning af vognmand Sven-Egon Jensen (1925-1983). Initiativtagerne talte desuden tømrermester Jens Christian Andersen (1899-1991) og tømrer Milter Andersen (1911-1992), smedemester Arnold Bertelsen (1911-2001), købmand Niels M. Halkjær (1893-1965), mejeribestyrer Hans Rahbek (1920-1999), mejerist Edvard Vingtoft (1915-1977), postomdeler Bertel Bertelsen (1894-1995), vognmand Tage Nielsen (1930-2006), arbejdsmand Marius Domdal (1913-1978) foruden gårdmændene Anker Larsen (1915-1983), Kaj Poulsen (1920-1995), Thue Gammelvind (1910-2000), Sigfred Pedersen (1924-1996), Thomas Bjerregaard (1908-1993), Kristian Katborg (1904-1999), Valdemar Esager (1912-1985) og Alfred ‘Bundgaard’ Kristensen (1914-1982).

Ifølge mødereferatet havde Sven-Egon Jensen ‘forinden sammen med de stedlige håndværkere undersøgt forskellige forhold, bl.a. muligheden for selvbyggeri, i hvilken forbindelse håndværkerne havde indvilget i at gå foran med hjælp af egnens beboere. Materialerne til et sådant byggeri vurderes til den billigste indkøbspris at ville beløbe sig til omkring 30.000 kroner.’

Allerede dagen efter det første møde afholdtes det næste. Formålet var at udarbejde en indsamlingsliste, der skulle præsenteres i samtlige hjem i Vind sogn. Listen, der endnu er bevaret i lokalarkivet, vidner med al tydelighed om, at byggeudvalget blev mødt med velvilje overalt, hvor de kom frem. Så godt som alle sognets husstande bidrog, nogle med store beløb, andre med mindre, alt afhængig af økonomisk formåen.

Nogle måneder gik med den videre planlægning, og i maj samme år blev det endeligt besluttet, hvor huset skulle placeres. At det var ved samme tid, jernbanen blev nedlagt, fik indirekte betydning for byggeriet, idet kommunen overtog en del af det gamle baneareal, som den herefter velvilligt skænkede til forsamlingshusprojektet: ‘Der er enighed om, at der skal graves omtrent en halv meter af grunden, som skal jævnes ud mod vejen. Da hovedsporet af banen ikke kan forventes at blive flyttet foreløbigt, er der enighed om at lægge huset i retning nord-syd med den store sal mod nord, den lille sal mod syd samt køkkenet mod øst og hovedindgangen mod vest, således at køkkenet lægges så langt mod øst, som det kan for sporet, og syd-enden omtrent 15-20 meter fra det sydlige skel.’

På dette tidspunkt forelå også indsamlingsresultatet: ‘Da tegningslisten viser et beløb på omtrent 37.000 kroner, og byggeomkostningerne et sted mellem 38.000 og 40.000 kroner, mener byggeudvalget, at det er forsvarligt at påbegynde byggeriet.’

Navnet på det nye forsamlingshus, besluttede man, skulle være Vind Sogne- og Hjemmeværnsgård. Mange i Vind, både mænd og kvinder, var på den tid aktive hjemmeværnsfolk, og ved at drage Hjemmeværnet ind i foretagendet håbede man, at Hjemmeværnet ville stille inventar til rådighed –hvilket da også viste sig at være tilfældet. Desuden indvilgede alle hjemmeværnsfolk i Vind i, at de 30 kroner, de årligt blev betalt af Hjemmeværnet for deres indsats, de følgende fem år skulle tilgå driften af den nye sognegård. Derved indkom –oven i de allerede indsamlede penge- yderligere cirka 5.000 kroner.

Og så gik det stærkt. Grunden blev udgravet, landmænd og vognmænd stillede køretøjer til rådighed og kørte sand og grus væk, mens håndværkerne ydede deres uvurderlige indsats hver dag efter fyraften. Væggene blev muret, tømmeret savet, spærene rejst og taget lagt, vand og elektricitet blev lagt ind og køkkenet, garderoben og inventaret klargjort -alt sammen resultatet af gratis arbejdskraft og fælles indsats af sognets beboere.

Hen på efteråret det følgende år stod sognegården klar, og lørdag den 1. december 1962 holdtes indvielsesfest. Indbudt var foruden sognets indbyggere også repræsentanter for alle vareleverandører og andre bidragydere samt repræsentanter for Hjemmeværnet. ‘Aftenen indledtes med en velkomsttale af byggeudvalgsformand Sven-Egon Jensen, hvorefter kasserer Hans Rahbek gav en kort økonomisk redegørelse for byggeriets gennemførelse. Derefter var der underholdning ved spillelærer Dybdal og hans elever på guitar. Under kaffebordet underholdt Engholms Orkester, som efter kaffen blev afløst af Overdyrlæge Pedersen fra Holstebro, som underholdt med lidt trylleri. Under kaffen blev der holdt en del taler. Aftenen sluttede med dans.’

Som det så ofte går med større byggeprojekter, så endte prisen med at blive højere end først beregnet. Selve byggeriet løb op i 54.000 kroner, og dertil kom 3.000 kroner for indkøbt køkkenservice. Men idet der var indsamlet en for dén tid imponerende sum penge, og kommunen som nævnt havde skænket byggegrunden og tillige al tømmer, så så mange i de omkringliggende sogne med beundring mod Vind og det initiativ og lokale sammenhold, som sognegården var et resultat af.

Vind Sogne- og Hjemmeværnsgård tjente som sognets samlingspunkt indtil efteråret 2005 og erstattedes året efter af det nye Landsbycenter Vind.

– – –

Marts 2016

Slagter i Vind Stationsby, Bertel Christian Bertelsen (1898-1969) fotograferet ved sin vogn i slutningen af 1930'erne.

Slagter i Vind Stationsby, Bertel Christian Bertelsen (1898-1969) fotograferet ved sin vogn i slutningen af 1930’erne.

Nogen vil måske huske, at arkivet sidste år i marts –længere nede på denne side- præsenterede et billede af Vinds angiveligt første automobil, tilhørende postomdeler Bertel Bertelsen (1894-1995).

Denne måned rettes fokus mod Vinds vel nok første firmabil. Eller rettere, mod dens ejer. Også han hed Bertelsen. Bertel Christian Bertelsen (1898-1969).

Bertel Christian Bertelsen, der i øvrigt var fætter til omtalte postomdeler, blev født i den daværende Agerfeld Kro i 1898 som søn af Laurids Christian Bertelsen (1872-1961) og Maren Bertelsen (f. Christensen, 1873-1939). Da Bertel endnu var ganske lille, flyttede familien nærmere Holstebro, til Måbjerg, hvor Bertels far fandt beskæftigelse inden for landbrug og avlsbrug. Det var altså her, i Måbjerg, at Bertel Christian Bertelsen tilbragte sin barndom og de første år af sin ungdom, lige som han også her var ude at tjene, inden hans far i 1916 erhvervede en mindre landejendom i Hodsager.

Med en søskendeflok, der gennem årene var vokset, og et landbrug, der skulle passes, fulgte Bertel Christian Bertelsen sine forældre og yngre søskende til Hodsager, hvor han hjalp sin far i det daglige arbejde. I 1925 søgte han dog sin egen lykke, da han blev gift med Amalie Kjeldsen (1898-1995) og med hende flyttede til Vind. Her rykkede de ind på det i dag nedrevne husmandssted Vestervang i Røjkær, hvor sønnen Laurids Christian Vestervang Bertelsen (1926-2008) året efter kom til verden.

Nogle få år senere flyttede familien til Vind Stationsby, hvor Bertel Christian Bertelsen åbnede slagterforretning i den ejendom -på dét tidspunkt næsten nyopført- der i dag kendes som Brombærvej 1. Privatbolig og forretning indrettedes under samme tag, mens det til ejendommen hørende udhus blev anvendt til slagteri.

Foruden den nævnte søn fik Amalie og Bertel Christian Bertelsen en datter, Bente Gunhild Bertelsen (g. Christensen).

Slagterforretningen drev de i godt 30 år, inden de omkring 1960 afhændede den og i stedet flyttede til Mejdal, hvor de i et par år havde en mindre købmandsforretning. Siden boede de en kort overgang i Tvis, inden de i 1965 flyttede til Holstebro.

Her døde Bertel Christian Bertelsen i 1969 og Amalie Bertelsen i 1995. De ligger begravet på Søndre Kirkegård på Viborgvej i Holstebro.

– – –

Februar 2016

Genkender du denne lille charmerende fyr?

Genkender du denne lille charmerende fyr?

Denne måned springer vi over den lange beskrivende tekst og vover os i stedet ud i en ny disciplin: En gættekonkurrence!

Hvem genkender denne lille charmerende fyr?

På arkivet kender vi svaret –gør du?

Tre ledetråde –men uden det skal blive alt for let:
-han er født i Vind og har boet her størsteparten af sit liv
-han har dybe rødder i Vind både gennem sin fars og mors familier
-sidst han blev set i tidstypiske seleshorts var i slutningen af 1950’erne…

Det korrekte svar vil blive oplyst ved månedens udløb.

Opdatering: Billedet viser Kurt Kjær Poulsen, søn af Kristian Herrup Poulsen (1912-1986) og Sigrid Kjær Poulsen (f. Pedersen, 1918-2000).

– – –

Januar 2016

Ane Marie Mikkelsen, kaldet 'Marie Vildkilde' (1865-1947), fotograferet forud for sin 80-års fødselsdag i 1945.

Ane Marie Mikkelsen, kaldet ‘Marie Vildkilde’ (1865-1947), fotograferet forud for sin 80-års fødselsdag i 1945.

Ane Marie Kristiansen -senere gift Mikkelsen, men på sin egen tid bedst kendt som ‘Marie Vildkilde’- var oprindeligt fra Tvis, født på gården Sparretoft i 1865. Som 22-årig blev hun i 1887 gift med Johannes Mikkelsen (1858-1930), der lige som hende selv var vokset op i Tvis, men som i tiden omkring brylluppet erhvervede et mindre husmandssted i Vildbjerg. Trange kår tvang dem dog til i 1890 at sælge ejendommen, hvorpå de forlod Vildbjerg for i stedet at købe og stifte bo i Vildkilde i Vind.

Trods svære startbetingelser lykkedes det Johannes og Ane Marie Mikkelsen at holde skindet på næsen, og udover den arbejdsindsats han lagde i Vildkilde, var Johannes Mikkelsen mangeårig landpost og en overgang også sognefoged. Desuden bidrog hans hustru til husholdningen med indtægter fra syning.

Sammen fik de børnene Mikkel Peder Mikkelsen (1888-1981), Andersine Pouline Mikkelsen (g. Bilgrav, 1892-1974), Sidsel Ciliane Mikkelsen (g. Egebjerg, 1894-1969), Kristian Mikkelsen (1897-1975), Daniel Mikkelsen (1899-1976) foruden en dødfødt datter (1902).

Det blev yngestesønnen Daniel Mikkelsen, der i 1922 overtog Vildkilde efter sine forældre. Johannes og Ane Marie Mikkelsen blev dog boende, idet der indrettedes dem en aftægtsbolig i Vildkilde.

I anledning af Ane Maries 80-års fødselsdag bragtes i sommeren 1945 et portræt af hende i avisen. Heri hedder det blandt andet:

’Marie har en smuk, lille Lejlighed i Vildkilde og lever af sin Pension.

Hun er ikke ubetinget Tilhænger af at komme i Avisen, men giver mig dog Lov at notere op, hvad hun fortæller om sit lange Liv. Alle hendes Venner og Bekendte ved, at hun syr. Hvor mange Læs Klude, den gamle Kone i Krigsaarene har forvandlet til Kludesko, har dog ingen Rede paa. Hun har Kunder i Vinding og Vind, Tvis og Aulum, Holstebro og København. Prisen er nu steget til 1 Krone pr. Par. Men Marie kan sy andet og mere end Kludesko. Jeg træffer hende ved Sybordet i Færd med at omskabe et eller andet gammelt til nyt. Hun er overlæsset med Arbejde endnu i sin høje Alderdom. Men Arbejde og Arbejdsglæde er en Guds Velsignelse. Hun lærte at sy hos den helbefarne Mester Inger Marie Boutrup, der tog rundt og syede med sine Svende. Marie lærte saavel at tilskære som at sy alle tænkelige Beklædningsgenstand til saavel Herrer som Damer. Efter sit Giftermaal syede hun hjemme i Vildkilde, hvor Kunderne opsøgte hende i Massevis. Hvad hun fik derfor? Ja, pas nu paa! For et Sæt Kaarlklæ’r (Herretøj) tog hun 2 Kroner, for en Damekjole 65 Øre. Hun syede mest af hjemmelavet Tøj. Engang hun skulde sy en Damekjole af Købestof, tog hun 1 Krone, men det fik hun megen Utak for. Kørekapper skulde sys af usædvanlig svært Stof, og for at klippe og sy en saadan tog hun 3 Kroner. Endnu syr Marie baade Kjoler, Bluser, Skjorter og meget andet, dog til lidt bedre Priser: For en kjole tager hun nu 3-4 Kroner.

Hvor nøjeregnende man var med Penge i Maries Velmagtsdage, forstaar man, naar man hører hende fortælle, at Prisen for et Par Bukser var 50 Øre, naar Marie lagde Traad til, ellers kun 48 Øre.

Marie er en venlig, gammel Bedstemoder, lille og spinkel, og hun fortæller, at det var hendes svage Kræfter i Ungdomsaarene, der blev Aarsag til, at hun lærte at sy. Naar hun plukkede Lyng, spredte Mergel eller udførte andet haardt Pigearbejde, saa fik hun altid ondt i Ryggen. Ja, ja, adskillige Mennesker faar ondt i Ryggen af mindre end det. Det eneste, hun efter egen Formening duede til, var at binde op. Som Opbinderske kunde hun altid gøre Fyldest. ’Men nu er jeg saamænd ingen Nytte til længere’, siger hun og ser gennem Ruden ud paa det Væld af Blomster, som staar i hendes lille Have. Men det har Marie Vildkilde ikke Ret i. Den unge Slægt ved godt, hvad den milde, gamle Bedstemoder er værd og ønsker hende en fredfyldt Aftenstund.’

Ane Marie Mikkelsen døde som 82-årig i 1947. Johannes Mikkelsen var forinden død i 1930 i en alder af 71 år. Deres gravsten er endnu bevaret på Vind kirkegård, og Vildekilde ejes i dag af deres oldebarn, Daniel Mikkelsens dattersøn, Per Kamp.

Flere billeder af familien Mikkelsen fra Vildkilde vil kunne findes under menupunktet ’Vind i billeder’ -> ’Folk og fæ’.

– – –

December 2015

Med åbningen af Det Kongelige Biblioteks store online-luftfotosamling er det nu muligt at danne sig et indtryk af, hvordan Danmark tog sig ud fra oven for et halvt århundrede siden -i mange tilfælde endda også før da.

Fotografierne er taget dels under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig af henholdsvis det tyske Luftwaffe og det britiske Royal Air Force som led i krigsstrategisk planlægning, dels i 1950’erne og 1960’erne i kommercielt øjemed.

Vi vil bestræbe os på at indsamle alle billeder med tilknytning til Vind sogn -både af bybebyggelse og omkringliggende gårde- og lægge dem ind på arkivets hjemmeside med beskrivende billedtekster.

Nedenstående billeder er alle taget i sommeren 1962.

Skulle nogen blive opmærksom på fejlagtige eller mangelfulde oplysninger, vil vi meget gerne have besked -husk at angive billednummer.

De, som måtte ønske at udforske andre egne af landet, vil kunne gøre det på Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

– – –

November 2015

Holstebro Dagblads beretning om uvejret den 27. juli 1897.

Holstebro Dagblads beretning om uvejret den 27. juli 1897.

I Damtofthus og senere i det ikke-længere eksisterende Vindbyhus, begge nær Agerfeld, boede i slutningen af 1800-tallet husmand og daglejer Jens Christian Nielsen ‘Damtoft’ (1831-1910), der oprindeligt var fra Måbjerg, men som senere tog ophold i Vinding og siden altså slog sig ned i Vind.

Året efter sin første hustrus tidlige død blev han i 1867 gift med Ane Cecilie Jensen (1843-1897), om hvem der ikke vides meget andet, end hvad lærer og lokalhistoriker Esbern Jespersen i sin bog om Vind sogn mange år senere på spidsfindig og tvetydig vis konstaterede: ‘Folk troede, hun kunne hekse -hvad hun dog muligvis ikke kunne…’.

Hendes død er til gengæld bedre beskrevet, idet hun omkom under dramatiske omstændigheder som følge af et lynnedslag i sommeren 1897.

I Holstebro Dagblad kunne man efterfølgende læse:

‘I Gaar og i Dag trak flere Tordenbyger hen over Holstebroegnen. I Mosgaard i Vinding slog Lynet ned og dræbte Ejerens Broder, Carl Mosgaard, samt en Ko, som han netop trak ud af Stalden. Afdøde var 23 Aar gl. Han var ramt oven i Hovedet, og Lynet havde efterladt Mærker paa flere Steder af Legemet. Hans Klæder var revne og hans Træsko splintrede. To kvinder, der stod i Nærheden, besvimede, men kom til sig selv igjen, uden at have taget nogen Skade.

Ved Agerfeldt i Vinding slog Lynet ned og afbrændte J. Chr. Nielsen Damtofts Sted. Lynet dræbte Ejerens Hustru. Nærmere Underretning savnes.’

Uddrag af Vind sogns kirkebog fra 1897 -med omtale af Ane Cecilie Jensens død ved lynnedslag. Klik på billedet for at se det i stort format.

Uddrag af Vind sogns kirkebog fra 1897 -med omtale af Ane Cecilie Jensens død ved lynnedslag. Klik på billedet for at se det i stort format.

Det daværende Holstebro Avis var tilsyneladende bedre informeret, om end enkelte detaljer afviger en smule fra Dagbladets udlægning:

‘Under det Tordenvejr, som i Dag ved Middagstid trak hen over Egnen her, slog Lynet ned umiddelbart udenfor Gaarden Mosgaard i Vinding, og ramte Ejerens Broder, den 23-aarige Carl ‘Mosgaard’ Pedersen, der dræbtes paa Stedet. Han kom just trækkende hjem fra Marken med et Kreatur, som ligeledes blev dræbt af Lynet.

Det ulykkelige unge Menneske, der var ramt i Hovedet, havde ved Nedslaget faaet Klæderne fuldstændig flængede fra øverst til nederst.

Ejerens Kone og en lille Pige, som havde opholdt sig i Nærheden af det Sted, hvor Lynet øvede sin skrækkelige Gerning, kastedes Begge bedøvede til Jorden, men slap ellers med den udstaaede Skræk.

Det var et ualmindeligt hæftigt Uvejr, det ene voldsomme Lyn fulgte paa det andet, medens Regnen styrtede ned i Strømme. I Mosgaard stod Vandet, da Uvejret var stærkest, omtrent ½ Alen højt i Gaarden.

Fra samme Sogn meldes om tvende Ildebrande, synlige henholdsvis i østlig og vestlig Retning.

Ligeledes i Dag ved Middagstid slog Lynet ned i det af Smed Søren Pedersen beboede Hus i Vind Sogn tæt ved Agerfeld Kro i Agerfeld, Vinding Sogn, og dræbte Smedens Svigermoder, der opholdt sig hos ham. Huset nedbrændte.

Det nedbrændte Sted var assureret i alm. Brandforsikring for Landbygninger for 400 Kroner.’

Jens Christian Nielsen ‘Damtoft’ døde i fattigdom i Vinding i 1910. Han havde fået 11 børn -tre med sin første hustru og otte med sin anden. Ingen af deres efterkommere synes i dag at have tilknytning til Vind.

– – –

Oktober 2015

Karen 'Hedegaard' Poulsen (1888-1982) fotograferet forud for sin 90-års fødselsdag i 1978.

Karen ‘Hedegaard’ Poulsen (1888-1982) fotograferet forud for sin 90-års fødselsdag i 1978.

Karen Madsen kom til verden i Røjkær i 1888 som datter af husmand Laust Christian ‘Thingsager’ Madsen (1856-1930) og Ane Kathrine Madsen (f. Pedersen, 1859-1919).

Familien, der udover Karen og hendes forældre talte to søstre og fire brødre -foruden to dødfødte brødre- boede på ejendommen Arnsbjerg, som var moderens fødehjem. Der var ikke mange penge at gøre med, og allerede som ni-årig blev Karen sendt ud at tjene, først i Vind og flere steder i lokalområdet, siden blandt andet en tid i Ladby på Sydsjælland hos Richard Villiam Svalmstrup, der få år forinden havde været lærer ved Vind skole, og om hvem der kan læses mere længere nede på denne side, ‘Månedens billede, november 2014’.

Karen returnerede dog til Vind, hvor hun i 1911 blev gift med Kristen Sandfær Poulsen (1887-1954), der var søn fra Sønder Vindgab, og som omtrent ved samme tid erhvervede et stykke land på Vindgabs mark. Her lod han og Karen opføre en gård, der fik navnet Hedegård –heraf familiens tilnavn. Da Karen i 1978 fyldte 90, blev der i Holstebro Dagblad bragt et fødselsdagsinterview, hvori hun blandt andet berettede om den første seje tid: ‘Der var lyng helt op til forstuedøren, da vi begyndte i Hedegård, og vi måtte slide for at få jorden dyrket op. Kristen dyrkede hede op og bjærgede selv mergel til den nybrudte jord, og imens måtte jeg tage mig af det daglige arbejde med dyr og andet, der trængte sig på’.

Kristen og Karen engagerede sig gerne i folkeligt oplysningsarbejde og var blandt andet aktive medlemmer af valgmenigheden, hvor Kristen for øvrigt var mangeårigt bestyrelsesmedlem. Sammen fik de fem børn: Marie Hedegaard Poulsen (g. Katborg, 1912-2002), Thomas Hedegaard Poulsen (1913-1974), Ane Katrine Hedegaard Poulsen (g. Møller, 1915-2014), Alma Hedegaard Poulsen (g. Gravesen, 1916-2005) og Gerda Hedegaard Poulsen (g. Skak Jensen, 1919-2010).

Det blev datteren Marie og hendes mand Niels Kristian Jensen Katborg (1904-1999), som hidtil havde boet i Flidsminde, der overtog Hedegård, da Kristen og Karen i 1950 efter næsten 40 år flyttede til Vind stationsby med henblik på at tilbringe deres alderdom dér. Kristens otium blev imidlertid kortvarig –han døde bare fire år senere. Karen forblev i Vind og boede i en længere årrække sammen med sønnen Thomas, der i øvrigt var en af de første i Vind, der fik fjernsyn. For mange –især byens børn- var fjernsyn på dén tid så nyt og spændende, at de i de første år ofte blev budt indenfor hos Thomas og Karen, når der blev sendt børne-tv eller transmitteret fra store begivenheder i ind- og udland.

En sjov historie, der knytter sig til dette ‘kollektive fjernsynskiggeri’, udspringer af transmissionen fra fodboldlandskampen mellem Danmark og Ungarn ved de Olympiske Lege i Rom i 1960. Da Ungarn tildeles straffespark, vælger den danske målmand Henry From kækt og demonstrativt at placere sit tyggegummi på siden af målstolpen. Da han efterfølgende redder skuddet mod mål, kommer det til så stor jubel i stuen, at gamle Karen i sin begejstring vælter i sin gyngestol!

Karen ‘Hedegaard’ Poulsen døde som 94-årig i 1982. Hendes liv spændte over ikke mindre end fem regenter -fire konger og en dronning- og begge verdenskrige. Hun oplevede, at kvinder fik stemmeret og levede i en tidsalder kendetegnet ved øget velfærd, materiel velstand og en rivende udvikling inden for såvel landbrug som industri. I det omtalte fødselsdagsinterview formulerede hun det selv således: ‘Jeg tænker tit på alt det, jeg har oplevet. Jeg husker, at der var en mand her i Vind, der fik en cykel, og det kunne få alle mand af huse for at se. Og nu har der været mennesker på Månen. Det er slet ikke til at fatte alt det, der er sket’.

Se flere billeder af Karen ‘Hedegaard’ Poulsen, hendes mand og deres børn under menupunktet ‘Vind i billeder’ -> ‘Folk og fæ’.

– – –

September 2015

Herover og nedenfor: Karl, Thue og Tinne Gammelvind høster i Lundbæk i slutningen af 1970'erne. Klik på billederne for at se dem i stort format.

Herover og nedenfor: Karl, Thue og Tinne Gammelvind høster i Lundbæk i slutningen af 1970’erne.

Jens Peter Gammelvind (1882-1975), hvis efternavn vidner om hans slægtsmæssige herkomst, erhvervede i 1907 en parcel udstykket fra fødegården Gammelvind og opførte dér sin egen gård, som fik navnet Lundbæk.

Dette lille beskedne landbrug –på daværende tidspunkt med et dyrket areal på angiveligt blot 15 tønder land, svarende til omkring otte hektar, og en besætning bestående af to heste, tre køer, tre ungkvæg, et svin og tre får- drev han med hjælp fra sin hustru, Karen Gammelvind (f. Frydendal, 1881-1962) og deres -som årene gik- hastigt voksende børneflok.

Denne måneds billeder viser tre af disse søskende, nemlig Karl, Thue og Tinne Gammelvind i færd med at høste på Lundbæks mark.

Thue Gammelvind (1908-1982) levede det meste af sit liv i Vind. De første mange år hjalp han til i landbruget, dels hos sine forældre og siden sin bror i Lundbæk, dels på andre gårde i området. Desuden gik han til hånde, hvor og når han kunne. Blandt andet drog han rundt til egnens møllere og bildede deres kværne, det vil sige huggede furer i de møllesten, der anvendtes ved maling af mel.

Karl Gammelvind (1909-1995) tilbragte ligeledes størsteparten af sit liv i Vind. Selv om han i sine unge år havde været ude at tjene flere steder i Jylland og angiveligt også på Sjælland, så trak hjemstavnen så meget i ham, at han snart vendte hjem igen, og da tidspunktet kom, hvor forældrene ønskede at træde af, var det ham, der overtog Lundbæk. Udover at drive landbrug var han aktiv foreningsmand og blandt initiativtagerne til oprettelsen af Lokalhistorisk Arkiv for Vind Sogn –i dag Vind Lokalarkiv.

Katrine ‘Tinne’ Gammelvind (1917-1985) har tilsyneladende været dén i søskendeflokken fra Lundbæk, der havde størst udlængsel. Hun blev sygeplejerske og arbejdede i mange år i København, inden hun på sine ældre dage vendte tilbage til Vind, hvor hun tog ophold hos sin bror i Lundbæk.

På billederne ses de tre søskende i færd med at høste havre: Karl i traktoren, Thue på selvbinderen og Tinne i gang med efterfølgende at rejse negene i skokke -i reglen taltes seks neg i hver skok, undertiden tolv. Negene blev ’såt te rå’e’, rejst og sat på række, således eventuel væde kunne nå at tørre og ukrudt nå at visne, inden de skulle hentes ind og bruges til foder. Selv om mejetærskeren ellers for længst havde udkonkurreret selvbinderen, så var det stadig de traditionelle arbejdsredskaber og –metoder, der anvendtes i Lundbæk!

Karl, Thue og Tinne Gammelvind ligger begravet side om side på Vind kirkegård, og Lundbæk, der i den mellemliggende periode er blevet renoveret og moderniseret, ejes i dag af Tinnes sønnesøn, Anders Gammelvind.

Om Thue Gammelvind vil der i øvrigt kunne læses mere længere nede på denne side, se ’Månedens billede’, december 2014.

 

Karl, Thue og Tinne Gammelvind høster i Lundbæk i slutningen af 1970'erne.

Karl, Thue og Tinne Gammelvind høster i Lundbæk i slutningen af 1970’erne.

Karl, Thue og Tinne Gammelvind høster i Lundbæk i slutningen af 1970'erne.

Karl, Thue og Tinne Gammelvind høster i Lundbæk i slutningen af 1970’erne.

– – –

August 2015

Lærer Andersen (tv) og førstelærer Berg (th) foreviget i en munter stund på Vind skole i begyndelsen af 1960'erne.

Lærer Andersen (tv) og førstelærer Berg (th) foreviget i en munter stund på Vind skole i begyndelsen af 1960’erne.

De, der har gået i Vind skole i perioden 1949 til 1971, vil med sikkerhed have stiftet bekendtskab med førstelærer Berg –enkelte også med lærer Andersen.

Jens Berg (f. Jensen, 1904-1987) var født og opvokset på Lemvig-kanten, hvor han som ung kom i lære som maler og i en årrække arbejdede for sin far, der var malermester. Først senere søgte Berg ind på Nr. Nissum seminarium, hvorfra han i 1932 dimitterede som lærer. Herefter fungerede han som lærer i først Lemvig og siden i Nørre Bork ved Ringkøbing, inden han i 1937 blev ansat som lærer ved Stråsø skole. Året efter blev han gift med Viktorya Maria Joniec Larsen (1913-2018), der lige som han selv var opvokset i Lemvig. Sammen fik de i de efterfølgende år sønnerne Arne og Vagn samt datteren Alis.

Berg underviste i Stråsø i 10 år og derefter et par år i Råst nær Vinderup, inden han i 1949 vendte tilbage til Vind, først til den gamle skole og siden –som førstelærer- i den nye.

Da Berg i forbindelse med sin 75-års fødselsdag blev spurgt, hvordan det havde været at bestride embedet som enelærer, da han i slutningen af 1940’erne kom til Vind skole, beskrev han det således: ‘Det var med knapt så mange fag som i skolen i dag og med børnene delt i to klasser, sådan at ældste klasse gik fire dage om vinteren og to dage om sommeren og yngste klasse omvendt […] Selve lokalet i den gamle skole –der var kun én skolestue og en lille gang- var for lille til de mange børn. Da vi i 1953 fik en lærerinde, var jeg oppe på at have 93 elever fordelt i de to klasser!’

Med årene i Stråsø medregnet, nåede Berg at være lærer i Vind i sammenlagt 32 år, inden han i 1971 lod sig pensionere og sammen med sin hustru flyttede til Aulum, hvor han levede en aktiv pensionisttilværelse indtil sin død.

Vilhelm Christian Andersen (1897-1989), der var købmandssøn, var oprindeligt født i Handbjerg mellem Struer og Vinderup, men tilbragte i sin ungdom en del år i København, hvor han efter bestået realeksamen først uddannede sig i orgel- og violinspil fra musikkonservatoriet, inden han efterfølgende søgte ind på lærerseminariet, hvorfra han dimitterede i 1928. Som nyuddannet lærer underviste han som vikar på skoler flere steder i hovedstadsområdet og supplerede desuden sin indkomst ved at afløse som organist. I 1931 blev han gift med Oda Elise Ruth Pedersen (1910-1996), der var født i Sandved nær Skælskør og opvokset i Næstved, men som ligesom sin mand havde tilbragt en del af sin ungdom i København.

Lærer Andersen underviste i årene derefter en længere periode i Nørre Nebel ved Varde og siden nogle år i Vrå i Himmerland, inden han i 1953 med sin hustru og deres datter Benedicte kom til Agerfeld. Her underviste Andersen som enelærer i knap 10 år -indtil skolen lukkede- og varetog tillige embedet som organist ved Vinding kirke.

Efter skolens lukning fortsatte lærer Andersen at undervise et par år i Vind skole -og blev altså dermed kollega til førstelærer Berg.

Selv om han efterhånden havde nået en alder, hvor de fleste andre ville overveje at gå på pension, så valgte Andersen i midten af 1960’erne at takke ja til en lærerstilling i Løjtofte ved Nakskov. Her underviste han indtil begyndelsen af 1970’erne, hvor også dén skole blev nedlagt. Herpå lod han sig pensionere og flyttede sammen med sin hustru til Glostrup ved København, hvor de tilbragte deres sidste år.

Flere billeder af lærer Berg og lærer Andersen samt skolebilleder fra Vind, Stråsø og Agerfeld vil kunne findes under menupunktet ’Vind i billeder’ -> ’Skole-, kirke- og foreningsliv’.

– – –

Juli 2015

I 1923, altså endnu inden jernbanen blev anlagt, opførtes første hus i dét, der i de efterfølgende år blev til Vind Stationsby. Det skete på foranledning af Niels Mourids Halkjær (f. Nielsen, 1893-1965), der ønskede at åbne en købmandsforretning. Til at hjælpe sig i forretningen havde Halkjær i de første år en medhjælper, på dén tid kaldet en ‘kommis’, og i efteråret 1928 søgte Halkjær en ny sådan kommis. I den forbindelse indrykkede han ovenstående annonce i Jyllands-Posten, og i dagene derefter indløb ansøgninger fra alle dele af landet, bl.a. Hjørring, Samsø, Ribe, Als, Odense, Ringsted, Marstal og Helsingør. Hen ved 65 ansøgninger i alt!

Halkjær gemte disse mange ansøgninger. I dag ligger de bevaret i lokalarkivets samling, og derfor kan vi -næsten 90 år senere- her berette om ansøgeren, der var heldig at slippe igennem nåleøjet og blive tilbudt stillingen, nemlig Niels Valdemar Jensen (1910-1999).

Niels Valdemar Jensens ansøgning til købmand Halkjær samt den vedlagte anbefaling. Klik på billedet for at se det i stort format.

Niels Valdemar Jensens ansøgning til købmand Halkjær samt den vedlagte anbefaling. Klik på billedet for at se det i stort format.

At købmand Halkjær valgte netop ham, må -udover hans ansøgning- nok tillige tilskrives den vedlagte anbefaling, hvori det om Niels Valdemar Jensen i lutter rosende vendinger hedder, at ’han i hele sin Læretid har vist sig interesseret for Forretningen og altid udført Arbejdet med Lyst, Akkuratesse og Orden. Hans Arbejde saavel som hele hans Færd har altid været præget af hans Paalidelighed […] jeg kan derfor give ham de bedste Anbefalinger for fremtidige Pladser og haaber, han maa vinde opad, som han fortjener’.

Niels Valdemar Jensen, der var født i Hvidbjerg, kom altså til Vind i efteråret 1928, og her var han endnu at finde ved folketællingen to år senere. I begyndelsen af 1930’erne forlod han imidlertid byen for i stedet at tjene en købmand i Karstoft syd for Herning, inden han i 1934 som bare 24-årig åbnede sin egen købmandsforretning i Nygade i Struer.

Helt lagt Vind bag sig havde han dog åbenbart ikke: I december 1935 blev han således i Vind kirke gift med Olga Amalie Jensen (1907-1938), der var datter af gårdmand i Østergård i Vind, Johannes Jensen (1874-1932) og Mette Kirstine Jensen (f. Kjeldsen, 1879-1954).

Lykken varede dog desværre kun kort, idet Niels Valdemar Jensen blot tre år senere mistede både sin hustru og deres ufødte barn, da Olga helt uventet døde under svangerskab -blot 31 år gammel.

Niels Valdemar Jensen blev siden gift på ny og fik desuden en datter. Han drev sin forretning i Struer i ikke mindre end 58 år, indtil han som 82-årig lukkede, hvad der af mange blev kaldt Struers sidste ‘rigtige’ købmandsforretning. Inventaret var forblevet det samme igennem alle årene: Traditionel købmandsdisk med gammeldags kasseapparat, kaffemølle, varer i glasmontrer, håndskrevne kassebøger -og han selv ulasteligt klædt, altid iført hvid kittel. At træde ind i Niels Valdemar Jensens forretning var som at træde ind i en tidslomme.

58 år bag samme disk! Niels Valdemar Jensen fotograferet i sin købmandsforretning i Struer. (Foto: Claus Søndberg /Dagbladet Holstebro-Struer, 1992)

58 år bag samme disk! Niels Valdemar Jensen fotograferet i sin købmandsforretning i Struer. (Foto: Claus Søndberg /Dagbladet Holstebro-Struer, 1992)

Da tidspunktet nærmede sig, hvor Niels Valdemar Jensen på grund af sin høje alder måtte lukke forretningen, og han af en journalist i et interview blev spurgt, hvilke tanker han gjorde sig om sin fremtidige tilværelse som pensionist, lød svaret ikke overraskende ‘…gud, hvor vil jeg komme til at savne mit arbejde’.

En stor del af forretningsinventaret blev overdraget til Struer Museum.

 

– – –

Juni 2015

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

I den kommende weekend skydes årets landsbyfest i gang. I den anledning skruer vi tiden tilbage til sportsfesten i Vind i 1984, hvor programmet -ud over de obligatoriske fodboldkampe- desuden bød på en række sjove og festlige indslag.

På førstedagen afholdtes for eksempel et dyrskue, hvor byens børn havde mulighed at fremvise deres kæledyr. Næsten 50 dyr blev det til -alt lige fra hunde og katte til guldfisk, marsvin, kaniner, får og heste. Desuden bød sportsfesten på blandt andet cykeltur og cykelringridning, springgymnastik samt “Vind-mesterskaberne i trillebør-væddeløb”, hvorfra de fem billeder stammer.

 

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Trillebør-væddeløb ved sportsfesten i Vind i 1984.

Én af sportsfestens mest underholdende fodbolddyster var vel nok Husholdningsforeningens kamp mod Borgerforeningen. En del af spillerne mødte op i en for dén disciplin noget utraditionel påklædning, nemlig badetøj og natkjoler. Mange mærkværdige og drilagtige kneb blev brugt i kampen om øverste plads på sejrsskamlen -hvilket også afspejledes i dommerens optræden og kampens resultat: Husholdningsforeningen vandt med halvandet mål mod Borgerforeningens ene…!

– – –

Maj 2015

Konfirmation i Vind kirke, 1990. Siddende fra venstre: Lone Christensen, Ninna Lindskjold og Vibeke Svendsen. Stående fra venstre: René Serup, Christian Bjerg Mogensen, Uffe Westenaa Pedersen, Jesper Gammelvind, Kenneth Poulsen samt sognepræst Morten Mouritzen.

Konfirmation i Vind kirke, foråret 1990. Siddende fra venstre: Lone Christensen, Ninna Lindskjold og Vibeke Svendsen. Stående fra venstre: René Serup, Christian Bjerg Mogensen, Uffe Westenaa Pedersen, Jesper Gammelvind, Kenneth Poulsen samt sognepræst Morten Mouritzen.

Store Bededag, fredag den 1. maj, går flagene til tops i Vind, når dette års konfirmander skal fejres.

I Vind kirke konfirmeres Laura Birkmose Hopff, Johanne Arlyng Plougmann og Frederikke Øksnebjerg Rahbek samt Viktor Bøge-Olesen, Jacob Birkmose Hopff, Jonas Buch Kring, Elias Holt Lorentzen, Marius Skovgaard Rasmussen og Benjamin Frydendal Vestergaard.

Valgmenigheden afholder samme dag konfirmation i Vinding kirke -i år dog uden konfirmander fra Vind.

Hvad vil være mere naturligt, end at lade ‘Månedens billede’ stå i konfirmationens tegn og kaste et blik tilbage på Vinds konfirmander anno 1990, 1965 og 1940 -altså for henholdsvis 25, 50 og 75 år siden.

Konfirmanderne blev angiveligt ikke fotograferet i 1965. Oplyses kan dog, at pastor Frederik Olesen Sigh dét år konfirmerede følgende: Margit Ahle, Lisbeth Bertram, Tove Domdal, Alis Berg Jensen, Birgit Troldtoft Jensen, Jytte Margrethe Jensen og Sonja Fiilsø Poulsen samt Verner Bendtsen, Kurt Egebjerg Mathiasen, Find Bjerg Nielsen, Per Leif Poulsen, Erik Rask og Harry Møller Thomsen.

Såfremt man mener at kunne være behjælpelig med at navgive de endnu uidentificerede konfirmander, hører vi meget gerne nærmere.

Skoleelever fra Vind og Vinding fotograferet forud for deres konfirmation i efteråret 1940. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Agnete Albertsen, Vind (2), Jenny Marie Andersen, Vind (1), Olga Margrethe Ernst Fischer, Vinding (ej identificeret), Ellen Kathrine Jensen, Vind (5) og Lilly Nielsen, Vinding (ej identificeret) samt Laurids Christian Vestervang Bertelsen, Vind (14), Gunnar Halkjær, Vind (9), Jens Hugo Møller Jensen, Vind (11), Karl Jensen, Vind (10), Niels Arne Jensen, Vinding (ej identificeret), Godtfred Rosenberg Jespersen, Vinding (ej identificeret), Svend Aage Kristensen, Vinding (ej identificeret), Johannes Nørregaard Poulsen, Vind (8) og Verner Elias Ravnsbæk, Vind (12). Desuden sognepræst Kristian Larsen (15) og hans hustru Anne (16).

Skoleelever fra Vind og Vinding fotograferet forud for deres konfirmation i efteråret 1940. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Agnete Albertsen, Vind (2), Jenny Marie Andersen, Vind (1), Olga Margrethe Ernst Fischer, Vinding (ej identificeret), Ellen Kathrine Jensen, Vind (5) og Lilly Nielsen, Vinding (ej identificeret) samt Laurids Christian Vestervang Bertelsen, Vind (14), Gunnar Halkjær, Vind (9), Jens Hugo Møller Jensen, Vind (11), Karl Jensen, Vind (10), Niels Arne Jensen, Vinding (ej identificeret), Godtfred Rosenberg Jespersen, Vinding (ej identificeret), Svend Aage Kristensen, Vinding (ej identificeret), Johannes Nørregaard Poulsen, Vind (8) og Verner Elias Ravnsbæk, Vind (12). Desuden sognepræst Kristian Larsen (15) og hans hustru Anne (16).

Skoleelever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1940. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Karen Fonager Christensen, Vinding (2), Ketty Haunstrup, Vinding (3), Lydia Jensen, Vinding (ej identificeret), Marie Kristensen, Vinding (ej identificeret), Signa Alvilda Klejnstrup Madsen, Vind (ej identificeret) og Asta Nielsen, Vinding (4) samt Thomas Løgager Andersen, Vinding (ej identificeret), Peter Damgaard, Vind (ej identificeret), Hans Viktor Nedergaard Hansen, Vind (ej identificeret), Søren Kristian Jensen, Vinding (ej identificeret), Viggo Mikkelsen, Vind (ej identificeret), Carl Ejnar Mogensen, Vinding (ej identificeret), Niels Marinus Nielsen, Vinding (11), Jens Kjeld Pedersen, Vinding (usikkert 15), Samuel Pedersen, Vind (ej identificeret) og Peder Christian Poulsen, Vinding (ej identificeret). Desuden sognepræst Kristian Larsen (17) og hans hustru Anne (18).

Skoleelever fra Vinding og Vind fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1940. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Karen Fonager Christensen, Vinding (2), Ketty Haunstrup, Vinding (3), Lydia Jensen, Vinding (ej identificeret), Marie Kristensen, Vinding (ej identificeret), Signa Alvilda Klejnstrup Madsen, Vind (ej identificeret) og Asta Nielsen, Vinding (4) samt Thomas Løgager Andersen, Vinding (ej identificeret), Peter Damgaard, Vind (ej identificeret), Hans Viktor Nedergaard Hansen, Vind (ej identificeret), Søren Kristian Jensen, Vinding (ej identificeret), Viggo Mikkelsen, Vind (ej identificeret), Carl Ejnar Mogensen, Vinding (ej identificeret), Niels Marinus Nielsen, Vinding (11), Jens Kjeld Pedersen, Vinding (usikkert 15), Samuel Pedersen, Vind (ej identificeret) og Peder Christian Poulsen, Vinding (ej identificeret). Desuden sognepræst Kristian Larsen (17) og hans hustru Anne (18).

– – –

April 2015

Prins Henrik hilser på 20-årige Lars Gammelvind, yngste deltager ved Verdensmesterskaberne i traktorpløjning i 1985. I midten ses daværende formand for Danmarks Landboungdom, Jens Erik Boesen.

Prins Henrik hilser på 20-årige Lars Gammelvind, yngste deltager ved Verdensmesterskaberne i traktorpløjning i 1985.
I midten ses daværende formand for Danmarks Landboungdom, Jens Erik Boesen.

Lars Gammelvind, opvokset i og senere ejer af Gammelvind, var blot 15 år gammel, da han i 1980 for første gang deltog i landboorganisationernes traktorpløjekonkurrence for juniorer -og derved opnåede en tredjeplads. Allerede to år senere strøg han ind på en sikker førsteplads som juniordanmarksmester.

I 1985, altså for 30 år siden, afholdtes verdensmesterskaberne i pløjning på dansk grund, nærmere bestemt i Sdr. Nærå syd for Odense. 50 pløjere fra 25 lande deltog i stævnet, der blev det største, Danmarks Landboungdom på det tidspunkt endnu havde arrangeret. Lars Gammelvind var med sine 20 år yngste deltager. Selvskrevet var han, efter at han ved det foregående års juniordanmarksmesterskaber for anden gang havde stået øverst på vinderskamlen.

Verdensmesterskabernes protektor, Prins Henrik (1934-2018), overværede stævnet og benyttede blandt andet lejligheden til at få sig en “pløjesnak” med en håndfuld af deltagerne, heriblandt Lars Gammelvind, der -som det ses på billedet ovenfor- måtte række prinsen en sort hånd til hilsen. Om det var prinsens eller de anslåede 10.000 tilskueres tilstedeværelse, der ved den efterfølgende konkurrence gjorde Lars Gammelvind så nervøs, at han fejlagtigt fik vendt jorden til den gale side og dermed tabte afgørende point, dét skal vi lade være usagt. I hvert fald måtte Lars Gammelvind tage til takke med en beskeden 32. plads. Til gengæld kunne både han og det store publikum glæde sig over, at titlen som verdensmester gik til en landsmand, nemlig Niels Balle fra Aarhus.

Lars Gammelvind har dog efterfølgende ved såvel danske som udenlandske mesterskaber adskillige gange demonstreret sin kunnen som prisvindende konkurrencepløjer.

Foruden Lars Gammelvind har også en håndfuld andre vindboer gennem årene høstet flotte resultater inden for pløjedisciplinen. Nævnes kan Helge Plougmann Nielsen fra Nybo, Hardy Andersen fra Ny Spartoft, Carsten Bjerrum fra Kirkegård, Erik Loumann, der på daværende tidspunkt tjente i Kirkegård og endelig –i nyere tid og formentligt under kyndig vejledning af sin storebror- også Jesper Gammelvind.

Lars Gammelvind, der fylder 50 år denne måned, er stadig i dag aktiv inden for pløjesporten, nemlig i egenskab af bestyrelsesmedlem i Verdenspløjeorganisationen WPO, World Ploughing Organization.

Prins Henrik følger konkurrencen på nærmeste hold. Bag rattet i traktoren ses Lars Gammelvind. 1985.

Prins Henrik følger konkurrencen på nærmeste hold. Bag rattet i traktoren ses Lars Gammelvind. 1985.

– – –

Marts 2015

Jens 'Thybo' fremviser stolt sin motorcykel -i baggrunden Bertel Bertelsens Pontiac. Slutningen af 1930'erne.

Jens ‘Thybo’ fremviser stolt sin motorcykel -i baggrunden Bertel Bertelsens Pontiac. Slutningen af 1930’erne.

Tilbage i 1920’erne og 1930’erne var privatbiler endnu et relativt sjældent syn i landområderne, hvor persontransport for størstepartens vedkommende stadig foregik enten med hest og vogn, i tog eller på cykel.

Den første privatbil i Vind skal angiveligt have tilhørt postomdeler Bertel Bertelsen (1894-1995), der boede skråt over for stationen i det hus, der i dag kendes som Holstebrovej 9. Eller rettere, han boede i den ene ende af huset -i den anden drev nemlig Christian Refstrup Gravesen (1914-1999) en lille købmandsforretning, hvorfra han udbød så varieret og underfundigt et varesortiment som tobak, arbejdstøj, grammofon- og cykeludstyr.

Arkivet er i besiddelse af et billede af Bertelsens vogn, som vi -efter at have konsulteret en stribe kyndige veteranbilsentusiaster- må formode har været af fabrikatet Pontiac, sandsynligvis en årgang 1928. Om Bertelsen i sin tid har købt bilen som ny, eller om den først er kommet til senere, dét har vi desværre ingen oplysninger om.

Billedet, der er taget i gården bag Bertelsens hus og skønnes at være fra slutningen af 1930’erne, giver et fint indtryk af vognen -om end det godt kunne se ud til, det er motorcyklen snarere end bilen, man har ønsket at forevige.

Om motorcyklens fører ved vi kun, at han skal have heddet Jens, kaldet ‘Jens Thybo’, og at han havde tilknytning til Voldstedgaard -præcis hvilken er uvist. Lige bag ham sidder Leo Hedegaard Gravesen (f. 1936), søn af førnævnte købmand Gravesen og Alma (f. Hedegaard Poulsen, 1916-2005). Bagest ses Svend Aage Bertelsen (1929-2014), Bertel Bertelsens yngre halvbror, søn af husmand i Vind, Peder Christian Bertelsen (1863-1939) og hans anden hustru, Jenny Petrea Bertelsen (f. Pedersen, 1895-1976).

For yderligere oplysninger om postomdeler Bertelsen, se menupunktet ‘Kender du historien om…’ -> ‘Gamle postomdeler Bertelsen’.

– – –

Februar 2015

Vind sogn, som det beskrives i 1777. Klik på billedet for at se det i stort format.

Vind sogn, som det beskrives i 1777. Klik på billedet for at se det i stort format.

En af lokalarkivets ældste originale kilder er Nicolai Jonges ‘Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse’ fra 1777.

Om Vind står heri at læse (indsat midt i billedet):

‘Vindsogn er Annex til Vindingkirke, og bestaaer af Vindbye; Roikierbye;
Voldsted; Troldtoft; Blaakier eller Blaamose; Baar; Gaarsmer;
Skovgaard; Kirkegaard; Sandfær; Straasøe; Gammelvind; Trekke=
riis; Skold; Blaabierg; Vindgaard.’

Nicolai Jonge (1727-1789), der var født i København, men hvis slægt havde rødder i både Sverige og Holland, fungerede i en årrække som præst i Allerslev på Sydsjælland. Hans forfatterskab kredsede især om emner som geografi, almen historie samt sprog- og bibelhistorie. Udover en række håndbøger skrev han en del skolebøger.

‘Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse’ er et næsten tusind sider langt, tætskrevet værk, hvori Jonge beskriver samtlige sogne, byer og egne i landet.

Om Holstebro, ‘en skiøn Landkiøbstad’, kan man således læse, at den er ‘beliggende ved en stor Aae, men har dog ingen Seilads, da Aaen er ei dyb nok til Skibe at flyde i. Byen ligger fire Mile fra Westerhavet, to Mile fra Liimfjorden […] Kiøbmændene have meget god Handel, endskiønt de maae føre deres forskrevne Vahre enten fra Ringkiøbing, eller fra Struerlosseplads ved Liimfjorden […] Byens Magistrat er en Byefoged, som holder Byeting paa Raadstuen hver Tirsdag […] Posten til Viborg afgaaer hver Søndagmiddag, og ankommer hver Torsdag […] Torvedag holdes hver Tirsdag…’ 

Herning sogn, der ved slutningen af 1700-tallet var kendetegnet ved hededyrkning og agerbrug, og altså endnu ikke ved bybebyggelse, som vi kender det i dag, beskrives som ‘to Mile  i Omkreds, og er Annex til Deibergkirke. Dertil hører […] Kongensholm, som i ældgamle Tider skal have været en kongelig Residenz for en Næssekonge, begraven i en Høi på Marken, men nu er den beboet af 3 Bønder…’

– – –

Januar 2015

Plantør i Straasø i årene 1906-1934, Jørgen Vilhelm Hansen Tang (1869-1936) fotograferet med sin første hustru Maren Hald Christensen Tang (f. Nørgaard, 1874-1912) og deres tre ældste børn, Ejvind, Hermod og Gunhild. Postkort fra 1910.

Statsplantør i Stråsø i årene 1906-1934, Jørgen Tang (1869-1936) fotograferet med sin første hustru Maren Tang (f. Nørgaard, 1874-1912) og deres tre ældste børn, Ejvind, Hermod og Gunhild. Postkort fra 1910.

’Glædelig Jul og godt Nytaar,
med de bedste Ønsker for Dem
i anledning af Deres Ægtestand.
Vær saa god at komme herud
at besøge os, naar De kan og har
Lyst. Vi har Plads for Natten, med
Hjærtelig Hilsen fra Hjem til Hjem.
Her har De os Alle. Familien Tang.’

Således skriver statsplantør Tang på Stråsøgård i 1910 til skolelærer i Vejvad i Vinding, Jacob Christian Jacobsen (1880-1966).

Tang var kommet til Vind i begyndelsen af 1906, efter at hans forgænger i embedet, statsplantør David Kristensen (1860-1905) året forinden var død.

Stråsø plantage er anlagt i 1891, den ene halvdel beliggende i Vind sogn og den anden i Ulfborg sogn. Indkøbet af arealerne blev oprindeligt gjort af Hedeselskabet, men driften blev dog snart derefter overtaget af staten. Desuden købtes også Stråsøgård, der blev stillet til rådighed for plantøren og hans familie.

Jørgen Vilhelm Hansen Tang var født i Engelsholm mellem Vejle og Billund i 1869. Om hans barndom og tidlige ungdom ved vi ikke meget, kun at han inden sin tid i Stråsø i en kortere årrække fungerede som skovløber i Borbjerg og dér boede i Tingedalhus med sin første hustru Maren Hald Christensen Tang (f. Nørgaard, 1874-1912). Med hende fik han fem børn, en dødfødt datter (1904), Hans Ejvind Tang (f. 1905), Niels Hermod Tang (1907-1996), Gunhild Tang (f. 1908) og Chresten Nørgaard Tang (1911-1989). Året efter, i 1912, mistede Tang sin hustru –og dermed børnene deres mor.

Efter syv år som enkemand giftede Tang sig imidlertid i 1919 igen –denne gang med sin husbestyrerinde, Petrine Kristine Tang (f. Christensen, 1882-1954), med hvem han fik sønnen Jørgen Vilhelm Karl Tang (1921-1969).

Plantør Tang og hans familie var medlemmer af valgmenigheden og Tang selv én af de bærende kræfter både ved dens dannelse i 1922 og efterfølgende i dens bestyrelse. Da han i 1934 lod sig pensionere, flyttede han med sin hustru og yngste søn til Holstebro –her døde Tang to år senere.

Både Tang og hans begge hustruer ligger begravet på Vind kirkegård, hvor gravstenen endnu er bevaret.

– – –

December 2014

Thue Gammelvind (1908-1982). Årstal ukendt.

Thue Gammelvind (1908-1982). Årstal ukendt.

Thue Gammelvind blev født på gården Lundbæk i 1908 og havde som søn af Jens Peter Gammelvind (1882-1975) og Karen Gammelvind (f. Frydendal, 1881-1962) rødder i to af Vinds gamle slægter.

Han levede et liv i -endda for dén tid beregnet- meget beskedne kår. De første mange år boede han hjemme på fødegården, hvor han hjalp sine forældre og sin bror Karl i landbruget. Siden flyttede han ind i et lille kammer i kælderen hos sin morbror, Kristen Frydendal (1883-1977), der oprindeligt havde været gårdmand, men som på sine gamle dage drev et lille cykelværksted i den ejendom, der i dag kendes som Vind Kirkevej 3.

Thue Gammelvind levede af den beskedne indtægt, han kunne tjene ved at bilde kværne, et erhverv de færreste kender i dag. Han drog rundt til egnens møller og huggede furer -med hammer og mejsel- i de møllesten, der anvendtes ved maling af mel. Betalingen var ringe -ofte fik han ikke andet end et måltid mad for sit arbejde.

Telefon havde han ikke, så når folk skulle i kontakt med ham, ringede de i stedet gerne til naboen på Ørnhøjvej, vognmand Sven-Egon Jensen, hvis hustru Grethe måtte tage imod besked. Hun har mange år senere med et glimt i øjet berettet, hvordan -når der blev ringet, og hun noterede det til Thue- sedlen i reglen bare endte sammen med en stak tilfældig andre lapper papir i hans tegnebog:

‘Thue kom jævnligt hos os… til formiddagskaffe… eller for at se efter børnene. De holdt meget af ham, børnene, og hang altid over ham, når han fortalte historier og eventyr! Og så var det mig, der passede telefon for ham. Folk ringede som vilde og tovlige og rykkede, for Thue havde det med at sige ja til mere, end han kunne overkomme. Når de, der ringede, havde skældt tilstrækkeligt meget ud, kom det nogle gange over mig at foreslå dem, at de bare kunne hyre en anden til arbejdet, hvis ikke de var tilfredse med Thue. Eller ikke mente, de kunne vente. For dét vidste jeg, de var for nærige til -ingen andre ville tage til takke med så ussel en betaling, som Thue blev budt for sit slid og sin møje.

Nå, men alle de mange små papirlapper hobede sig jo op i Thues tegnebog, og han kunne slet ikke samle sin tanker om, hvor langt han var nået, eller hvis tur det var. Lige indtil den dag, hvor det blev for meget for ham, og han opgivende foreslog mig ‘Hør do, Gret’… tøvs do æt, vi ska’ begynd’ forfra!?’ Hvorpå han tog alle papirlapperne og smed dem ud…!’

Thue Gammelvind var ugift. Han døde i 1982 og ligger begravet på Vind kirkegård omgivet af sine forældre og søskende.

– – –

November 2014

Lærer ved Vind Skole i årene 1902-1904, Richard Villiam Svalmstrup (1876-1950) og hans hustru Ellen Marie Svalmstrup (f. Hansen, 1876-1943). Årstal ukendt.

Lærer ved Vind Skole i årene 1902-1904, Richard Villiam Svalmstrup (1876-1950) og hans hustru Ellen Marie Svalmstrup (f. Hansen, 1876-1943). Årstal ukendt.

Richard Villiam Svalmstrup kom til verden i Boston, Amerika, i 1876 som søn af danske forældre, emigreret fra Sydsjælland. Familien returnerede dog angiveligt allerede året efter hans fødsel til Danmark, og Richard Villiam Svalmstrup tilbragte de første år af sin barndom i Ørslev ved Skælskør, de efterfølgende i København. Han uddannede sig til lærer og kom til Vind som ungkarl i 1902. Ungkarl var han imidlertid ikke længe, idet han allerede senere samme år, i Herlufsholm ved Næstved, blev gift med Ellen Marie Hansen, der herefter flyttede med sin mand til Vind.

Parrets første barn, Helga Svalmstrup, blev født i Vind i 1903 men døde dog som spæd.

Allerede året efter, altså efter kun to år som lærer i Vind, forlod lærer Svalmstrup sammen med sin hustru Vestjylland og slog sig i stedet ned i Ladby nordvest for Næstved. Her blev parrets øvrige børn født: Gerda Svalmstrup (f. 1904), Sigrid Svalmstrup (f. 1905), Aage Svalmstrup (f. 1907), Oda Svalmstrup (g. Olsen, 1909), Ragnhild Svalmstrup (f. 1911), en dødfødt søn (1913), Georg Svalmstrup (1914-1937), Viggo Svalmstrup (f. 1916) og endnu en dødfødt søn (1920).

Svalmstrup fungerede de efterfølgende mange år som lærer og senere førstelærer ved Ladby Gl. Skole. Han døde i Slagelse i 1950, hans hustru forinden i Næstved i 1943.

Gruppebillede fra Ladby Gl. Skole i 1935 –førstelærer Svalmstrup ses yderst til højre. Fotografi stillet til rådighed af NæstvedArkiverne (naestvedarkiverne.dk)

Gruppebillede fra Ladby Gl. Skole i 1935 –førstelærer Svalmstrup ses yderst til højre. Fotografi stillet til rådighed af NæstvedArkiverne (naestvedarkiverne.dk)

– – –

Oktober 2014

Sofus og Gertrud Jacobsen med deres ældste børn. Bagest i midten Hedvig, forrest fra venstre Ingrid, Holger, Helga, Laurits og Carla. Billedet er antageligvis taget omkring 1930, efter familien er genforenet i Canada. Hvorfor yngstesønnen Evald ikke er med på billedet, er uvist.

Sofus og Gertrud Jacobsen med deres ældste børn. Bagest i midten Hedvig, forrest fra venstre Ingrid, Holger, Helga, Laurits og Carla. Billedet er antageligvis taget omkring 1930, efter familien er genforenet i Canada. Hvorfor yngstesønnen Evald ikke er med på billedet, er uvist.

I sidste måned berettede vi her på siden om brødrene Elias og Marius Poulsen, der emigrerede til Amerika i tiden omkring 1. Verdenskrigs udbrud. Denne gang skal vi følge familien Jacobsens færd til Canada.

Mads Sofus Jacobsen (1895-1976) og hans hustru Gertrud Knudsine Jacobsen (f. Madsen, 1898-1965) var begge født i Vind. De blev gift i 1918 og boede i Øster Skovgård, hvor deres børn blev født i årene efter: Hedvig Agnete Jacobsen (g. Hanson, 1919-2005), Karlo Frits Jacobsen (f. 1921, død som spæd), Carla Marie Jacobsen (g. Staggs, f. 1922), Laurits Kristian Jacobsen (f. 1923), Ingrid Lydia Jacobsen (1924-2008), Helga Solvejg Jacobsen (g. Gushulak, 1925-2018), Holger Frede Skovgaard Jacobsen (f. 1927) og Evald Robert Jacobsen (1928-1983).

Da Evald blev båret til dåben i juni 1928, skete det i følge kirkebogen uden hans fars tilstedeværelse. Sofus Jacobsen var nemlig et par måneder forinden sammen med sin bror Alexander Jacobsen rejst i forvejen og opholdt sig allerede i Alberta i Canada.

Gertrud Jacobsens søsterdatter, Marie Hedegaard Katborg (f. Poulsen, 1912-2002) beretter i sine erindringer:

’I første del af 1900-tallet var det hårde tider for alle, ikke mindst i de små landbrug og for daglejere. Én krone om dagen kunne ingen familie leve for!

Min mosters mand havde Skovgård. Han kørte desuden lidt vognmandskørsel, blandt andet for kommunen, og moster måtte så passe dyrene og de med tiden seks børn.

Så kom en dag, hvor nogen foreslog dem at tage med til Canada. Og det lød fristende -men hvordan? Det endte med, at de solgte gården, og at onkel Sofus rejste i forvejen sammen med et par andre Vindborgere. Men hvad med kone og børn imens? Mine forældre (Karen ’Hedegaard’ og Kristen Sandfær Poulsen) mente, at de måtte bo hos os på Hedegård, indtil Sofus havde tjent nok til at kunne eftersende sin familie en billet. Gertrud fødte sit ottende barn (Evald) hos os på Hedegård, og selv var vi jo fem børn foruden far og mor, så ved spisetid måtte vi fordele os i to stuer.

Så lånte mine forældre nogle penge, købte en billet til moster Gertrud og børnene og lod onkel Sofus vide, at nu kom de! Min mor fulgte dem til København. Da de havde passeret Lillebælt og var nået til Fyn, skal fætter Laurits have råbt ’Far, hvor er far?’. Nu hvor de var kommet over ’det store hav’, mente han, de måtte være fremme…

Turen over Atlanten gik rimeligt. Moster Gertrud var godt nok meget søsyg, men heldigvis var der nogen, der tog sig af både hende og af børnene. Sværere blev det, da de nåede i land og skulle videre med tog. Flere gange undervejs måtte hun ud på perronen og købe mad til dem alle, og da de endelig nåede frem, var der hverken mand eller far at se. Så stod hun dér med børnene og talte kun dansk.

Heldigvis var der én, der vidste, at Sofus Jacobsen ventede sin familie, og som fik hentet ham…’

Genforenet og fuldtallig kunne familien nu begynde en helt ny tilværelse i deres nye hjemland, og med årene kom desuden fire yderlige børn til: Roy Howard Jacobsen (1933-1937), Gordon Jacobsen (1937-2008), Leslie Franklin Jacobsen (f. 1938, død som spæd) og Dennis Grant Jacobsen (1942-2011).

Sofus og Gertrud Jacobsen ligger begravet på Bawlf Cemetary i Alberta.

– – –

September 2014

Fem Poulsen-brødre fra Sønder Vindgab. Fra venstre: Johan, Martin, Elias, Marius og Jens Bak Poulsen. Årstal ukendt.

Fem Poulsen-brødre fra Sønder Vindgab. Fra venstre: Johan, Martin, Elias, Marius og Jens Bak Poulsen. Årstal ukendt.

Oprindeligt var der flere i søskendeflokken end blot de fem, der er afbildedet på fotografiet herover. Forældrene i Sønder Vindgab, Thomas Poulsen (1848-1923) og Kirsten Marie Poulsen (f. Christensen, 1862-1932) havde fået i alt 10 børn: Poul Vindgab Poulsen (1883-1909), Kristen Sandfær Poulsen (1884-1887), Kristen Sandfær Poulsen (1887-1954), Jens Bak Poulsen (1890-1975), Elias Poulsen (1893-1980), Marius Poulsen (f. 1894), Else Marie Poulsen (g. Søgaard, 1895-1963), Johan Peder Poulsen (1898-1982), Martin Poulsen (1900-1901) og Martin Luther Poulsen (1902-1984).

Som mange, mange tusinde andre på dén tid besluttede Elias og Marius sig for at prøve lykken på den anden side af Atlanten og rejste -Elias i 1914, Marius året efter- til Amerika, til nordstaten Montana nær grænsen til Canada. Her erhvervede de et lille stykke jord, som de i kompagniskab lod opdyrke. Siden kom der kreaturer til -med tiden 250 køer samt opdræt.

Efter børskrakket på Wall Street i 1929 fulgte tredivernes recession, som også brødrene Poulsen fik at føle, dels på grund af den økonomiske krise, dels på grund af flere år med græshoppeangreb -store flokke af græshopper, der angreb afgrøderne og åd rub og stub. Som brødrene mange år senere i forbindelse med et besøg i Danmark udtalte i et avisinterview: “I de år fik vi for alvor at føle, hvad det vil sige at være fattig!”

Siden vendte dog udviklingen til det bedre, brødrene fik mulighed at tilkøbe mere jord, nær 3.000 tønder land blev det til med tiden, og i begyndelsen af 1950’erne konstateredes det tilmed, at der var olie på jordene. Den første og bedste boring gav mere end 11.000 liter olie i døgnet!

Elias og Marius Poulsen bevarede livet igennem tæt kontakt til familien i Danmark og besøgte Vind adskillige gange gennem årene. Hver gang boede de på fødegården Sønder Vindgab, hvorfra de tog på besøg hos familie og slægt på egnen. Desuden yndede de at tage del i Rebild-festlighederne, når der var mulighed for det.

– – –

August 2014

Anna Jensen (1913-1997), mangeårig indehaver af kirkebyens købmandsbutik. Årstal ukendt.

Anna Jensen (1913-1997), mangeårig indehaver af kirkebyens købmandsbutik. Årstal ukendt.

Mangt et barn i Vind har utvivlsomt gennem tiden spenderet en god del af sine lommepenge på bolsjer og flødekarameller hos kirkebyens købmand på vej til og fra skole.

Købmandsforretningen, der var indrettet i bygningen lige ved siden af kirken på vej mod skolen, i dag Røjkærvej 1, blev åbnet i 1893 af Jens Christian Jensen (1867-1938). Han drev forretningen indtil sin død, hvorefter hans datter Anna Jensen (1913-1997) overtog den. Hun drev selv forretningen i mere end 40 år, inden hun i 1982 valgte at lukke den og lade sig pensionere.

Æ' bette skoma'r, Jens Kjær Christiansen (1907-1985), indkøber petroleum hos kirkebyens købmand, Anna Jensen. Årstal ukendt.

Æ’ bette skoma’r, Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985), indkøber petroleum hos kirkebyens købmand, Anna Jensen. Årstal ukendt.

Jens Ingemann Kjær Christiansen (1907-1985), i folkemunde Æ’ bette skoma’r, boede på hjørnet af Råstedvej og Fuglsangvej og levede af de beskedne midler, skomageri kunne indbringe. Desuden tjente han kirken som ringer og bælgtræder.

– – –

Juli 2014

Tre små Troldtoft-kusiner, fra venstre Gerda, Gunhild og Asta.

Tre små Troldtoft-kusiner, fra venstre Gerda, Gunhild og Asta.

Billedet herover er fra begyndelsen af 1950’erne og viser tre små kusiner af Troldtoft-slægten, nemlig fra venstre:
-Gerda Troldtoft Jensen, datter af Ulrik Valdemar Jensen (1911-2001) og Helga Alvilde Jensen (f. Troldtoft, 1911-1997)
-Gunhild Troldtoft Jensen, datter af Anders Jensen (1899-1991) og Karen  Jensen (f. Troldtoft, 1904-1993)
-Asta Gammelvind (1947-2010), datter af Thue Gammelvind (1910-2000) og Eleonora Kristine  Gammelvind (f. Troldtoft, 1914-1999)

Gerda og Gunhild er desuden kusiner på fædrene side, idet Ulrik Valdemar Jensen og Anders Jensen var brødre.

Billedet er taget på Gammelvinds mark med udsigt mod Vind stationsby. I baggrundens højre side ses de to ejendomme, der i dag kendes som Ørnhøjvej 1 og 3, i venstre side anes mejeriet og dets høje skorsten.

– – –

Juni 2014

Denne gang en lille billedserie med relation til Vind Andelsmejeri. Klik på billederne for at se dem i stort format.

Hans Rahbek (1920-1999) var oprindeligt fra Tarm. Efter endt læretid var han i en årrække mejerist i Kloster ved Ringkøbing og kortvarigt i Juelsminde, inden han i 1957 slog sig ned i Vind med sin hustru Elna Rahbek (f. Pedersen, 1924-2012) og deres fire børn, Søren, Lisbeth, Peder og Nils-Jørn. Her bestred han indtil 1971 stillingen som bestyrer af Vind Andelsmejeri.

– – –

Maj 2014

Konfirmation i Vind kirke, 1989. Siddende fra venstre: Stina Troldtoft Jensen, Kirsten Elbrønd Bjerregaard, to uidentificerede piger fra Vinding og Tina Hougaard. Stående fra venstre: Henrik Nielsen, Henning Jensen, Nicolai Bjerg Mogensen, Steffen Frydendal Poulsen, Leif Agergaard, Uffe Vibe Nielsen, Claus Christensen samt sognepræst Morten Mouritzen.

Konfirmation i Vind kirke, 1989. Siddende fra venstre: Stina Troldtoft Jensen, Kirsten Elbrønd Bjerregaard, to uidentificerede piger fra Vinding og Tina Hougaard. Stående fra venstre: Henrik Nielsen, Henning Jensen, Nicolai Bjerg Mogensen, Steffen Frydendal Poulsen, Leif Agergaard, Uffe Vibe Nielsen, Claus Christensen samt sognepræst Morten Mouritzen.

Foråret er traditionelt konfirmationstid.

Lad os derfor for en stund skrue tiden tilbage til 1989, 1964 og 1939, altså henholdsvis 25, 50 og 75 år, og se, hvordan dén tids konfirmander tog sig ud ved deres indtræden i de voksnes rækker.

Såfremt man mener at kunne være behjælpelig med at navgive de endnu uidentificerede konfirmander, hører vi meget gerne nærmere.

Konfirmation, 1964. Siddende fra venstre: Elly Bækdahl, Elisabeth 'Lisbeth' Rahbek, Doris Damgaard, Gunhild Pedersen, Karen Margrethe Kirkegaard, Janne Frydendal og Karen Frydendal. Stående fra venstre: Ellen Svendsen, Paula Nielsen, sognepræst Frederik Olesen Sigh, Hardy Mogensen, Kaj Madsen og Leif Jacobsen.

Konfirmation, 1964. Siddende fra venstre: Elly Bækdahl, Elisabeth ‘Lisbeth’ Rahbek, Doris Damgaard, Gunhild Pedersen, Karen Margrethe Kirkegaard, Janne Frydendal og Karen Frydendal. Stående fra venstre: Ellen Svendsen, Paula Nielsen, sognepræst Frederik Olesen Sigh, Hardy Mogensen, Kaj Madsen og Leif Jacobsen.

Skoleelever fra Vind og Vinding fotograferet forud for deres konfirmation i efteråret 1939. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Rigmor Ahle, Vind (9), Emma Vandborg Fuursted, Vinding (3), Signe Hoffmann Hansen, Vinding (2), Elly Margrethe Hedegaard, Vinding (ej identificeret), Dorthea Marie Jensen, Vind (ej identificeret), Maren Agergaard Kristensen, Vinding (6), Mariane Kristensen, Vinding (5), Petra Larsen, Vinding (8), Martha Eleonora Pedersen, Vinding (ej identificeret), Anna Poulsen, Vinding (ej identificeret) og Elise Nørregaard Poulsen, Vind (4), samt Sigurd Bendtsen, Vind (12), Ejnar Hoffmann Hansen, Vinding (16), Henry Jeppesen, Vind (17), Aksel Lauritsen, Vinding (13), Gotfred Emanuel Blæsbjerg Nielsen, Vind (15) og Carl Svendsen, Vinding (14). Desuden sognepræst Kristian Larsen (18) og hans hustru Anne (19).

Skoleelever fra Vind og Vinding fotograferet forud for deres konfirmation i efteråret 1939. I alfabetisk rækkefølge, piger og drenge: Rigmor Ahle, Vind (9), Emma Vandborg Fuursted, Vinding (3), Signe Hoffmann Hansen, Vinding (2), Elly Margrethe Hedegaard, Vinding (ej identificeret), Dorthea Marie Jensen, Vind (ej identificeret), Maren Agergaard Kristensen, Vinding (6), Mariane Kristensen, Vinding (5), Petra Larsen, Vinding (8), Martha Eleonora Pedersen, Vinding (ej identificeret), Anna Poulsen, Vinding (ej identificeret) og Elise Nørregaard Poulsen, Vind (4), samt Sigurd Bendtsen, Vind (12), Ejnar Hoffmann Hansen, Vinding (16), Henry Jeppesen, Vind (17), Aksel Lauritsen, Vinding (13), Gotfred Emanuel Blæsbjerg Nielsen, Vind (15) og Carl Svendsen, Vinding (14). Desuden sognepræst Kristian Larsen (18) og hans hustru Anne (19).

Skoleelever fra Vind og Vinding fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1939. Stående fra venstre: Jens Siggaard Lauritsen, Vinding, Jens Bilgrav, Vinding, Aage Hoffmann, Vinding, Villy Jensen, Vind, sognepræst Kristian Larsen og hans hustru Anne, Ruth Aase Nielsen, Vinding og Olga Junge Jensen, Vinding. Siddende fra venstre: Ole Sig Andersen, Vinding, Thomas Jensen, Vinding, Hartvig Bach Madsen, Vinding, Karlo Johan Poulsen, Vind, Jens Christian Jensen, Vind, Niels Kristian Ravnsbæk, Vind, Mads Albert Klejnstrup, Vinding og Holger Gudmund Ernst Fischer.

Skoleelever fra Vind og Vinding fotograferet forud for deres konfirmation i foråret 1939. Stående fra venstre: Jens Siggaard Lauritsen, Vinding, Jens Bilgrav, Vinding, Aage Hoffmann, Vinding, Villy Jensen, Vind, sognepræst Kristian Larsen og hans hustru Anne, Ruth Aase Nielsen, Vinding og Olga Junge Jensen, Vinding. Siddende fra venstre: Ole Sig Andersen, Vinding, Thomas Jensen, Vinding, Hartvig Bach Madsen, Vinding, Karlo Johan Poulsen, Vind, Jens Christian Jensen, Vind, Niels Kristian Ravnsbæk, Vind, Mads Albert Klejnstrup, Vinding og Holger Gudmund Ernst Fischer.